Brystkræft forsvinder af sig selv
Stor nordisk undersøgelse indikerer, at kræftknuder i brystet forsvinder af sig selv uden behandling. Kræftknuderne bliver kun behandlet, fordi kvinder bliver screenet for brystkræft, og det bør man stoppe, mener dansk forsker.

Debatten er gået højt i den seneste uge, siden Det Nordiske Cochrane Center meldte ud, at 500 kvinder hvert år får bortopereret brystet eller dele af brystet, uden der er en egentlig grund til det.
Udtalelsen skabte stor debat og affødte en masse kritik fra blandt andre brystkræftlæger i Danish Breast Cancer Cooporative Group (DBCG) og Kræftens Bekæmpelse.
Men nu kommer forskerne på banen med en artikel, der understøtter deres udtalelser. Artiklen er netop publiceret i det velansete videnskabelige tidsskrift The Lancet Oncology og bygger på data fra over 300.000 svenske kvinder.
»Det her studie fra Sverige er klart det bedste af sin slags. Sammenholdt med undersøgelser fra Norge og USA står det klart, at meget af den kræft, vi finder ved screening, er harmløst og forsvinder af sig selv,« siger professor Peter Gøtzsche fra Det Nordiske Cochrane Center, der er en af parterne bag den store undersøgelse.
Forsker: Lad være med at gå til screening
Ifølge Peter Gøtzsche er det et biologisk fænomen, at vi går rundt med kræftceller eller -knuder i kroppen. De fleste kræftknuder er ganske harmløse og opdages kun, når der screenes efter dem. Den nye internationale undersøgelse viser, at meget af det, screeningerne finder, ville være forsvundet af sig selv igen uden behandling.
»Men da man behandler alt, man finder, ser man ikke denne selvhelbredelse i praksis, og patienterne vil derfor tro, at screeningen og den efterfølgende behandling reddede deres liv, hvilket ikke er rigtigt,« siger Peter Gøtzsche.
»Vi interesserer os for kræftfremkaldende stoffer i miljøet, fordi det vigtigste er at forebygge kræft. Men den bedste måde at forebygge risikoen for brystkræft er ved at lade være med at gå til screening. Ved screening er der stor risiko for, at man finder harmløse kræfttilfælde, som man unødvendigt behandler,« fortæller Peter Gøtzsche.
Over 150 flere tilfælde af brystkræft ved screening
Den nye undersøgelse har kigget på over 300.000 kvinder, og resultatet er tydeligt: Blandt de kvinder, der blev screenet flere gange i en 6-års periode, var der flere tilfælde af brystkræft (1.443 per 100.000), end blandt kvinder i samme alder, der kun blev screenet i de sidste 2 år af den 6-årige periode (1.269 per 100.000).
Da antallet af tilfælde er højere blandt de kvinder, der screenes flere gange, konkluderer forskerne, at en del af kræfttilfældene, som blev opdaget under screening, ville være forsvundet af sig selv, og derfor ikke nødvendiggjorde et kirurgisk indgreb.
Forskerne viser også, at denne forskel ikke kan skyldes, at screening overser nogle cancere ved første screening, som så fanges ved senere screeninger.
Professor er uenig med forskerne
Professor Elsebeth Lynge fra Københavns Universitet, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Center for Epidemiologi og Screening er uenig med Peter Gøtzsche.
Hun mener ikke, at man kan konkludere, at brystkræft forsvinder af sig selv på baggrund af de data, som præsenteres i artiklen.
»For at kunne se om der reelt set er diagnosticeret mere kræft, er man nødt til at følge kvinderne både før, under og efter, de bliver screenet. Så vidt jeg kan se, bygger artiklen overvejende på tal fra alderen, hvori kvinder bliver screenet og ikke mere.«
»Når man starter med at screene, ser man en stigning i antal af brystkræfttilfælde, da de bliver opdaget tidligere end normalt. Denne stigning vil blive ved med at være der, da man ’fremskyder kvinders alder’ i relation til brystkræft ved at screene.«
»Men for at se, om denne stigning er reel og på grund af screeningerne, bliver man også nødt til at følge kvinderne, efter de er holdt op med at blive screenet. Det er der, man kan se, om stigningen forsvinder igen. Derfor kan man ikke udtale sig på baggrund af de præsenterede data i artiklen, om der forekommer en overdiagnostik eller ej,« siger Elsebeth Lynge.
