Historien om videnskab.dk's fødsel var nær aldrig blevet skrevet. For den er også historien om om initiativløse ministerier, skeptiske universiteter og en idé, der var ved at falde til jorden.
Det fortæller Annette Winkel Schwarz, udviklingsdirektør i DTU's særlige afdeling for videnspredning, Vitis - Viden Til Samfundet. Hun tog initiativ til at samle ideen op og var på den måde primus motor i at gøre videnskab.dk til et videnskabeligt medie, der i dag fylder et halvt år.
Her gør hun status og peger på den største udfordring i fremtiden: At få fat i den vigtigste målgruppe - de unge på mellem 15 og 24 år.
Hvordan opstod tanken om videnskab.dk?
»Der var både tænketanken fra 2004 under Christine Antorini, og så var der en anden, tværministeriel tænketank, der lavede rapporten 'Vild med viden!', som kom i august 2005. De havde lidt de samme ting. Der var så mange tanker om forskningsformidling til børn og unge oppe på det tidspunkt, at man nærmest faldt over hinandens ben.«
»I ministerierne udtænkte man en masse gode forslag. Men når man havde lavet sin rapport, gik man hjem, og der skete ikke en bønne. Det kom bag på mig. Danmark bruger mange penge på forskning, og kunne man så ikke bruge en slat på dem, som vi gerne vil gøre interesserede i forskning, og som skal synes, det er sjovt? Det var meget underligt.«
»Vi - jeg som direktør i min daværende afdeling og mine ansatte - tænkte, om man ikke kunne plante et frø. Vi syntes, det var interessant at se, om man kunne bruge viden fra den teknisk/naturvidenskabelige forskningsdatabase, som vi havde lavet tidligere, til at popularisere og formidle forskning.«
»Det viste sig at være rigtig svært, for universiteterne ville ikke være med. Det undrede mig. Men de ligger i indbyrdes konkurrence og lider af 'not invented here'-syndromet. Danmark er på mange måder et provinsland, hvor det er svært at lave ting, der giver store spring frem. For selvfølgelig var det en god idé at stille børn og unges nysgerrighed på en fin måde og at vise Fru Hansen, at hendes skattekroner går til noget, der kan bruges til noget.«
Var det lidt som Davids kamp mod Goliat?
»Ja, men vi sagde, 'vi laver det alligevel'. Når de ser resultatet, skal de nok kunne se idéen med projektet.«
Hvilke konkrete tanker havde du gjort dig om videnskab.dk, før det kom op at køre?
»Drømmebilledet var
At fortælle de fantastisk historier om ting, der er svære at forstå for lægmand. Hvordan hænger det sammen, når man skal ud i rummet, og hvad er Danmarks rolle i sådan et projekt? For meget under overfladen er ikke kendt uden for de institutter, hvor det foregår. Det skulle også stille og vække nysgerrighed. Og så skulle det kippe lidt med flaget. Vi har mange dygtige folk i forskningsmiljøet, selvom vi er et lille land. Det har hverken de selv eller andre været gode til at få frem. Jo, vi har prisuddelinger - and so what. Hvad skal de egentlig bruges til, og hvad ligger bag?
Videnskab.dk skulle slå døren op til Pandoras æske og fortælle de gode historier og eventyr, som man gerne ville høre, da man var barn, om riddere og drager og sejrer.«
Synes du, det er lykkes?
»Resultatet er blevet helt anderledes, end vi havde forestillet os. Videnskab.dk er ikke en portal eller en database, men et medie. Det er fantastisk, det man har nået, både med antallet af besøgende og med nedslag i andre medier. Men det er lidt pudsigt, at man har et højt ambitionsniveau og alligevel er den primære besøgsgruppe veluddannede mænd på mellem 30 og 50 år.«
»Man kan godt grine ad det, men omvendt har man måske et godt tag i folk, der bruger det i deres egen formidling: skolelærere, vejledere osv. Og så bliver det brugt, hvor det skal.«
Er du personligt tilfreds med, hvor videnskab.dk står i dag?
»Videnskab.dk er nået forfærdelig langt på det halve år. Jeg fatter ikke, at man med relativt få mennesker kan få det til at være dynamisk og levende hver dag. Man er på som andre nyhedsmedier, og der er nyheder i en lind strøm. Det er meget imponerende. Man kan se på statistikkerne, at andre synes det samme. Det er gået, som vi drømte om, og det er meget glædeligt.«
Hvad kunne videnskab.dk blive bedre til?
»At få fat i målgruppen, naturligvis. Når jeg kigger på det, så bliver jeg på den ene side glad, når jeg ser niveauet, for overliggeren ligger højt. Men omvendt spørger jeg mig selv, hvad der skal til for at tiltrække de 16-årige. Mangler der noget dér? Er sitet for lidt legende?«
Er det for seriøst?
»Jeg vil ikke sige, at det skal være mindre seriøst, for leg er ikke useriøst. Men i dag har det mange faktuelle oplysninger, og hvad leder en 16-årig egentlig efter? Der var fokusgruppeanalyser i starten, og måske skulle man inden år 1 er gået genoptage den dialog og spørge, hvad de synes nu og få dem til at bide til. Hvis man vil den målgruppe, må man også lytte til den.«
Det er vel et ret stort problem, at et medie ikke når sin kernemålgruppe?
»Ja, men det er en proces. Det handler også om at få interessenterne med. Det er forskningsinstitutionerne og bevilgerne - forskningsrådene. De vil gerne lave et udstillingsvindue, som de giver penge til, og med det blik har det været en god vinkel, man har valgt.«
»Man har vist, at man godt kan lave seriøs journalistik, der er fagligt i orden og professionelt. Men nu har man gjort det, og mens man fortsat gør det, er der intet til hinder for, at man skruer på knapperne. Det er tid til at kigge på målgruppen igen.«
