Annonceinfo

Er ADHD nutidens psykopati?

I gamle dage uddelte man psykopati-diagnoser, som man i dag uddeler diagnoser for ADHD. Nyt speciale undersøger for første gang børnepsykiatriens historie.

Rigtig mange børn blev i slutningen af 1930’erne diagnosticeret med psykopati, hvis de havde en såkaldt ’abnorm personlighed’, der var til gene både for patienten og omgivelserne. En almindelig, dansk teenager anno 2012, som interesserer sig for det modsatte køn og drikker alkohol, ville passe godt ind i diagnosen. (Foto: Colourbox)

Det var ikke nemt at være barn eller ung for 120 år siden:

Tæsk til morgenmad, hård disciplin i skolen og stilhed, når de voksne talte.

Børn skulle ses, men ikke høres, og teenageoprør, som vi kender dem i dag, var nærmest utænkelige.

Et nyt speciale dokumenterer nu for første gang, hvordan adfærd, der blev anset som ’upassende’ i forhold til idealbilledet, kunne få alvorlige konsekvenser.

Nyuddannet cand.mag i historie Jennie Sejr Junghans har læst sig igennem godt 180 gamle, håndskrevne journaler i researchen til sit speciale. Journalerne stammer fra det daværende Middelfart Statshospital i perioden 1890-1940.

Datidens psykopater ligner nutidens unge

Gennem sit arbejde med journalerne, patientregistre fra samme periode og datidens lærebøger i psykiatri har Jennie Sejr Junghans afdækket en tid, der nok var meget anderledes, end den vi lever i, men som alligevel ligner nutiden på visse punkter.

»Rigtig mange af børnene blev i slutningen af 1930’erne diagnosticeret med psykopati. Noget, der blev anset som en medfødt, uhelbredelig brist, der bestod i en ’abnorm personlighed’, der var til gene både for patienten og omgivelserne. Et ungt menneske, der ligner en almindelig, dansk teenager anno 2012, én som interesserer sig for det modsatte køn og drikker alkohol, ville passe godt ind i diagnosen,« fortæller Jennie Sejr Junghans.

»Det synes jeg var chokerende, fordi der kom nogle lovgivningstiltag i samme periode, som gjorde, at man kunne blive steriliseret eller forbudt at blive gift på baggrund af de her diagnoser,« fortsætter hun.

Minder om ADHD-udvikling

Fakta

Ifølge en opgørelse fra Statens Serum Institut er antallet af danskere, især børn, men også voksne, i behandling med medicin mod ADHD steget med mere end 1000 procent fra år 2000 til 2009. Fra godt 2.000 mennesker til over 24.000.

Jennie Sejr Junghans’ vigtigste konklusion på baggrund af hendes speciale er, at ’modediagnoser’ inden for psykiatrien ikke er noget nyt fænomen.

I hele debatten omkring ADHD er begrebet ’modediagnose’ blevet alment kendt, men allerede i 1930’erne var der altså tendenser i samme retning.

»Det bør mane til eftertænksomhed, når en diagnose eksploderer, som psykopati gjorde, og som ADHD gør. Man kan se, at i starten af 1940’erne begynder lægerne at trække i land i forhold til psykopati-diagnosen. De siger, de brugte den for meget, og at det var en diagnose, man kastede efter de børn, der faldt uden for rammerne og ikke reagerede på almindelig opdragelse. Og det er jo også symptomatisk for ADHD i dag,« mener Jennie Sejr Junghans.

Normalitetsbegreb styrer diagnoser

Jennie Sejr Junghans konkluderer i sit speciale, at psykopati-diagnoserne i 1890’erne og 1930’erne er bundet op på den gældende idé om, hvordan ’et raskt barn’ burde gebærde sig ud fra normalitetsforestillingen.

»Disse forestillinger skifter løbende, og nu til dags siger ældre mennesker ofte om drenge med ADHD, at de i deres tid bare ville være blevet betragtet som ’en rask, frisk dreng’. Hvis forståelsen af ADHD også er bundet op på vores normalitetsbegreb, betyder det så, at vores samfund ikke er gearet til alle slags børn? Er vores normalitetsbegreb simpelthen blevet for snævert?« spørger hun.

Speciale blev til grundforskning

Oprindeligt var det noget andet, der fangede Jennie Sejr Junghans’ opmærksomhed.

