Unge diskuterer politik - med ligesindede

Familien lægger fundamentet til børns psykiske og sociale udvikling og danner grundlaget for mange af de kompetencer og færdigheder, som videreudvikles i skolen, under uddannelsen og senere i livet.

Dette gælder også for udviklingen af politiske kompetencer.

For at få et nærmere indblik i, hvilken rolle familien spiller på dette område, har vi undersøgt, hvor ofte og hvordan 16-25-årige diskuterer politik med deres forældre, andre familiemedlemmer og venner.

Herudover undersøgte vi, hvilke faktorer der har indflydelse på, hvor meget de unge engagerer sig i politiske diskussioner med forældre og venner, og hvordan de oplever disse politiske diskussioner.

Resultaterne, der er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Sociological Review, viser, at unge diskuterer politik med deres forældre lige så hyppigt som med deres partner og venner, og at det blandt forældrene er faderen, der er den dominerende diskussionspartner.

Køn spiller generelt en mindre rolle

Valgforskning viser, at kønsforskellene i danskernes politiske deltagelse er blevet betydelig mindre, end de var før i tiden.

Kvinderne har med andre ord halet ind på mændene og på nogle områder endda overhalet dem.

Eksempelvis er kvinders valgdeltagelse i dag lige så høj som mænds, og kvinderne er lidt mere aktive end mændene, når det gælder deltagelse i demonstrationer og underskriftindsamlinger.

Det skyldes en række grundlæggende strukturelle forandringer i samfundet, der har givet bedre uddannelses- og erhvervsmuligheder for kvinder.

Spørgsmålet er så, om der også inden for familielivet er kommet større lighed mellem kønnene, når det gælder samtaler og diskussioner om politik.

LÆS OGSÅ: Politiker-pres får unge til at droppe ud

Diskuterer oftest med fædrene

I vores undersøgelse har vi spurgt de unge, hvor ofte de diskuterer politiske emner, når de er sammen med forskellige familiemedlemmer, deres kærester og deres venner.

Resultaterne viser, at der ikke er stor forskel på, hvor meget unge mænd og kvinder diskuterer med deres forældre.

Til gengæld er der er forskel på forældrenes rolle på dette område.

Det er tydeligvis faderen, de unge oftest diskuterer politik med.

Tabel 1 nedenfor viser, at 28 procent af de unge altid eller ofte diskuterer politik med deres far, mens det kun er 15 procent, der altid eller ofte diskuterer med moderen.

Der er ingen kønsforskel på de unge mænd og kvinder i forhold til hvem af forældrene, de oftest diskuterer politik med.

Når det gælder politiske diskussioner med vennerne, finder vi imidlertid signifikante kønsforskelle hos respondenterne, idet de unge mænd er mere tilbøjelige til at diskutere politik med deres venner, end de unge kvinder er.

Højtuddannede unge med højtuddannede fædre diskuterer mest

Ikke overraskende spiller uddannelse også en rolle for, hvor meget man engagerer sig i politiske diskussioner.

Unge med et højt uddannelsesniveau har typisk bedre kognitive og kommunikative færdigheder, og det styrker formentlig viljen til at engagere sig i diskussioner om politik og samfundsforhold.

Omvendt undlader unge, der har svært ved at forstå det politiske sprog, typisk at gå ind i politiske diskussioner.

Selv om det ikke i denne undersøgelse er muligt at adskille arvelige og miljømæssige faktorer, så viser resultaterne, at engagementet i politiske diskussioner ikke blot hænger sammen med de unges eget uddannelsesniveau, men også med deres forældres.

Især er unge, som har fædre med videregående uddannelser, betydeligt mere diskussionslystne.

LÆS OGSÅ: Kvinder foretrækker mænd i politik

Enighed skaber flere diskussioner

Politisk uenighed opfattes ofte som en betingelse for diskussion, for hvis man er enige, hvorfor så begive sig ud i lange politiske diskussioner?

