En snak med en læge får skeptikere til at vaccinere deres børn
90 procent vaccinererede deres børn efter at have fået rådgivning af en børnelæge.
vacciner skepsis rådgivning

I Danmark er tilslutningen til vaccinen mod mæslinger, røde hunde og fåresyge stadig høj, men tilslutningen til HPV-vaccinen er styrtdykket de seneste år. (Foto: Shutterstock)

Selvom der for længst er udviklet vacciner mod børnesygdomme som mæslinger, røde hunde og fåresyge, bliver folk stadig smittet hvert år.

Årsagen er, at nogle forældre nærer mistro til vaccinen og derfor undlader at vaccinere deres børn.

Et studie fra Spanien viser til gengæld, at noget så simpelt som en samtale med lægen kan få ni ud af ti skeptikerne til at lade deres børn vaccinere alligevel.

»Rådgivningen virker, og det var en fornøjelse for mig at se børnene blive vaccineret,« siger spanske Roi Piñeiro Pérez, der ledte forsøget. Han er børnelæge, ph.d. og leder af børneafdelingen på Villalba General Hospital.

Studiet er publiceret i det spanske lægetidsskrift Annales de Pediatria.
 

Vaccine-skepsis i Danmark

I Danmark er tilslutningen til børnevaccinationer relativt høj, men færre og færre vælger at få HPV-vaccinen, som forebygger livmoderhalskræft.

Tal fra Statens Serum Institut viser, at kun 22 procent af danske piger fra årgang 2004 er færdigvaccineret.

Til sammenligning blev 81 procent af 1999-årgangen vaccineret.

Den lave tilslutning har fået alarmklokkerne til at ringe hos eksperter og myndigheder, og tidligere i år lancerede Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse og Lægeforeningen en indsats kaldet Stop Livmoderhalskræft for at informere om vaccinen og øge tilslutningen.

Det kan du læse mere om i artiklen: Sådan vil myndighederne overbevise dig om HPV-vaccination.

    Vigtigt at tage skeptikerne alvorligt

    Studiet involverede 20 familier med ikke-vaccinerede børn. 

    Forskerne oprettede en specialklinik til formålet, hvor børnelæger stod for rådgivningen, og familierne fik cirka 30 minutters rådgivning per gang.

    De fleste familier holdt sig til en eller to konsultationer, og efter forsøget valgte 90 procent af familierne at vaccinere deres børn helt eller delvist.

    Ifølge forskeren er nøglen til at overbevise de skeptiske forældre, at man som læge tager deres argumenter alvorligt og sætter sig i deres sted.

    »Når jeg rådgiver, forsøger jeg virkelig at forstå, hvorfor de vælger ikke at vaccinere deres børn. Jeg holder mund og lytter til forældrene og registrerer deres begrundelser,« siger Roi Piñeiro Pérez. 

    »Først når de har fremlagt deres bekymringer, går jeg dem igennem en efter en. Ofte er de baseret på myter eller misforståelser. Andre gange er indvendingerne sande nok, men bare ikke nok til at vælge vaccinen fra.«

    Roi Piñeiro Pérez vurderer, at det ofte går galt i mødet mellem forældre og læge, fordi lægen er utålmodig.

    »Ofte lytter læger simpelthen ikke til vaccineskeptikere. De bliver vrede, eller i værste fald er de ligeglade. Men det er nødvendigt med civiliseret snak, hvis man har forhåbninger om at overbevise forældrene,« mener han.

    Lettere at rådgive modtagelige skeptikere

    Familierne, der deltog i forsøget, har imidlertid selv meldt sig som deltagere, og det rejser spørgsmålet, om de er repræsentative for den typiske vaccineskeptiker.

    »Det er klart, at resultatet er begrænset af, at vi kun kunne rådgive forældre, der selv var villige til at diskutere deres skepsis. Og det er uden tvivl lettere at rådgive den slags skeptikere, frem for dem der er helt urokkelige i deres modstand mod vacciner,« siger Roi Piñeiro Pérez. 

    »Desværre kan det ikke være anderledes, da vi ikke kan påtvinge folk rådgivning.«

    vaccine-skepsis benægte effekt forældre myndigheder læger

    Forskeren bag det spanske studie, Roi Piñeiro Pérez, vurderer, at vaccine-skepsisen ofte forværres i mødet mellem forældre og læge, fordi lægen er utålmodig. (Foto: Shutterstock)

    Umuligt at overbevise vedholdende vaccinemodstandere

    Der findes ikke konkrete opgørelser over forskellige typer vaccineskeptikere, men WHO har udgivet en guide til at adressere skeptikere.

