Længere afstand til valgstedet giver flere sofavælgere

I disse dage taler vi en del om »sofavælgere«.

En høj valgdeltagelse anses som et tegn på et velfungerende demokrati. Derfor lægger kommunerne meget energi i at få folk op af sofaen og ned til stemmeurnerne.

Men måske ligger problemet ikke kun i at få folk op af sofaen, men også i, hvordan de man får dem fra hoveddøren og ned til valgstedet.

Den danske valgforsker Yosef Bhatti fra Københavns Universitet viser nemlig i et studie af kommunalvalget i 2009, at jo længere en husstand har til afstemningsstedet, jo mindre tilbøjelig er beboerne til at stemme.

Afstand giver sofavælgere

I studiet, der er publiceret i tidsskriftet Scandinavian Political Studies i 2012, har Yosef Bhatti ved hjælp af valglister fra kommunalvalget i 2009 kunnet undersøge, om folk stemte eller ej.

Efterfølgende har han så udregnet afstanden mellem valgstedet og bopæl, og de oplysninger er derefter anonymt blevet samkørt med data fra Danmarks Statistik for at kunne kontrollere for en række andre faktorer, som, forskningen tidligere har vist, har en indflydelse på folks tilbøjelighed til at stemme:

»Mit studie viser en ret stærk sammenhæng mellem afstand til valgsted og valgdeltagelse, når man kontrollerer for de andre faktorer, som, vi ved, har indflydelse på, om folk stemmer eller ej,« siger Yosef Bhatti til Videnskab.dk.

Den sammenhæng viser flere amerikanske studier også:

»Ved at sammenligne de samme personer ved forskellige valg, har de amerikanske studier endda kunnet vise, at de samme personer er mindre tilbøjelige til at stemme til valg, hvor de har længere til afstemningsstedet, end til valg, hvor de har kortere afstand, og det udelukker i høj grad, at forskellen kan forklares af andre parametre,« siger Yosef Bhatti.

Lukkede valgsteder kan give lav valgdeltagelse

I forhold til valget i 2005 var der i 2009 lukket 413 afstemningssteder. Det viser en opgørelse som KMD for nyligt lavede for Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede.

Med resultaterne af Yosef Bhattis studie in mente, kan det meget vel forklare den historisk lave valgdeltagelse ved kommunevalget i 2009:

»I forbindelse med kommunalreformen lukkede man mange valgsteder, og det har jo netop den konsekvens, at folk får gennemsnitligt længere til afstemningsstedet. Når man øger afstanden, kan vi altså se, at man alt andet lige vil sænke valgdeltagelsen,« siger Yosef Bhatti.

Samtidig har tidligere forskning også peget på, at det at skifte afstemningssted kan have en negativ betydning for valgdeltagelsen, fordi folk så skal bruge energi på at finde ud af, hvor man skal stemme, og det afholder også nogle, forklarer han.

Resultaterne fortæller os ifølge Yosef Bhatti, at kommunerne skal være varsomme med at nedlægge valgsteder:

»Selvom der ikke er tale om meget dramatiske nedgang i valgdeltagelsen, så er det her nogle meget uskyldige administrative ting, som man meget let kan gøre noget ved, så på den måde er det nok en god ide ikke at gøre det alt for besværligt at stemme.«

Selv små ændringer har indflydelse

Det er til at forstå, at folk med meget langt til et valgsted kan overveje, om det er rejsen værd at stemme, men faktisk viser Yosef Bhattis studie, at effekten er størst, når man bor relativt tæt på afstemningsstedet:

»Forskellen mellem at bo en eller to kilometer fra valgstedet er cirka 1,5 procent, og det er faktisk en pæn effekt.«

Men faktisk er effekten en lille smule større, når man kommer endnu tættere på valgstedet, siger Yosef Bhatti.

»For eksempel finder vi den samme forskel på 1,5 procent inden for 400 meters afstand, når vi kommer meget tæt på.«

»På den måde kan det altså have dramatisk betydning, når man for eksempel lukker et valg sted i byerne, fordi det betyder så meget, om du bor lige ved siden af eller en lille smule fra valgstedet,« siger Yosef Bhatti.

Han mener, at forklaringen på det mærkelige fænomen formodentlig er, at det ikke gør den store forskel for folk, om de har fem eller ti kilometers afstand, fordi de så alligevel skal sætte sig ud i bilen.

Mens det gør stor forskel, om du kan gå lige ned til valgstedet, eller du for eksempel skal transportere dig 1,5 kilometer.

Folk uden bil opgiver lettest at stemme

Men det er jo ikke alle med fem eller ti kilometer til valgstedet, der bare kan sætte sig ned i en bil, og faktisk viser Yosef Bhattis studie også, at de længere afstande har størst betydning for folk uden bil:

»Jeg kan se i mit studie, at der er en klar sammenhæng mellem, om man har en bil, og i hvor høj grad man bliver påvirket af de ændrede afstande til valgstederne.«

»Effekten er simpelthen større, hvis du ikke har bil, formodentligt fordi det bliver mere besværligt og omkostningsfuldt at stemme,« siger Yosef Bhatti.

Han noterer sig i studiet, at selvom der naturligvis er en sammenhæng mellem, hvor stor afstand en husstand har til afstemningsstedet, og om man har bil, så har hele 22 procent af husstandene med mere end fem kilometer til afstemningsstedet ingen bil.

Særlige grupper kan blive ramt

Men spørgsmålet er, om ændringer i afstanden rammer særlige grupper hårdest:

»Man kan jo sige, at folk uden bil må formodes at stemme mindre til kommunalvalgene, end de ellers ville have gjort, hvis man øger afstanden til afstemningsstederne. Samtidig viser forskningen, at de, der påvirkes mest, er dem, der er i tvivl om, hvorvidt de vil stemme.«

Ved kommunalvalg drejer det sig ifølge Yosef Bhatti sandsynligvis mest om de unge og lavtuddannede, for det er dem, der falder fra mellem folketingsvalg, hvor man generelt har højere deltagelse, og kommunalvalg, hvor færre stemmer. Der er en gruppe af højtuddannede, som stort set stemmer uanset, hvad der sker.

Et af de overraskende resultater af studiet er, at en bil i garagen faktisk også har indflydelse på, om folk med kort afstand til valgstedet stemmer eller ej:

»Man skulle umiddelbart forestille sig, at bilen ikke havde nogle indflydelse på, om folk med kort afstand til valgstedet stemmer, men lidt overraskende viser det sig faktisk at have en betydning, og det kan jeg ikke umiddelbart finde nogen forklaring på.«

»Måske skyldes det, at mange stemmer på vej hjem fra arbejde, og det er lettere at køre forbi et valgsted i en bil, end med bus eller cykel for eksempel,« siger Yosef Bhatti.