Gletsjer-tab i 00’erne var historisk stort
Da Grønlands Helheim-gletsjer skrumpede voldsomt ind i 00'erne, var det en historisk kraftig afsmeltning, drevet af kortvarige klimaændringer. Det viser et nyt dansk studie, der for første gang viser solid sammenhæng mellem klima og afsmeltning.

De danske geologer var de første til at hente havbundsprøver for foden af Helheim-gletsjeren på Grønland. Ved hjælp af borekernerne har de nu kortlagt gletsjerens udvikling de seneste 120 år. (Foto: Robert Fausto)

I starten af 00’erne begyndte Grønlands gletsjere pludselig at kælve, smelte og skrumpe ind langt hurtigere, end de plejede, og mellem 2000 og 2005 år mistede Grønland en betydelig mængde indlandsis.

Siden har glaciologer og klimaforskere debatteret, om det, der skete, var et almindeligt udsving i indlandsisens naturlige rytme, eller om det var en usædvanlig hændelse, vi bør bekymre os om.

For at blive klogere på det rejste geolog og projektleder Camilla Andresen i 2009 til Grønland for at se på øens tredjestørste gletsjer, Helheim-gletsjeren.

Med sig havde hun forskere fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, GEUS.

»Vi håbede på at finde ud af, om det var en del af et gentagende mønster, eller om det simpelthen var et nyt regime, en helt anderledes begivenhed,« fortæller Camilla Andresen, som sidder i Forskningsgruppen for Klima- og Miljøhistorie på GEUS.

Sandkorn afslører gletsjerens historie

For at sætte 00’ernes gletjser-svind ind i et større perspektiv var geologerne nødt til at undersøge Helheim-gletsjerens kælving gennem tiden. Ikke bare de seneste 30 år, som man kan følge på satellitfotos, men længere tilbage.

For at gøre det måtte de grave ned i sedimentet på bunden af Sermilik-fjorden – den fjord, hvor isen fra gletsjeren ender, når den knækker af.

I prøverne fra havbunden kunne de identificere lag fra forskellige perioder helt tilbage til 1890’erne. For at finde ud af, hvor mange isbjerge, der blev sendt ud i vandet i de forskellige år, kiggede de på mængden af sandkorn i de forskellige lag.

Når der falder meget sne i et område, bliver det nederste af sneen langsomt presset sammen til is - det er sådan indlandsisen er blevet til. Med tiden bliver dele af isen presset væk og ned af skråninger og lignende. Sådan et stykke is kaldes en <b>gletsjer&lt;/b&gt;. På et tidspunkt når isen så langt ned, at den begynder at smelte. Når det sker, kan dele af isen brække af – det kaldes også kælving. (Illustration: Ole Bennike)

Sandkorn er nemlig så tunge, at de ikke føres med af havstrømmene, så hvis der findes sandkorn i fjorden, er de blevet transporteret derud med isbjerge fra gletsjeren.

»Jo flere isbjerge der er drevet forbi, jo flere sandkorn er der aflejret – sådan meget kort fortalt,« siger Camilla Andresen.

Største gletsjer-svind i 70 år

Resultaterne er netop blevet publiceret i tidsskriftet Nature Geoscience, og de viser blandt andet, at den kraftige afsmeltning og kælving, der skete mellem 2000 og 2005, var markant. Kun en enkelt gang i de 120 år – tilbage i 1930’erne – afgav gletsjeren lige så meget is.

Studiet viste, at begge episoder fandt sted på et tidspunkt med høje temperaturer i Golfstrømmen, meget lidt havis i den østgrønlandske strøm samt rekordhøje sommertemperaturer.

»Som noget nyt præsenterer vores studier en meget længere tidsperiode end før, og derfor kan vi løfte forstørrelsesglasset fra øjebliksbilledet og se 00’erne afsmeltning i et længere og sammenhængende tidsperspektiv,« fortæller Camilla Andresen.

»Det giver mulighed for bedre at påvise sammenhængen med klimaet.«

Klima og kælving hænger tæt sammen

Forskerne har blandt andet rekonstrueret temperaturændringer i fjorden - både i det kolde overfladevand fra nord og det dybereliggende varme vand fra Golfstrømmen - og set på lufttemperaturerne i perioden, og resultaterne viser en tæt sammenhæng mellem gletsjerens kælven og ændringer klimaet.

Billede fra Sermilik-fjorden. Tidligere studier har konkluderet, at det hovedsagligt er det varme bundvand, der har været med til at smelte Grønlands gletsjere. Men det nye danske studie viser, at også andre faktorer spiller ind. (Foto: Camilla S. Andresen)

Forskerne fandt i alt 10 kortvarige episoder i løbet af de seneste 120 år, hvor antallet af kælvinger var højere end normalt, og i alle tilfælde var de kædet sammen med varme havstrømme og lufttemperaturer.

»Gletsjeren reagerede både hurtigt og kraftigt på ændringer i klimaet. Det overraskede mig faktisk lidt, at koblingen til klimaet er så tæt,« siger Camilla Andresen.

Mange har spekuleret i sammenhængen mellem de kælvende gletsjere og den globale opvarmning, men indtil nu har ingen vidst ret meget om sammenhængen mellem gletsjernes bevægelser og stigende temperaturer, fordi man kun har kunnet observere gletsjerne over korte tidsrum.

Ny viden skal skabe bedre klimamodeller

Hvor meget af gletsjer-tabet i 00’erne, der er forårsaget af naturlige ændringer – ligesom i 1930’erne – og hvor meget der hænger sammen med menneskeskabte klimaforandringer, er svært at adskille. Men uanset hvad, så viser studiet, at klimaændringer vil påvirke gletsjerne hurtigt og kraftigt.

Derfor håber Camilla Andresen, at den nye viden kan bruges til at forudse, hvordan og hvor hurtigt gletsjerne vil reagere – og dermed hvordan de vil påvirke vandstanden i verdenshavene.

Tidligere er det især det varme vand fra Golfstrømmen, som har fået skylden for at smelte gletsjerne, men de nye studie viser, at strømmen fra Atlanterhavet ikke alene kan forklare hverken episoden i 2000-2005 eller den varme episode i 1930erne. 

Det er altså ikke nok, at fremtidige klimamodellerne indregner den varme havstrøm sydfra – de er også nødt til at tage højde for mængden af havis og styrken af den kolde havstrøm, der går ned langs Østgrønland.

»Kælving udgør omkring halvdelen af massetabet fra indlandsisen, derfor er det væsentligt at have alle de her forhold med, hvis man ønsker at forudsige indlandsisens fremtid,« siger Camilla Andresen. 

Studiet af Helheim-gletsjeren er et forskningsprojekt under Geocenter Danmark, som er et samarbejde mellem fire selvstændige institutioner:

  • De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
  • Geologisk Institut ved Aarhus Universitet  
  • Institut for Geografi og Geologi samt
  • Geologisk Museum, begge ved Københavns Universitet

Forskningen er støttet af Styrelsen for Forskning og Innovation (tidligere Forsknings- og Innovationstyrelsen) samt Grønlands Klimacenter.