Relaterede artikler
Seneste fra Krop & Sundhed
-
Så alvorlig er mobning for børns helbred
23. maj 2012 kl. 03:55Børn, der bliver mobbet, laver ikke bare flere skader på sig selv. Mobning kan også påvirke ofrenes gener, så de ældes hurtigere end normalt. -
Aspergers syndrom forsvinder
21. maj 2012 kl. 19:46Fra og med næste år vil autismediagnosen blive forenklet, og ingen vil længere få Aspergers syndrom. -
Disse blinde passagerer tager du med hjem fra ferie
21. maj 2012 kl. 10:20Hvis du tror, at du kun kommer hjem med en fin hudfarve og pæne souvenirs efter en tur sydpå, tager du fejl. Flere af os kommer også hjem med noget ekstra i maven.
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
18/05
-
18/05
-
17/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
19/05
-
19/05
Det læser andre lige nu
-
Se udviklingen i den globale opvarmning på 26 sekunder
7. februar 2012 kl. 09:29 -
'Lykkepiller' kan give hjertestop
24. november 2011 kl. 11:24 -
Forskere jagter kilden til brystkræft hos unge kvinder
2. marts 2012 kl. 03:53
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28 -
Kan man dø af grin?
20. maj 2012 kl. 16:24
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
Mest sete video
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Orangutang viser: Sådan bygger du en hængekøje
15. maj 2012 kl. 13:29 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58
Seneste kommentarer
-
Af Dorte Wulff Dahl for 14 minutter 52 sekunder siden
[For lange hjerteslag øger dødsrisiko]
-
Af Dorte Wulff Dahl for 3 timer 6 minutter siden
[For lange hjerteslag øger dødsrisiko]
Seneste blogindlæg
-
Hvad blev der af legen?
Af Stine Liv Johansen, Adjunkt, ph.d. -
Afslutning på forsknings og indsamlingstur til nord Sulawesi, fisk og havslanger
Af Arne Redsted Rasmussen, Ph.D., Lektor
På forsiden lige nu
Seneste nyheder
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk




















Du regner forkert ...
@ Gry: Hvis "få screeninger" udgør din baseline risk, så øger "mange screeninger" risikoen for at blive brystkræftpatient med 14% (174 : 1269).
Der bliver uden tvivl overbehandlet mange kvinder, når man indfører obligatoriske screeningstilbud - det er set i andre lande også. Fortalerne for screening, inkl. Kræftens Bekæmpelse er supportet af de meget stærke økonomiske interesser i den multinationale behandlingsindustri. It's all about the money!
Screening er ikke risikofrit. Se her en 10 år gammel artikel fra USA om den konflikt, DK står overfor i dag:
http://www.preventcancer.com/patients/mammography/ijhs_mammography.htm
lidt regning
øøøøh måske er det bare mig... men prøvede lige at regne på det:
Mange screeninger: 1443 ud af 100.000 = 1,44%
Få screeninger: 1269 ud af 100.000 = 1,27%
Forskellen på de to grupper er altså kun 0,17% - i mine øjne er det IKKE en signifikant forskel! Altså det er kun de 0.17% af tilfælde af brystkræft (knuder i brystet) der forsvinder af sig selv igen...
At satse på at ramme netop inden for denne lille gruppe ville jeg ALDRIG turde satse på!!
Rettelse
Vi har præciseret artiklen med nye tal, som ifølge Peter Gøtzsche er de korrekte tal at bruge i sammenhængen.
Før brugte vi tallene (982 per 100.000) og (658 per 100.000). De er nu rettet til (1443 per 100.000) og (1269 per 100.000).
rettelse ?
normalt ville man vel så nævne fejlen og det korrekte ??
Nogen kunne jo allerede have kopieret den fejlbehæftede artikel og "brugt den" et eller andet sted!
Hmmm
Så hvis man vælger IKKE at blive screenet - må man jo så håbe på at man er blandt den fraktion hvor kræften forsvinder af sig selv...
Hvis det modsatte så er tilfældet opdager man så først sin brystkræft i et fremskredent stadie.
Det her kalder vel mere på bedre screeningsmetoder end på at holde op med at screene - så man kan skelne mellem "ufarlige og ufarlige" kræftknuder...
Rettelse
Vi har præciseret artiklen med nye tal, som ifølge Peter Gøtzsche er de korrekte tal at bruge i sammenhængen.
Før brugte vi tallene (982 per 100.000) og (658 per 100.000). De er nu rettet til (1443 per 100.000) og (1269 per 100.000).