Omkring 1890 betragtede man nemlig slet ikke børn som nogen, der kunne blive psykisk syge. Alligevel fandt hun journaler på flere hundrede børn og unge, da hun ledte.

»I min bachelor arbejdede jeg også med psykiatriens historie. Jeg studsede over, at sindssygehospitaler ikke optog børn, men da jeg så gik til kilderne og kiggede, opdagede jeg at der alligevel var børn, og det undrede mig,« fortæller hun.

»Nu til dags siger ældre mennesker ofte om drenge med ADHD, at de i deres tid bare ville være blevet betragtet som ’en rask, frisk dreng’. Hvis forståelsen af ADHD også er bundet op på vores normalitetsbegreb, betyder det så, at vores samfund ikke er gearet til alle slags børn? Er vores normalitetsbegreb simpelthen blevet for snævert?« spørger Jennie Sejr Junghans. (Foto: Colourbox)

Det fik Jennie Sejr Junghans til at arbejde videre med emnet i sit speciale, som var et år undervejs og udløste et tolvtal til eksamen.

Der fandtes ingen forskning i netop børnepsykiatrien før 1935, hvor den første børnepsykiatriske afdeling i Danmark blev oprettet.

Derfor måtte den specialestuderende på det nærmeste i gang med at lave grundforskning.

»Fokus er jo bare på at kaste lys på denne periode, fordi den er helt uafdækket. Skete der noget? Ja, det gjorde der,« siger Jennie Sejr Junghans.

Historisk perspektiv giver refleksion

I perioden 1890-1940, som hun undersøger, sker der et skift i den mest brugte børnediagnose.

Den starter med at være ’degeneration’, der betragtedes som ’generationers ophobning af negative fysiske og psykiske træk’.

Degenererede personers sygdom skyldtes udelukkende arv, mente man, og sygdommen var med sikkerhed uhelbredelig.

Efterfølgende overtog psykopati-diagnosen førstepladsen på ranglisten over børnediagnoser, og også her var der fokus på arvelige faktorer.

Børn kunne ikke have psykiske lidelser
citatDet bør mane til eftertænksomhed, når en diagnose eksploderer, som psykopati gjorde dengang, og som ADHD gør i dag. Man kan se, at i starten af 1940’erne begynder lægerne at trække i land i forhold til psykopati-diagnosen. De siger, de brugte den for meget, og at det var en diagnose, man kastede efter de børn, der faldt uden for rammerne og ikke reagerede på almindelig opdragelse. Og det er jo også symptomatisk for ADHD i dag.
- Jennie Sejr Junghans

Først efter 1940 begyndte psykiaterne at anerkende miljø som en faktor for børnenes mentale tilstand.

»I starten af 1900-tallet mente man slet ikke, at børnene kunne lide af psykiske lidelser. Nu til dags er det almen viden, at børn kan lide af sindssygdom. Det er meget store ændringer på relativt kort tid,« siger Jennie Sejr Junghans.

Hun forklarer, at det understreger, at sindssygdom er en flydende størrelse.

Opfattelser ændrer sig, efterhånden som vi opnår mere og mere viden. Og derfor er det nødvendigt at være opmærksom på en diagnose som ADHD, der nærmest er eksploderet. Ellers risikerer de danske psykiatere måske at skulle trække i land om 10-20 år, ligesom psykiaterne omkring 1940 måtte, da de anerkendte, at psykopati-diagnosen ikke var god nok.

»Det er vigtigt at undersøge områder som det her, fordi mennesker har en tendens til at tage tanker om verden for givet. Vi har de her indbyggede forestillinger, som vi ikke får sat spørgsmålstegn ved, med mindre vi ser dem i en historisk kontekst. Det gør en undersøgelse som denne her ved at vise, at den gang havde de også nogle børn, der ikke passede ind, og det kan give os nogle vigtige tanker om, hvilke rammer vi putter børn ind i dag,« mener Sejr Junghans.

Vil undersøge mulige overgreb

Jennie Sejr Junghans håber at få mulighed for at forske videre i børnepsykiatriens historie.

Både for at undersøge linket mellem de to ’modediagnoser’ psykopati og ADHD, men måske også for at undersøge, hvilke konsekvenser psykopati-diagnosen fik for de børn og unge, der fik den påklistret mellem 1920 og 1940.

