Du har sikkert hørt, at mange flere mennesker på Jorden vil gøre det nødvendigt, at du spiser græshopper, larver eller andre insekter i fremtiden.
Nu kommer forskerne med en melding, der kan gøre det endnu værre – eller bedre, afhængig af øjnene, der ser, og tungen, der smager: Fremtidens bæredygtige fødevarer er lavet af bakterier.
\ Stort tema i gang
I en konstruktiv serie undersøger Videnskab.dk, hvordan mennesket kan redde verden.
Du kan debattere løsninger og både få og give gode råd i vores Facebook-gruppe Red Verden.
»Jeg kunne forestille mig, at vi står overfor en grøn revolution, hvor cyanobakterierne bliver en ny afgrøde,« siger professor Poul Erik Jensen, professor i plantebaserede fødevarer hos Fakultet for Ingrediens og Mejeriteknologi ved Københavns Universitet, til Videnskab.dk.
Cyanobakterier er rige på blandt andet proteiner, og ifølge professoren kan de som noget helt særligt dyrkes i store tanke og kræver ikke meget andet end sol og varme.
Proteinerstatning i pulverform
De kan endda leve af spildevand fra fødevareindustrien – og så opsuger de en masse CO2, mens de vokser. Når de er høstet, kan de bruges som pulvererstatning for et væld af ingredienser i de fødevarer, du kender i dag.
»Cyanobakterier kan bidrage med protein i køderstatninger. I pølser eller i bagværk kunne man også forestille sig at bruge dem i stedet for mel,« siger professor Poul Erik Jensen.
På den måde kan vi faktisk erstatte noget af det protein, vi får fra importeret soja. Noget, der ellers skal bruges landjord for at dyrke.
Soja kræver ofte, at man rydder regnskov for at skabe dyrkningsarealer, hvilket eksempelvis sker i Sydamerika.
Danmark importerer hvert år 1,8 millioner tons soja til især grisefoder. Det gør os til ét af de mest sojaimporterende lande i verden.
\ Er cyanobakterier farlige?
Cyanobakterier – også kaldet blågrønalger – dyrkes i lukkede systemer som for eksempel lukkede glasrør eller bassiner. Det sikrer, at produktionen ikke er til fare for mennesker eller naturen.
Derudover er de arter af cyanobakterier, som vil blive brugt til produktion af fødevareingredienser eller til produktion af farmaceutiske stoffer, udvalgt blandt arter, der ikke producerer giftstoffer.
Det er andre arter end de giftige cyanobakterier, der kan samle sig og ses som noget, der om sommeren ligner grøn maling i vandoverflader.
Kanelsnegle på menuen
For at blive klogere på, hvad cyanobakterierne mere præcist kan bidrage med på fødevarefronten, har studerende på Københavns Universitet arbejdet med cyano-pulver.
De forsøgte blandt andet at tage et første skridt med at bage pulveret ind i kanelsnegle som en erstatning for mel.
»Det kunne da godt spises, men det var fuldstændig grønt. Kanelen kunne ikke overdøve smagen af alger, men det kan vi arbejde med,« siger Poul Erik Jensen, som blev forsøgskanin på de studerendes prototype.
Han fortsætter:
»Cyanobakterier smager ikke dårligt, men de smager heller ikke specielt godt. Men da det første mælk kom ind på mejerierne, smagte det sgu heller ikke godt, indtil man fandt ud af, hvordan man skulle behandle det ved at køle det ned og sørge for at få det forarbejdet hurtigt.«
Innocent er én af flere juice- og smoothieproducenter, som allerede har taget cyanobakterier til sig. De tilføjer ekstrakt fra bakterierne til deres blå juice Blue Spark som et naturligt farvestof.
»Vi synes, det er en utrolig interessant ingrediens i forhold til det næringsholdige, men vi er stadigvæk meget tidligt i det arbejde. I dag er det så tidligt et stadie for os, at vi arbejder med små mængder,« siger Philip Rahbek, Senior Brand Manager hos Innocent.
Ifølge ham har den blå drik været en bestseller, siden den udkom i 2019.
\ Læs mere
Produktion som på andelsmejerier
Men hvor og hvordan skal cyanobakterierne overhovedet produceres?
Ifølge Poul Erik Jensen kan produktionen i princippet foregå på danske gårde i glasklare containere.
»Tomme drivhuse eller staldbygninger kunne laves om, så man kunne dyrke cyanobakterier. For at få sollys kunne man skifte taget på bygningen ud med plast eller glas for derefter at dyrke bakterierne i store glasklare containere i staldbygningerne,« funderer Poul Erik Jensen.