Dermed kunne man umiddelbart forvente, at politisk uenighed mellem mennesker også øger sandsynligheden for, at der opstår politisk diskussion.

Normative forestillinger om betydningen af politisk deliberation tillægger desuden politiske diskussioner mellem forskellige parter stor betydning for udviklingen af demokratisk oplyste og engagerede borgere.

Forskningen i politisk psykologi og politisk kommunikation tyder imidlertid på, at dette sjældent er tilfældet.

De fleste mennesker synes nemlig, at det er ukomfortabelt at gå ind i politiske diskussioner med folk, de er uenige med.

En række studier har desuden vist, at vi typisk vælger at diskutere politik med personer, der ligner os selv, og som i vid udstrækning har de samme grundlæggende holdninger som os selv.

Disse tendenser kaldes politisk homofili eller enklave deliberation, og er hovedsagelig belyst i studier af politisk engagement på arbejdspladsen og politisk kommunikation i medierne.

Unge vil helst diskutere med ligesindede

I vores undersøgelse har vi desuden set nærmere på, hvorvidt lignende tendenser gør sig gældende i familielivet og i de nære relationer med venner.

Undlader man at diskutere med familie og venner, hvis man på forhånd ved, at man har forskellige holdninger?

I spørgeskemaundersøgelsen har vi bedt respondenterne om at vurdere, hvor tætte henholdsvis deres fars, mors og venners politiske holdninger er på deres egne.

Analyserne viser, at der er en sammenhæng mellem oplevelsen af politisk nærhed eller distance til forældre og venner og hyppigheden af politiske diskussioner.

Unge, som oplever, at deres forældres eller venners politiske holdninger ligger langt fra deres egne, er således mindre tilbøjelige til at diskutere politik med forældre og venner, og vise versa; unge diskuterer mest, når forældre og venner har politiske holdninger, der ligger tæt på deres egne.

Disse sammenhænge gør sig stadig gældende, når der kontrolleres for betydningsfulde sociale baggrundsfaktorer som f.eks. køn, uddannelse, religion og forældrenes erhverv og uddannelse.

Hvordan opstår diskussionerne?

Spørgeskemaundersøgelsen viser som nævnt, at der findes en sammenhæng mellem oplevet politisk distance og politisk diskussion, men den kan ikke fortælle os, hvordan den opstår.

Derfor har vi også gennemført en række uddybende kvalitative interviews med unge fra undersøgelsen, som med egne ord fortæller om deres forhold til politik og samfund.

Her fortæller flere af de unge, at politiske samtaler og diskussioner ofte opstår i forbindelse med, at de selv eller deres forældre og venner har læst eller set et nyhedsindslag i medierne.

I de familier hvor der ofte diskuteres politik, oplever de unge typisk, at der bliver lyttet til deres synspunkter, og de føler, at der er en grundlæggende respekt for hinandens holdninger.

LÆS OGSÅ: Følelser i politik gør os rationelle

De unge vil ikke skabe dårlig stemning

I vores interviews er der omvendt flere eksempler på, at unge, der har oplevet grundlæggende uenigheder omkring politiske emner, senere undlader at gå ind i politiske diskussioner.

Dette sker bl.a., når de oplever, at diskussionerne ender i mundhuggeri eller fører til, at de selv eller deres familiemedlemmer bliver sårede eller kede af det.

Undgåelse af politisk diskussion kan dermed ses som et forsøg på at undgå konflikter med familie og venner.

Set ud fra et deliberativt demokratisk perspektiv, hvor politiske diskussioner jo netop ses som både ønskelige og udviklende for den demokratiske dannelse, er nogle af disse mønstre beklagelige.

Dette gælder særligt i de tilfælde, hvor der ikke som udgangspunkt hersker en gensidig respekt for hinanden.

Selv om undersøgelsens data og design ikke kan sige noget om konsekvenserne af disse mønstre, er det muligt, at de kan bidrage til at forstærke de unges tilbøjelighed til også senere i livet at søge væk fra dem, man er politisk uenige med.