Du kan spise mange fødevarer længe efter udløbsdatoen
Al mad kan spises efter ‘bedst før’-datoen. Men mange er usikre på hvor længe efter. Her får du lidt hjælp og syv gode råd.
Det er vigtigt at opbevare maden køligt nok. Så kan den holde sig en del længere, end du måske tror. (Foto: <a href="shutterstock_276118997.jpg">Shutterstock</a>)

Står der 'sidste anvendelsesdato' på maden, er det mad, der let bliver uspiselig. Det er mad, du bør være forsigtig med at spise efter datomarkeringen.

Det gælder for eksempel ferske produkter som kylling, hakket kød, fars og fersk fisk.

Du bestemmer, hvornår maden smides væk

Men på mange af madvarene, du kan købe i butikkerne, står der ikke længere 'sidste anvendelsesdato'. Der står i stedet 'bedst før'.

Her er det op til dig selv, om du vil spise maden, efter at datoen er passeret eller ej.

I dag spiser mange mad, der har passeret 'udløbsdatoen'.

»Generelt kan man sige, at du ikke bliver syg af at spise mad, som har passeret udløbsdatoen, hvis der står 'bedst før' på emballagen. Men selvfølgelig er der en grænse et sted,« forklarer seniorforsker Hanne Møller fra Østfoldsforskning i Oslo (en national forskningsvirksomhed der ønsker at bidrage til viden for bæredygtig udvikling gennem innovation, red.)

Lugt til maden for at finde holdbarheden

Generelt bør folk lugte mere til maden, mener fødevareforskeren.

»Nu om dage er der få, der lugter til maden, de skal spise. I stedet ser mange udelukkende på datomarkeringen. Hvis flere mennesker begynder at bruge deres lugtesans, vil mange nok blive mere trygge og stole på deres egne vurderinger. Måske bør det at lugte til maden være noget eleverne kan øve sig på i skolen,« fortæller Hanne Møller.

Hun gør opmærksom på, at fødevarer som hakket kød og kylling ikke lugter særlig godt, lige når man åbner pakken.

Fakta

Generelt om madspild:

Samlet smider vi i Danmark hvert år mere end 700.000 ton mad ud, som kunne være spist.

Husholdningernes madspild udgør 260.000 ton pr. år. I servicesektoren er der et årligt madspild på 227.000 ton, heraf 163.000 ton fra detailhandelen, 29.000 ton fra hoteller og restauranter og 31.000 ton fra institutioner og storkøkkener om året. Madspild fra primærproduktionen udgør 100.000 ton pr. år, mens fødevareindustrien står for et årligt madspild på 133.000 ton.

Kilde: Miljøministeriet, Regeringens Strategi for affaldsforebyggelse ”Danmark uden affald II” – tal fra 2015

Madspild koster danskerne 11,6 milliarder kroner om året inkl. moms og afgifter.

Kilde: Landbrug & Fødevarer - tal fra 2014

Definition af madspild:

Madaffald er alt affald, der stammer fra mad.

Madaffald kan opdeles i to: madspild og øvrigt madaffald. Madspild er fødevarer, der kunne være spist, men i stedet er blevet smidt ud. Øvrigt madaffald er de dele af fødevarerne, der ikke er egnet til at spise. Eksempler på madspild er brød, hel frugt og grønt og middagsrester. Eksempler på øvrigt madaffald er æggeskaller, osteskorper, kaffegrums og kernehuse.

Kilde: Miljøstyrelsen, rapporten ”Kortlægning af madaffald i servicesektoren – Detailhandel, restauranter og storkøkkener” – tal fra 2014

Det skyldes, at der bruges en helt speciel pakkegas, som gør, at produktet får en længere holdbarhed. Denne lugt bør forsvinde i løbet af nogle minutter efter åbningen af pakken.

Vi smider alt for meget væk

Vi smider flere hundrede ton mad væk hvert år. Meget af det er ganske udmærket mad.

I modsætning til hvad mange tror, er det hjemme hos dig og mig, at der smides mest mad væk. Fødevareindustrien og butikkerne står nemlig kun for en tredjedel af madspildet (norske tal, red.)

Du og jeg står for to tredjedele af madspildet (norske tal, red.)

Det er noget, flere og flere mennesker gerne vil undgå. Det er godt at vide, at meget af maden kan spises flere uger og år efter 'bedst før'-datoen. Noget kan man endda trygt spise ti år efter.

Men hvor længe kan man spise ‘bedst før’-maden?

Vi har spurgt forskerne til råds.

Syv gode råd om mad, der er over udløbsdatoen

Her følger syv råd om datomærket mad:

  1. Brug dine sanser: Se på maden. Lugt til maden. Er maden mærket med ‘bedst før’, er det op til dig selv at afgøre, om maden kan spises eller drikkes.
     
  2. Mejeriprodukter som yoghurt holder ofte i flere uger, efter at datoen er passeret, hvis emballagen er uåbnet. Brug sanserne. Smag på yoghurten eller mælken for at tjekke kvaliteten. Det er ikke farligt. Er mælken sur, bliver man ikke syg af at få den i munden.
     
  3. Ost kan som regel spises længe efter holdbarhedsdatoen. Ofte bliver den ligefrem bedre af lagringen. Læg gerne osten i en lukket plastikpose, hvis ikke emballagen kan lukkes helt. Mug på hård ost kan skæres væk. Er der kommet mug på bløde oste, bør de smides væk.
     
