Cirka hver 10. stemmeberettigede person ved det kommende valg til kommunalbestyrelser og regionsråd er mellem 18 og 24 år.
4 ud af 5 af dem mener, at lokalpolitik er uinteressant. Og interessen er faldende i forhold til tidligere Kommunalvalg.
Det viser en ny undersøgelse af Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE.
»Det her er virkelig alvorligt i forhold til at have et aktivt demokrati, der bygger på engagement og deltagelse. Jeg håber, at rapporten kan være med til at skabe fokus på de unges valgdeltagelse og give anledning til debat om, hvad der kan gøres,« siger Ulf Hjelmar, ph.d. i offentlig forvaltning og programleder ved VIVE.
Han tilføjer, at de unges interesse for lokalpolitik ligger op mod 20 procent lavere end øvrige vælgergrupper.
\ Læs mere
En anden forsker deler bekymringen:
»Demokratisk set er det ret bekymrende, men det er ikke super overraskende. De unge deltager ikke så meget, og det har de ikke gjort, i al den tid man har undersøgt det,« siger Jonas Hedegaard Hansen, der er ph.d. og videnskabelig assistent ved institut for Statskundskab ved Københavns Universitet.
Vigtigt, at de unge mobiliseres nu
Analysen peger på, at unge mellem 18 og 24 år er karakteriseret ved generelt at have en mindre interesse, mindre viden og mindre deltagelse i lokaldemokratiet i forhold til ældre vælgergrupper.
»Forståelse for og viden om lokalpolitik er centrale faktorer for at sikre opbakningen til det lokale demokrati. Hvis forståelsen er faldende, falder opbakningen også,« siger Ulf Hjelmar.
\ Læs mere
Størstedelen af de unge er førstegangsvælgere, og det er vigtigt at få mobiliseret særligt denne vælgergruppe, mener Ulf Hjelmar.
»Deres valgdeltagelse første gang har betydning for deres valgdeltagelse hele deres voksenliv, så det er vigtigt at få dem indenfor i varmen allerede fra start,« siger Ulf Hjelmar.
Desuden risikerer de, at deres interesser ikke bliver varetaget, fordi lokalpolitikere høster flere stemmer ved at tilgodese vælgergrupper, der i højere grad stemmer, forklarer Jonas Hedegaard Hansen.
Unge har ikke tilknytning til kommunen
Ifølge Jonas Hedegaard Hansen kan den lille interesse for lokalpolitikken hænge sammen med, at unge føler en mindre tilknytning til lokalområdet og kommunen.
»Der er mange ting, der er i opbrud hos de unge i den periode af deres liv. De flytter væk hjemmefra, eventuelt til en ny kommune, som de ikke har særlig stor tilknytning til. Og de unge har generelt større fokus på andre ting i den periode,« siger Jonas Hedegaard Hansen
Ved sidste lignende undersøgelse fra VIVE spurgte forskerne ind til, hvorfor de unge ikke interesserede sig for lokalpolitik. Her svarede de, at lokalpolitik ikke er vedkommende, og det er ikke noget, de taler om eller bringer op som emne, forklarer Ulf Hjelmar.
SMS’er og forældre kan øge valgdeltagelsen
Ifølge Jonas Hedegaard Hansen hænger politisk interesse- og selvtillid sammen med vælgernes deltagelse. Politisk selvtillid indebærer, at unge føler sig i stand til at gøre sig gældende i en politisk sammenhæng og føler, at politikerne er lydhøre overfor deres ønsker, forklarer han.
Begge faktorer skabes sandsynligvis gennem bedre opdragelse af børnene og et uddannelsesvæsen, der har fokus på det, for eksempel som skolevalget for 8.og 9.-klasser er et godt bud på, selvom skolevalget dog er møntet på landspolitik.
»Der er dog intet mirakelmiddel, så de unge lige pludselig deltager, men vi kan se, at det har en effekt med kampagner, stemmeopfordringer og lokale indsatser,« siger han.
Herunder kan du se nogle bud på, hvad Jonas Hedegaard Hansen mener, der kan skabe øget interesse og valgdeltagelse blandt unge ved kommunalvalg.
Inspirationsliste i uprioriteret rækkefølge:
1. Øget fokus på kommunalvalget i national- og lokalmedier, som betyder, at de unge hele tiden bliver mindet om valget.
2. En fokuseret indsats for at tale med de unge og inkludere dem i lokalpolitik. Eksempelvis har Helsingør og Silkeborg kommune ifølge Jonas Hedegaard Hansen stort fokus på at inddrage de unge i kommunalvalget.
3. Det, partierne kan gøre, er at få opstillet unge kandidater, så de unge har nogen at spejle sig i.
4. Initiativer som skolevalg kan blandt andet være med til at øge de unges politiske selvtillid.
5. Stemmeopfordringer for eksempel via SMS’er.
6. Få partiernes unge kandidater ud på uddannelsesinstitutionerne, og generelt større interaktion mellem lokalpolitikere og uddannelsesinstitutioner.
7. De unges forældre kan opdrage de unge til at engagere sig i valget.
Rapporten er kun en indikator
En undersøgelse fra 2013 viser, at de unge havde lignende opfattelse af lokalpolitik op til forrige kommunalvalg. Ifølge Ulf Hjelmar er det derfor en tendens, der har stået på i flere år og sandsynligvis fortsætter.
Ifølge Jonas Hedegaard Hansen er det godt, at der laves sammenlignelige rapporter op til kommunalvalg.
»Det er en god rapport, og det er en kæmpe styrke, at man kan sammenligne de her tal helt tilbage fra 2001. På den måde dokumenterer rapporten, at tilstanden er forværret,« siger han.
Ifølge Ulf Hjelmar er spørgsmålene til de unge i rapporten dog ikke helt ens i forhold til spørgsmålene fra undersøgelsen i 2001. Det betyder, at rapporterne ikke er fuldstændig sammenlignelige.
Jonas Hedegaard Hansen forklarer desuden, at rapporten kun bør ses som en indikation på de unges interesse.
»Men når det så er sagt, så er spørgsmålene besvaret i marts og april, hvor der ikke er særlig mange, der tænker på lokalpolitik. Det lokalpolitiske engagement og opmærksomheden på lokalpolitiske forhold har det ikke særlig godt mellem valg, og havde du for eksempel spurgt dem nu, kan det være, vi havde set nogle andre svar« siger han.
