»Hej Julie. Dette er en venlig påmindelse om valget tirsdag den 19. november. Demokratiet har brug for dig, så husk at stemme!«
Sådan lød den sms, som vælgeren Julie modtog dagen før Kommunalvalget 2013. Og hun var ikke alene. Op til valget blev der sendt over 140.000 sms’er med målrettede opfordringer om at stemme. Der blev også sendt over 100.000 breve, banket på døre og meget mere.
Men får sådanne kampagner flere til at stemme?
Spørgsmålet er centralt, da det er afgørende for et velfungerende demokrati, at folk deltager i valg. Kampagner er værktøjer, som organisationer kan bruge for at få så mange som muligt til at stemme.
Uden for Danmarks grænser, og særligt i USA, har kampagner for at øge valgdeltagelsen været et fast element i mange år. At kampagnerne bliver anvendt i Danmark er relativt nyt. Det er en af forklaringerne på, at der ikke tidligere har været gennemført systematiske undersøgelser af deres effekt på danske valgdeltagelse.
Vi har set nærmere på, hvilken effekt tre af kampagnerne ved Kommunalvalget 2013 havde på valgdeltagelsen. Resultaterne viser, at en sms-kampagne og en brevkampagne rent faktisk fik flere til at stemme, mens en anden brevkampagne stort set ingen effekt havde.
Resultaterne kan bruges til at forbedre fremtidens kampagner.
Felteksperimenter bruges til at skabe evidens for resultatet
For at undersøge hvilken effekt forskellige organisationers kampagner havde på valgdeltagelsen, gennemførte vi en række felteksperimenter sammen med dem. Metoden er enkel.
Inden forsøget går i gang, opdeler vi dem, vi er interesseret i at påvirke, tilfældigt i grupper. En fungerer som kontrolgruppe og bliver ikke udsat for kampagnen, mens den anden eller de andre gør – de såkaldte stimuligrupper.
Fordi inddelingen i grupperne er tilfældig, forventer vi, at de er ensartede, inden kampagnen går i gang. Er der ved valget statistisk sikre forskelle mellem gruppernes valgdeltagelse, kan vi med stor sikkerhed sige, at det skyldes kampagnen.
Logikken er den samme som ved medicinske forsøg, hvor én gruppe får en pille, og en anden får placebo. En efterfølgende forskel i de to gruppers helbred kan med stor sikkerhed tilskrives pillen.
De tre kampagner, vi præsenterer, henvender sig til borgerne på meget forskellig måde med hver deres spidsfindigheder, men vi præsenterer dem her i deres simpleste form.
Folketinget forsøgte sig med Grundloven og humor
I Folketingets kampagne blev der sendt et eksemplar af Grundloven til borgere, der var fyldt 18 år mellem den 9. maj og valgdagen den 19. november 2013 – altså førstegangsvælgere. Med Grundloven fulgte enten et traditionelt brev eller et humoristisk brev i tegneserieformat, som opfordrede modtageren til at gå hen og stemme. Brevene blev modtaget fire dage inden valget.
Tabel 1 viser, at valgdeltagelsen for dem, der modtog brevet, var 1,1 procentpoint højere end kontrolgruppens. Dykker man længere ned i tallene, viser det sig, at det især var tegneseriebrevet, som havde en positiv effekt på valgdeltagelsen. Samlet set viser eksperimentet, at en stemmeopfordring faktisk kan give valgdeltagelsen et ekstra skub opad, selvom der i forvejen er mange i målgruppen, der bruger deres stemme.
Økonomi- og Indenrigsministeriet læssede argumenter på de unge
Økonomi- og Indenrigsministeriets kampagne var målrettet unge førstegangsvælgere på 18-21 år. Her blev der testet otte breve med forskellige argumenter for, at det er vigtigt at stemme. I alt blev 100.000 breve sendt ud.
Den samlede estimerede effekt var positiv med 0,4 procentpoint, men den var også beskeden og kun lige akkurat statistisk signifikant. Der var ingen indikationer på, at nogle argumenter virkede bedre end andre, om end en enkelt type brev med mange forskellige argumenter for at stemme slog positivt ud.

Effekten af denne kampagne bør holdes op imod, at det er relativt dyrt at sende breve ud, blandt andet på grund af portoudgifterne.
Dansk Ungdoms Fællesråd satsede mobilt og sendte sms-beskeder
I Dansk Ungdoms Fællesråds kampagne blev der sendt en sms med samme ordlyd, som indledte kapitlet. Modtagergruppen var 22-29-årige og altså aldersmæssigt lidt bredere end i de andre kampagner.
Modtageren blev mindet om datoen for valget og fik budskabet om, at ‘demokratiet har brug for dig’.
Tabel 1 viser, at sms’erne gennemsnitligt øgede valgdeltagelsen med 1,8 procentpoint.
Det er en ganske pæn effekt. Ikke mindst i lyset af, hvor kort en sms er, og hvor billige de er at sende.
Konklusion: Sms-beskeder var mest effektive
Vores felteksperimenter viser med stor sikkerhed, at de tre stemmekampagner øgede valgdeltagelsen, omend størrelsen af effekterne varierer. Ser man på omkostningseffektiviteten, var sms-beskederne billigst per ekstra stemme.
Resultaterne lægger sig relativt tæt op af, hvad man tidligere har fundet i en amerikansk sammenhæng.
Vi har kun set på de direkte effekter her, men andre af vores studier viser, at der også kan være indirekte effekter, fordi valgdeltagelse har det med at sprede sig i sociale netværk.
Derudover fremgår det af andre analyser, vi har foretaget, at kampagnerne især mobiliserer vælgere, der i udgangspunktet har en lav valgdeltagelse. Det vil sige, at en anden positiv effekt af kampagnerne var, at de mindskede forskellen i valgdeltagelse på tværs af vælgergrupper.
Forsøgene illustrerer styrken ved at anvende felteksperimenter til at skabe evidens indenfor samfundsvidenskaben.
Metoden har da også fået en opblomstring de seneste år og bruges nu hyppigt inden for eksempelvis skoleområdet og til at måle inddragelse af borgere i serviceproduktionen.
I et bredere perspektiv er håbet, at denne udvikling kan bidrage til at skabe yderligere viden om, hvordan vi får størst effekt for pengene i den offentlige sektor.