  4. Produkter som sukker, mel og pasta kan være god mad i flere år efter ‘bedst før’-datoen. Sørg for lufttæt opbevaring.
     
  5. Brød, som ikke længere er friskt, kan skylles under den kolde hane et par sekunder og derefter varmes i en 200 grader varm ovn i 10 minutter. Brødet bliver næsten som nyt. Muggent brød skal smides ud.
     
  6. Lyst kød som kylling skal du være forsigtig med. Det samme gælder for hakket kød, kødpålæg, pølser og fersk fisk. Derfor er disse produkter mærket med ‘sidste anvendelsesdato’.
     
  7. Rødt kød bliver bedre og mere mørt, når det opbevares. Men hvis kødet bliver gråbrunt, slimet, eller hvis det lugter surt, bør det smides ud.

Yoghurt, der er flere måneder gammel

»Jeg har spist yoghurt, som var tre måneder over tiden. Den smagte udemærket,« fortæller Marit Kvalvåg Pettersen, som er seniorforsker på fødevareforskningsinstituttet Nofima i Ås.

Rødt kød bliver ligefrem bedre og mere mørt, når det opbevares. Men hvis kødet bliver gråbrunt, slimet, eller hvis det lugter surt, bør det smides ud. (Foto: Ronald Sarayudej via Flickr)

Generelt er fødevareforskerne altså optagede af, at vi bliver bedre til at bruge vores sanser, når vi skal vurdere, om maden er spiselig eller bør smides ud. Hvis yoghurten havde været uspiselig, ville Kvalvåg Pettersen selv havde bemærket det.

Men hvornår er 'bedst før'-maden blevet uspiselig?

»Mad, som smager eller lugter underligt, er generelt et signal om, at maden ikke længere er spiselig. Tænk på nødder, som smager harskt. De bør smides ud. Knækbrød er et eksempel på et produkt, som kan holde meget længe. Men hvis det får en mærkelig smag, bør det smides ud,« fortæller Kvalvåg Pettersen.

Ost langt over bedst før-datoen

Da forskerne hos Nofima fik både smagseksperter og almindelige forbrugere til at sammenligne Jarlsberg-ost og Norvegia-ost, som var inden for 'bedst før'-datoen, med oste, som var gået en måned over, kunne hverken eksperterne eller forbrugerne kende videre forskel på lugt eller smag.

»Der var ingen betydelige forskelle i præference for ostene, som var gået over 'bedst før'-datoen med en måneds tid, sammenlignet med ost, der var inden for en måned af 'bedst før'-datoen,« konstaterer Margrethe Hersleth, seniorforsker hos Nofima. Hun fortsætter:

»Jeg tror, vi kan konkludere, at det vil være miljøvenligt og ikke mindst økonomisk at smage på osten, før den smides i skraldespanden.«

Osten skal helst opbevares køligt og i lufttæt emballage.

Den største fejl, du kan begå

Den største fejl, man kan lave med mad, er nemlig ikke at opbevare den køligt nok.

Hvis køleskabet er otte grader varmt, bliver fars og hakket kød uspiseligt før den sidste anvendelsesdato anført på pakken.

Fakta

Værdien af det samlede danske madspild vurderes til mindst 8,4 milliarder kroner om året (FOI's samfundsøkonomiske beregning uden moms og afgifter og som kun omfatter tre fjerdedele af danskernes madforbrug).

(Kilder: Aarhus Universitet, CONCITO, Fødevareøkonomisk Institut FOI - fra Fødevareministeriets konference 'Det skjulte madspild' i 2011)

Årligt madspild per person i forhold til husstandens størrelse:

Husstand med 1 person: 98,8 kilo

Husstand med 2 personer: 65 kilo

Husstand med 3 personer: 67,6 kilo

Husstand med 4 personer: 57,2 kilo

Husstand med 5 personer: 46,8 kilo

Husstand med 6 personer og derudover: 52 kilo

Kilder: Politiken og Landbrug & Fødevarer - tal fra 2011

Køleskabet skal være mellem to og fire grader.

Sørg også for at pakke maden godt ind. Brug plastikfrostposer. Når ilttilførslen mindskes, holder maden sig længere.

Det allerfarligste i køkkenet

Det værste, man kan foretage sig i køkkenet, er noget helt andet end at spise mad, som er blevet for gammelt, og som smager helt forkert.

Det, mange fødevareforskere frygter mest, er, at du tilbereder store portioner varm mad og ikke sørger for, at få det kølet ned hurtigt nok.

Så kan farlige sygdomsfremkaldende bakterier, der lagde sig til at sove så længe som for tusinde år siden, få gode vækstvilkår. Det gælder blandt andet madvarer som pasta og ris.

En god løsning er at tømme rester fra en stor gryde over i mindre enheder, så maden hurtigere bliver nedkølet, før den sættes ind i køleskabet.

Forskning foretaget ved Nofima i Ås viser, at mangelfuld eller forkert nedkøling af varm mad udgør en meget større risiko for bakterievækst og sygdom i køkkenet end for eksempel at tø kød op op køkkenbordet, som, mange er bange, for fører til farlig bakterievækst.

© forskning.no Oversat af Stephanie Lammers-Clark