    Skeptikerne inddeles i tre typer, der befinder sig på et spektrum:

    1. Vaccine-benægtere ('Vaccine deniers')
    2. Vaccine-vægrere ('Vaccine refusers')
    3. Vaccine-skeptikere ('Vaccine sceptics')
    Sådan virker vacciner

    En vaccines formål er at gøre kroppen immun over for den sygdom, man vaccinerer mod.

    Det fungerer ved, at man giver kroppen en dosis svækket virus for at få immunforsvaret til at bygge antistoffer mod virussen, uden at man bliver syg af den.

    Dermed er immunforsvaret trænet og klar til at modarbejde den rigtige sygdom, hvis den skulle komme en dag.

    Benægterne er ifølge WHO de mest insisterende og højtråbende modstandere, mens skeptikerne er mere åbne over for argumenter.

    WHO påpeger, at det nærmest er umuligt at overbevise de mest vedholdende modstandere, og derfor bør kommunikation fra eksperter og myndigheder sigte mod de forældre, der blot er skeptiske over for vacciner eller endnu ikke har besluttet sig for, hvad de mener.

    »Heldigvis er der flere tvivlere end stærke modstandere. Mange af de forældre, der undlader at vaccinere deres børn, betragter ikke sig selv som værende 'anti-vaccine', men er blot i tvivl,« siger Roi Piñeiro Pérez.

    Forsker: ikke et særlig stærkt studie

    Palle Valentiner-Branth, epidemiolog og afdelingslæge på Satens Serum Institut, har læst det spanske studie og finder resultatet interessant, selvom han har en indvending.

    »Det er interessant, at man  kan få 90 procent til at vaccinere deres børn gennem at rådgive vaccineskeptiske forældre og adressere deres bekymringer, men det er samtidig et meget lille studie med kun 20 familier, som alle selv har valgt at være med, og derfor er studiet ikke specielt stærkt,« siger Palle Valentiner-Branth.

    Hvorfor vaccinerer man?

    Vacciner beskytter både den enkelte person og hele befolkningen.

    Der vil altid være personer, der af medicinske årsager ikke kan tåle vacciner, men hvis tilstrækkeligt mange er vaccineret, er sandsynligheden for sygdomsudbrud meget lille. Det kaldes flokimmunitet.

    For i praksis at kunne udrydde en børnesygdom som mæslinger, kræver det, at mindst 95 procent af befolkningen har modtaget to doser af den såkaldte MFR-vaccine.

    Ifølge de seneste tal fra Statens Serum Institut er 84 procent af danske børn fra årgang 2012 fuldt MFR-vaccineret.

    Der er dermed sket et fald fra 2010-årgangen, hvoraf 90 procent er fuldt vaccineret. De endelige tal for årgang 2013 kender vi først ved årets udgang.

    Han mener dog, at studiet giver optimisme med hensyn til at overbevise vaccineskeptikere om at vaccinere deres børn.

    »Der er en stor undergruppe af skeptikere, hvis holdninger man formentlig kan rykke ved hjælp af en professionel snak, hvor man tager deres bekymringer alvorligt,« siger Palle Valentiner-Branth.

    Interessant med særlige læger til skeptikere

    Ifølge de spanske forskere kræver det en tålmodig og lyttende tilgang for at kunne overbevise vaccineskeptikere, og derfor oprettede de en dedikeret specialklinik til formålet. 

    Men Palle Valentiner-Branth mener ikke, at det er nødvendigt at lave lignende rådgivningsklinikker i Danmark.

    »De fleste kan få luftet deres bekymringer hos en praktiserende læge. Lægerne er rustede til at håndtere forældre, der er skeptiske over for vaccination, men det er interessant at overveje, om man bør have specialiserede børnelæger, som man kan henvise meget skeptiske forældre til i særlige tilfælde,« siger han.

    vaccine-skepsis benægte effekt forældre myndigheder læger

    Australien har oplevet en stigende tilslutning til vaccinationsprogrammet, efter de indførte økonomiske sanktioner mod vaccinemodstandere i starten af 2016. (Foto: Shutterstock)

    Frivillig eller tvungen vaccination?