På den måde ville man kunne dyrke bakterierne, som vi producerer mejeriprodukter. I dag indsamler andelsmejerier mælken, som køerne har produceret, og laver den til drikkeklar mælk, smør og ost.
Ifølge Poul Erik Jensen kan landmændene efter samme model dyrke cyanobakterier for derefter at få specialiserede bakterie-mejerier til at hente dem og lave dem om til produkter som protein, sukker, fedtstoffer og måske endda en ny generation af biobrændsel.
Potentialet rækker langt ud over Danmarks grænser.
På en klode, som FN’s fødevare- og landbrugsorganisation spår vil huse en befolkning på 10 milliarder mennesker om blot 30 år, vil der ske en naturlig stigning i efterspørgslen på næringsholdige fødevarer.
Her vil man blandt andet kunne berige plantefars med protein fra cyanobakterierne eller skabe nærende drikke.
Cyanobakterier kan beskytte mod solen
Cyanobakteriernes potentiale er endda mere omfattende end blot fødevarer.
De kan for eksempel indgå i skønhedsprodukter eller som central komponent i solcremer.
»De gror i vandoverfladen, så de bliver udsat for en meget høj UV-dosis, når Solen skinner stærkt. Derfor kan mange af dem også producere meget stærke solcreme-molekyler,« forklarer Ruben Janssen, mikrobiolog ved Micropia, verdens eneste museum for bakterier i Amsterdam, til Videnskab.dk.
Cyanobakterierne har stadig et stykke vej til butikshylderne, da produktionen endnu er på et minimum, men potentialet er enormt, fortæller en walisisk professor til Videnskab.dk.
»Altså, hvis du tænker over den mængde solcreme, som industrien producerer. Det er milliarder af tons. Jeg tror, der går lidt tid, før brugen af naturlige cyanobakterie-solcremer bliver udbredt. Men vi arbejder mod det, og det kommer til at ske. Det er kun et spørgsmål om tid,« vurderer Carole Llewellyn, professor i mikroalger ved Swansea University.
Forskningen i barnesko
Forskningen går endnu i børnesko på området, men rundt om i verden er forskere i stigende grad i gang med at gøde jorden for fremtidens superafgrøde.
Et problem for udbredelsen af bakterierne er lige nu, at langsom vækst gør dem ret dyre at dyrke.
I Wales ser professor i mikroalger Carole Llewellyn derfor på, hvordan cyanobakterierne mest effektivt bliver høstet fra containerne.
Én teknik kan sammenlignes med siens funktion i de velkendte guldgraverforlystelser, der findes i for eksempel Djurs Sommerland.
Her bliver sand og vand sorteret fra, og tilbage ligger til sidst kun stykker af guld. I dette tilfælde er det blot cyanobakterien, der er guldhøsten.
»Vi bruger en teknik, hvor mikroalgerne bliver filtreret gennem en membran for at separere dem fra væsken. Mange af teknikkerne er stadig i forsøgsstadiet, men det kommer til at blive kommercielt udbredt på et tidspunkt,« lyder det fra Carole Llewellyn.
Professor Poul Erik Jensen tilføjer:
»På sigt kan man jo forestille sig, at man kan have glasklare foto-fermentorer stående,« fortæller han og fortsætter:
»Der er rigtig meget areal i verden, hvor Solen skinner, og hvor der ikke vokser noget. Der kunne man godt sætte en plastik- eller glasbeholder med cyanobakterier i,« siger Poul Erik Jensen.
Snart konkurrencedygtig
Professor Poul Erik Jensen fortsætter arbejdet med cyanobakterier til brug i fødevareindustrien.
Han spår, at vi inden for de næste 3-5 år vil se mange flere cyanobakterier i fødevarer, blandt andet som erstatning for kød, ligesom vi i dag ser blandt andet cyanobakterie-produktet Spirulina i smoothies.
Derudover er professoren ved at starte et projekt op, som skal undersøge hurtigvoksende arter af cyanobakterier til produktion af aromatiske aminosyrer og såkaldte phyenylpropanoider, der kan bruges som antioxidanter og farvestoffer.
»Vi forventer, at hurtigvoksende cyanobakterier vil øge produktiviteten og dermed i løbet af de næste 3-5 år vil gøre cyanobakterier i stand til at konkurrere med de nuværende etablerede bioteknologiske produktionsorganismer, såsom gær,« siger han.
I en serie af artikler ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan bakterier kan gøre Danmark mere bæredygtig.
Næste gang kan du læse om, hvordan vi måske skal klæde os i bakterier i fremtiden – og måske endda kan bruge dem til at gøre landbruget fri for kemi.