»Efter 1940 skete der en masse helt vildt spændende. Jeg vil gerne undersøge, om der ligger en tredje modediagnose mellem psykopati og ADHD. Og så er det meget relevant, også politisk, at undersøge, om staten har begået overgreb på nogle af dem, der fik en psykopati-diagnose og efterfølgende blev dømt til for eksempel sterilisation,« siger Jennie Sejr Junghans.

Hun håber, at læger og sundhedspersonale inden for børnepsykiatrien kan bruge hendes speciale til at kaste lidt perspektiv på deres arbejde.

Men ifølge Jennie Sejr Junghans må også helt almindelige forældre og bedsteforældre meget gerne bruge specialet til at huske at overveje, om lille Anders virkelig er så slem, eller om det bare er samfundets forventninger, der er for snævre.

Forsker om Jennie Sejr Junghans' speciale: Godt og spændende

Jesper Vaczy Kragh er ph.d. i medicinsk historie og har skrevet afhandling om det hvide snits historie i Danmark. Han har læst Jennie Sejr Junghans’ speciale i forbindelse med denne artikel.

»Jennie Junghans’ speciale er baseret på et meget stort arbejde, hvoraf det mest interessante er gennemgangen af patientjournaler fra Middelfart Sindssygehospital. Der er foretaget er meget stort arkivarbejde med mange journaler (over 360), hvilket er usædvanligt for et historie-speciale,« siger Jesper Vaczy Kragh.

»Emnevalget er også velvalgt, da der – som Jennie Junghans fremhæver – ikke er skrevet meget om børnepsykiatri, hverken nationalt og internationalt. Der mangler i høj grad viden om dette område, som jo samtidig er genstand for megen diskussion i dag (ADHD m.m.),« tilføjer han.

Det eneste forbehold, Jesper Vaczy Kragh har, er at studiet kun ser på journaler fra et enkelt hospital, nemlig Middelfart.

»Men et studie af flere hospitaler er udenfor et speciales muligheder, og det er heller ikke mit indtryk, at Middelfart skilte sig ud i forhold til andre institutioner,« siger Jesper Vaczy Kragh.

den lille anders er lidt slem..(jennie junghans)

Forældre eller beste forældre skal må godt bruge specialet til at huske at overveje om det er lille anders der er så slem endda eller om det er samfundet forventninger som er for snævre. ( lille anders har de fire bogstaver.)

Ovenstående text stillet op med anden med anden synsvinkel.
Lille Ida har fået kræft...har forældrene husket at undgå stoffer som giver kræft eller sørget for at deres gener har elimineret denne sygdom, for samfundet er for snævert til at hjælpe lille Ida...
Anders

livet er et kunstværk og der findes go og dårlig kunst...

Det er når adhd bliver invaliderende at det giver problemer for den enkelte. Adhd er idag ikke sygdoms tegn...Michel Phelps verdens bedste svømmer har adhd. Drengen som var en rod og ikke passede ind i skole med dertil hørende problemer
Adhd kan føre til mange problemer såsom, sociale, arbejdsmæssigt, familiemæssigt, kriminalitet, mani, misbrug..m.m.
Skal folk med adhd ikke have ret til hjælp. Ordet mode diagnose er bla..det er det samme som at sige influenza er en mode sygdom.
Adhd er et handicap som folk skal/kan lære at leve med. Vh anders

»At faa Tampen; i dag vi ADHD faa« (Poetisk Parloir)

I svingninger mellem sundheds- og sygdomstegn.

Der gives utvivlsomt ”mode-diagnoser”. Termer i den medicinske verden og deres anvendelse fluktuerer og det overrasker ikke, det underbygger blot det faktum, at vor verden som helhed er dynamisk: sproget udvikler sig, despoter afsættes og nu til dags får purker med ild i røven ADHD-prædikatet.

Men vær nu vár og bevidst … for engang var det et sundhedstegn når levende drenge løb omkring og tumlede; i dag er det et sygdomstegn!

For knøse skal ´udvise vedvarende mental vedholdenhed´ ifølge ADHD-folder; ellers det ende i diagnose, latin og Retalin.

Tjek Youtube: »At faa Tampen; i dag vi ADHD faa: Aakjær og Le Berthélaine«

http://youtu.be/Bo5ds9J_zHY

Le Berthélaine - dansk kunstner, forfatter og kritiker

Sen diagnose.

