Det går ud over kvaliteten i undervisningen, når undervisningssproget skifter fra dansk til engelsk, konstaterer lektor Hanne Tange fra Handelshøjskolen, Aarhus Universitet.
Hun står bag en foreløbig undersøgelse, som har set på konsekvenserne af, at der nu undervises på engelsk i stedet for dansk på en række videregående uddannelser. Den viser, sprogskiftet blandt andet resulterer i et lavere fagligt niveau og en undervisning, der er en forfladiget version af den danske.
Sproglig usikkerhed fra både undervisernes og de studerendes side fører desuden til envejskommunikation og en diskussion, der er knap så løssluppen og spontan. Hanne Tange, der er lektor ved Institut for Sprog og Erhvervskommunikation på Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, har interviewet 20 undervisere fra en række naturvidenskabelige, erhvervsøkonomiske og tekniske videregående uddannelser, der har omlagt undervisningen fra dansk til engelsk.
Færre spørgsmål
\ Fakta
/L%C3%A6ring.jpg)
Hun pointerer, at flere undervisere føler, at de ikke har det sproglige overskud til at formidle deres stof på en lige så væsentlig og interessant måde på engelsk, som hvis de talte dansk. »Sprogskiftet alene kan føre til et lavere fagligt niveau. Det hænger sammen med, at underviserne oplever, at de har et mindre ordforråd på engelsk. Og der kan være vigtige eksempler og referencerammer, de ikke længere bruger, hvilket kan gå ud over de studerendes forståelse af stoffet,« forklarer Hanne Tange. Også dialogen og samspillet med de studerende ændrer sig: »Mange undervisere oplever, at de studerende er mere passive, og ikke så sjældent bliver det relevante spørgsmål stillet i en pause - på dansk. Dertil kommer, at mange af de udenlandske studerende kommer fra læringssystemer, hvor der ikke er tradition for at stille spørgsmål.« Også humoren er i farezonen, når sproget er engelsk, advarer den danske lektor.
Underviserne føler selv, at humoren ryger, når f.eks. en vittighed skal oversættes og gøres relevant for alle. Stemningen ændrer sig, og den underforståede danske humor og de ironiske bemærkninger forsvinder, konstaterer Hanne Tange, der er midtvejs i sin undersøgelse.
Mere end sprogskifte
Ifølge Hanne Tange er det ikke til at komme udenom, at sproget er et væsentligt tema, som uddannelsesinstitutionerne er nødt til at forholde sig til for at sikre en ordentlig undervisning. Også af hensyn til personalet, der bliver bedt om at bruge et sprog, de måske ikke føler sig fortrolige med. Samtidig understreger hun, at hvis man bevidst arbejder med at hente noget på den interkulturelle del, på pædagogikken og ved at bruge mangfoldigheden, så får man balance igen og kan udnytte de muligheder, internationaliseringen giver. »Internationaliseringen skal tænkes hele vejen igennem systemet og gøres ordentligt. Måske skal kantinepersonalet have tilbudt et kursus i engelsk, så de kan forklare menuen til udlændinge. Det skal tænkes ind i, hvordan man designer en uddannelse,« fastslår Hanne Tange, der arbejder på at lave en erfaringsbaseret model for, hvordan undervisere på de videregående uddannelser kan udveksle og overføre gode erfaringer, der kan tages med ind i undervisningslokalet.
Studerende på banen
Som ph.d. og cand. mag i engelsk er sproget ingen hindring for Hanne Tange selv, når hun underviser i interkulturel kommunikation. Og hun er meget bevidst om, hvordan hun udnytter mangfoldigheden på et hold, hvor en studerende kan være fra Åbenrå, en anden fra Hongkong og en tredje fra Mumbai. »De studerende skal på banen. De får ikke lov til at være passive, men det er nemmere på små hold og i projektgrupper end ved en forelæsning. Jeg sammensætter også grupper på tværs af sprog og kultur. Og så ændrer jeg - ligesom mange erfarne undervisere - lige så stille min referenceramme og bruger internationale eksempler. Det gør det nemmere for de udenlandske studerende at komme på banen,« siger hun. Trods udfordringerne foretrækker Hanne Tange selv en multikulturel og uhomogen gruppe af studerende frem for en gruppe af kun danske studerende.