    Men hvad med de forældre, som, på trods af rådgivning og informationstiltag, alligevel fravælger vaccinationer til deres børn?

    I nogle lande forsøger man at komme problemet til livs ved hjælp af lovgivning, der tvinger forældre til at vaccinere deres børn.

    • I Italien blev det for nylig vedtaget, at børn skal være vaccineret mod børnesygdomme for at kunne starte i en folkeskole.
    • Og fra 2018 er det lovpligtigt for franske forældre at vaccinere deres børn.
    • I Australien kan forældre ikke modtage børnepenge fra staten, hvis de undlader at vaccinere deres børn.
    • I andre lande – som Danmark og Spanien – er det stadig frivilligt, om man vil vaccinere sine børn.

    Der er ikke evidens for, at påtvungen vaccination skaber en større vaccinedækning end frivillig vaccination, men Australien har oplevet en stigende tilslutning til vaccinationsprogrammet, efter de indførte økonomiske sanktioner mod vaccinemodstandere i starten af 2016.

    Bør man sanktionere vaccineskeptikere?

    Roi Piñeiro Pérez mener, at den australske model er fornuftig, når det gælder om at håndtere de stædigste vaccinemodstandere.

    »Det giver mening, da et ikke-vaccineret barn gennemsnitligt vil være dyrere for sundhedsvæsenet end et vaccineret barn. Så hvis man vælger ikke at vaccinere sit barn, må man afgive nogle økonomiske privilegier,« siger han.

    Palle Valentiner-Branth foretrækker det danske system med frivillig vaccination og uden sanktioner.

    »Trods de problemer vi har med dækningen af nogle vacciner, kan jeg godt lide, at vaccination er et gratis tilbud, baseret på frivillighed. Og indtil videre kan det danske samfund godt håndtere den gruppe af børn, som ikke er vaccineret,« siger han.

    »Hvis der pludselig kommer store udbrud af sygdomme, som kan undgås med vaccination, kan man overveje stramninger, men generelt er jeg klart fortaler for, at vaccination forbliver et frivilligt tilbud.«

    Vaccineskepsissens rødder
    vaccine-skepsis benægte effekt forældre myndigheder læger

    Forskere, anført af lægen Andrew Wakefield, hævdede i 1998 at have fundet en sammenhæng mellem MFR (mæslinger, fåresyge og røde hunde)-vaccinen og autisme. (Foto: Shutterstock)

    Vaccineskepsis er ikke et nyt fænomen. Det har eksisteret, siden de første vacciner blev opfundet i sidste halvdel af 1700-tallet.

    I nyere tid stammer megen skepsis sandsynligvis fra et studie udgivet i 1998 af lægetidsskriftet The Lancet. Studiet fandt en sammenhæng mellem MFR-vaccinen og autisme.

    Det var kontroversielt, blandt andet fordi resultaterne kun byggede på 12 forsøgspersoner.

    Senere viste det sig, at undersøgelsen ikke var etisk godkendt, og at hovedforfatteren Andrew Wakefield rekrutterede børnene til forsøget ved et privat selskab, hvor han tilbød dem fem pund for at deltage.

    The Lancet trak artiklen tilbage

    I 2010 trak The Lancet artiklen tilbage, efter en undersøgelseskomité havde gennemgået forskningen og fundet talrige fejl og etiske problemer.

    Det blev konkluderet, at undersøgelsen var forfalsket, og at Andrew Wakefield havde manipuleret data. Han mistede efterfølgende sin lægeautorisation.

    The Lancets chefredaktør, Richard Horton, udtalte, at undersøgelsen var helt og aldeles usand, og at tidsskriftet var blevet ført bag lyset.

    Skeptikerne var overbevist af Wakefield

    Siden 1998 er der lavet talrige undersøgelser, men ingen har kunnet finde en sammenhæng mellem MFR-vaccinen og autisme.

    Forskningsartiklen har imidlertid inspireret en omfattende vaccineskepsis, og skeptikerne har indtil 2010 kunnet henvise til Andrew Wakefields resultater.

    Selv efter tilbagetrækningen turnerer Andrew Wakefield stadig med sine vaccineskeptiske budskaber – og med en vis succes.

    I starten af 2017 var han eksempelvis med til en af Donald Trumps tiltrædelsesfester, og præsidenten har blandt andet på Twitter givet udtryk for sin egen skepsis over for vacciner.

    Lyt på Videnskab.dk!

    Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

    Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
    Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud

    Det sker