Hej jeg fik diagnose som 46 årig.
Alt kaos i mit liv blev rammet ind. Det har givet mig lettelse og givet mig en rettesnor at gå efter, handle plan, check lister. Men før havde jeg kaos igår, idag og i morgen. Nu ved jeg hvorfor og kan rette ind. Men der skal kun en tanke, en idé, en glemt handling til så ryger tidsplan. Men før vidste jeg ikke hvorfor, jeg når målet men der kan ind mellem være langt der hen. Jeg kan fortsat lave de samme fejl og dunke hovdet ind i væggen og sige hvorfor.
Venlig hilsen anders

Hjerne aktivitets scan af ikke adhd person og en med adhd kan der ses ændret aktivit for de enkelte områder at hjernen. Adhd er så at sige en "fejl programmering" af hjernens måde at sende signal stoffer rundt. Der mangler dopamin m.m. signalstoffer. Medikamenter kan rette op på denne ubalance.

Spyttest? Ahh?

Jeg er udelukkende bekendt med at ADHD defineres på sympomerne. Og de er virkelig meget forskelligartede. Vi har vel alle nogle af dem? Jeg er bekendt med at man mener at symptomerne har fysologisk udgangspunkt, og dermed arveligt; men kan man virkelig definere de respektive gener som skulle have forårsaget problemerne? Der er et vist temmelig ukendt felt imellem genetisk arvede sygdomme, og så miljøpåvirkninger der enten udløser dem eller ikke udløser dem.

Overskrift bruges til at pege fingre af ADHD. af Anders Jakobsen

Det kan du måske nok desværre have noget ret i. Næsten alt kan misbruges. MEN, det er min erfaring at det kan være en kæmpe lettelse for barnet/den unge/den voksne at få en definition. Det giver en forklaring på mange af de ikke særlig hensigtsmæssige ting man har foretaget sig (det er IKKE fordi jeg er ond at jeg forstyrrer undervisningen/spisesituationen m.m.), og giver omgivelserne en ikke skyldbetinget start på at arbejde hensigtsmæssigt med problemerne - bl.a.: en skæld ud fri forholden sig). Endvidere kan man med unge og voksne arbejde med at deres bevidsthed kan afhjælpe symptomerne. At man arbejder sammen om det.

Overskrift bruges til at pege finger af ADHD.

GJeg opstiller nogle tænkte overskrifter.

Folk med ludomani, tag jer sammen, sluk com.

Rygere...ryg noget mere, så går det hurtigere at stemple ud..

Alkoholikere...drik sodavand.

Folk med sukkersyge...undgå slik og sodavand.

Til den offentlige politimand.."i kaster rundt med bøder så i kan få nogle penge i kassen.."

Som et P.S.
Tag vare på dit eget liv og lad være med at pege fingre af andre, når du gør det...har du selv 3 fingre som peger på dig.
Venlig hilsen

Overskrift bruges til at pege finger af ADHD.

GJeg opstiller nogle tænkte overskrifter.

Folk med ludomani, tag jer sammen, sluk com.

Rygere...ryg noget mere, så går det hurtigere at stemple ud..

Alkoholikere...drik sodavand.

Folk med sukkersyge...undgå slik og sodavand.

Til den offentlige politimand.."i kaster rundt med bøder så i kan få nogle penge i kassen.."

Som et P.S.
Tag vare på dit eget liv og lad være med at pege fingre af andre, når du gør det...har du selv 3 fingre som peger på dig.
Venlig hilsen

HISTORISK STATISTIK ER IKKE EN LÆGEOPGAVE.

"MODEDIAGNOSER" ER IKKE ET UKENDT FÆNOMEN.
Selv om man ikke bliver rask at at få en diagnose, så er problemet med at stille en diagnose ikke bare spildt ulejlighed. De dybere overvejelser, der er forbundet med at stille en diagnose, giver som regel en bedre vurdering af, om der kan gøres noget, eller hvad der kan gøres.
---
At få stillet ADHD-diagnosen og få udleveret noget medicin er dog ikke nødvendigvis altid den bedste løsning på de aktuelle problemer, men vil naturligvis være det i nogle tilfælde.
Hvorvidt det er en sygdom, at man som dreng ikke kan sidde stille på en skolebænk og koncentrere sig 7 timer dagligt, kan diskuteres. Rent fornuftsmæssigt er det vel ingen sygdom. men når det nu er et samfundskrav, og når det nu ødelægger det for andre, at så meget stillesidden strider imod mange drenges natur, hvad gør man så ???
Skal alle drenge så blive håndværkere og overlade de akademiske fag til pigerne, der bedre kan indordne sig?
---
Venlig hilsen - Steen Ahrenkiel.

Vigtig viden eller ligegyldig info

Til mette Harting.
At sammen lign lægelig/psyko viden fra 80 + år siden til idag, vil være det samme som at sammenlign kræftforskning fra dengang og til idag. Eller bilens bygning på datidens viden, hvor man ikke kørte med sikkerhedssele, da man troed at det var en hindring i at komme hurtigt ud af bilen.

Er det vigtig viden eller ligegyldig info. når man bygger sin hisorie, på holdninger og 1930'er "klogskab". Og desuden bygger sine antagelser på, hvad andre har skrevet. Joh..det er ganske vidst.

Psykopoti / ADHD

Det er på alle måder meget foruroligende, at Jennie Sejr Junghans tillader sig at sammenligne uden tilsyneladende at have noget som helst kendskab til ADHD.

ADHD er IKKE en psykisk sygdom. Ja, psykiaterne i Danmark er pt. dem der stiller diagnosen, men i virkeligheden kan det diagnosticeres ved en simpel spytest, disse test er dyre og bliver derfor ikke brugt i Danmark.
Det er således en GEN fejl, altså et medfødt handicap, som er 80% arveligt.

Debatten om ADHD foregår på uoplyst grundlag.

Lad os hæve kvaliteten lidt tak.

psykopati/adhd

Det er også blevet mode at udtale sig ud fra sin egen holdning og udtale sig om emner man ingen faglig viden har om, eller har adhd inde på livet. Der var også engang humbuk, alt hvad læger fandt ud af, af alskinds dårligdom og sygdom. Der var det troldmænd og alkymister som havde magten over sandheden.
Jeg mener at...jeg synes....jeg tror at dem...
Jeg synes nu at vi skal tilbage til, hvor kvinder ikke måtte køre bil og kvinder ikke havde valgret. Du har ingen dokumentation for at psykiatere bare kaster om sig med diagnoser, men det er et begreb, grebet ud af den blå luft...
Venlig hilsen kæmpe eskimo

Psykopati/ADHD

Ja, derimellem kom DAMP pludselig ind fra sidelinene, og vandt tilhængere uden egentlig videnskabelig begrundelse. I dag er DAMP vel efterhånden væk fra definitionerne er erstattet med det mere internationale ADHD.
ADHD er vel mest en symptombeskrivelse, så vidt jeg ved er der kun vage videnskabelige forklaringsbeskrivelser, hvorfor det vist også mere afgrænses af andre sindslidelser end af egen definition. Der er rigtig mange der kan falde ind under den definition.

Når begreberne udvikler sig med tiden er det jo fordi at forståelsen emnet udvikler sig.
I starten af 60'erne kendte man jo f.eks. ikke rigtig begreberne: "Tidlig skadet", Tidlig frustration, og især disse to fysiskt betingede eller miljøbetingede skader, har med deres manglende relationskompetance været defineret som psykopati. Men det kan man jo også ganske udmærket gøre. For det er jo det det er! Men i dag ønsker vi i begreberne at pille den pædagogisk nedvurderende afsmit som psykopatdefinitionen kan give, væk; for at fremme en mere hensigtsmæssig pædagogisk forholden sig fra personalets side; samt ved rådgivning.

Når så mange anvender de skiftende "modebegreber", som f.eks. ADHD, så er det også af praktiske årsager, da kommunerne ikke yder hjælp med mindre definitioner falder inden for kendte kategorier! Så rigtig mange psykologer har måttet sande at den stort set bare måtte kaste definitioner omkring sig, for at børnene kunne få hjælp!

Når børn opfører sig som børn.

Mange ADHD diagnoser stilles af praktiserende læger uden nævneværdig psykiatrisk viden, men det skæpper godt i medicinalindustriens lommer og lægernes ferie”konferencer”.

Seneste fra Krop & Sundhed

Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Annonceinfo

Seneste kommentarer

Seneste blogindlæg