Teknologisk landvinding kan skabe vacciner mod kræft, astma og malaria
Danske forskere har opfundet en ny teknologi til at udvikle vacciner. Teknikken kan teoretisk set bruges til at lave vacciner inden for stort set alt - fra kræft til astma og allergi og malaria, tuberkulose og hjerte-kar-sygdomme.

Forskerne skaber et kunstigt viruspartikel, som kroppen genkender som en fjende og går til angreb på, uanset hvilke antigener der sidder på overfladen af det. På den måde kan de narre kroppen til at angribe sig selv. (Foto: Colourbox)

Forskerne skaber et kunstigt viruspartikel, som kroppen genkender som en fjende og går til angreb på, uanset hvilke antigener der sidder på overfladen af det. På den måde kan de narre kroppen til at angribe sig selv. (Foto: Colourbox)

Tænk engang, hvis der fandtes en vaccine, der kunne beskytte os alle sammen mod kræft.

Tanken er med ét blevet mere realistisk. En gruppe forskere fra Københavns Universitet har nemlig opfundet en teknologi, som formentlig kommer til at gøre det meget lettere at udvikle vacciner.

Ikke 'kun' vacciner mod kræft, men mod alle sygdomme, som man har et godt antigen mod. Antigenerne kommer vi tilbage til, men i teorien betyder det, at forskerne nu med fornyet styrke kan kaste sig over arbejdet med at udvikle vacciner mod alt lige fra tuberkulose til astma, allergi, hjerte-kar-sygdomme og til malaria.

Ifølge seniorforsker Michael Theisen fra Statens Serum Institut er det en teknologi, alle eksperter på felten er enige om, at der er behov for. Han har ikke selv deltaget i forskningen, men har sat sig ind i det nye studie.

»Jeg er overbevist om, at det her virker. Hvor godt det virker, kan man ikke sige endnu, men jeg ville i hvert fald selv have lyst til at teste mit antigen på det. Det har et stort potentiale, og selvom gennembruddet først kommer, når vaccinen ligger der, vil jeg stadig kalde det en teknologisk landvinding.«

Sten slår saks - virus slår antigener

Den nye teknik kan eksempelvis bruges til at udvikle kræftvacciner, hvor det går ud på at snyde kroppen til at angribe sig selv. For at gøre det har forskerne udviklet en virusstruktur, som ligner en rigtig virus, men som er fuldstændig ufarlig for kroppen. En kunstig virus, om man vil.

På strukturen sidder en masse små 'kroge', som kan bruges til at binde antigener fra den sygdom, man ønsker at vaccinere imod. Et antigen er i denne sammenhæng et protein, der får kroppen til at danne antistoffer.

Kroppens immunforsvar kan skelne mellem de antigener, der tilhører kroppen, og dem, der ikke gør. Man kan sige, at antigenerne er cellernes ID-kort. Men ligesom sten slår saks, og saks slår papir, vinder virus over antigener.

Det betyder, at når kroppen ser den virusstruktur, som antigenerne sidder fast på, går den til angreb, uanset hvilke antigener der er tale om. Det kan bruges til behandling af en række alvorlige sygdomme, som eksempelvis kræft, der ikke opstår på grund af udefrakommende organismer.

Snyder kroppen til at angribe sig selv

Fakta

Det nye studie er publiceret i det relativt ukendte tidsskrift Journal of Nanobiotechnology, som har en impact factor på 4,12. Til sammenligning har et af de mest anerkendte medicinske tidsskrifter, The Lancet, en impact factor på 45.

En 'impact factor' er et mål for, hvor hyppigt artikler i et tidsskrift citeres. Jo hyppigere citation, des større prestige og indflydelse. Man kan diskutere, om citationer er et godt mål for kvalitet, og impact factoren har da også jævnligt været kritiseret.

Impact factoren varierer desuden på tværs af discipliner, så en høj impact factor i medicin ligger eksempelvis typisk langt over en høj impact factor i astrofysik. Det skyldes, at der bliver citeret i varierende grad inden for de forskellige fag.

Ifølge forskerne har de valgt at publicere i dette tidsskrift, fordi det har særligt fokus på netop denne type vaccineudvikling, men også fordi det gik hurtigere end at komme i et af de helt store tidsskrifter – og der er kamp om at komme først med resultaterne på dette område. Det bakker Michael Theisen, der ikke har deltaget i det nye studie, op om.

»Sådan en viruspartikel ser meget farlig ud for immunsystemet, og det er det helt store – at vi så effektivt kan aktivere kroppens immunsystem,« forklarer postdoc Adam Sander, Institut for Immunologi og Mikrobiologi ved Københavns Universitet. Han har stået i spidsen for projektet.

Man skal forestille sig, at viruspartiklen har en masse kroge i et repetitivt mønster - som på en fodbold - på overfladen, forklarer han. Hver af krogene kan binde sig til en modkrog, et antigen, og på den måde kan man meget hurtigt designe viruspartiklen til at ramme lige den sygdom, man har i tankerne.

»Vi kan kopiere de antigener, som andre forskere allerede har lavet, og sætte dem fast på de her små kroge. Når man så indsprøjter sådan en viruspartikel, så genkender kroppen den farlige struktur af en virus, men den retter sig mod det, vi har lagt på overfladen. På den måde kan vi faktisk meget effektivt snyde kroppen til at reagere mod sig selv,« siger han og fortsætter:

»Jeg tror, at de fleste mennesker ville spærre øjnene op, hvis de var klar over, hvor mange vacciner der har været testet på mennesker, i forhold til hvor mange der egentlig ender med at blive godkendt.«

Vacciner skal hjælpes på vej

Den altovervejende årsag til de mange fejlslåede vacciner er deres manglende evne til at aktivere og vedholde et beskyttende respons.

Derfor forskes der globalt i stor skala i at udvikle 'adjuvanser'. En adjuvans er et hjælpestof, som forstærker reaktionen i immunsystemet og øger en vaccines effekt.

Moderne vacciner har behov for adjuvanser for at være tilstrækkeligt effektive, men der findes stadig kun meget få, som er sikre at anvende på mennesker, fortæller Adam Sander.

»Adjuvanser har traditionelt set været, at man tager komponenter fra bakterier og blander sammen som en suppe med vaccineantigenet. Der findes kun meget, meget få på verdensplan, som er tilgængelige til at anvende på mennesker, fordi de i så høj grad har været associeret med bivirkninger. Forskellen, at her behøver vi ikke blande noget farligt i vores vaccine - vi anvender bare en ufarlig proteinskal, som for kroppen ligner noget farligt.«

»Nu er det blevet meget lettere at udvikle vacciner«

Tanken om at snyde antigener ind i kroppen med en viruspartikel som transportmiddel er ikke ny. Det nye ligger i, hvor effektiv en platform forskerne har fået udviklet, forklarer Michael Theisen, som selv har arbejdet på at udvikle en malariavaccine i mange år.

»Du har en bold, og du skal sætte noget fast på den – lad os sige, at det er en blyant med et viskelæder i den ene ende. Nu vil du gerne sætte blyanten oven på din bold, så viskelæderet for eksempel altid vender udad. Hvis du bare sætter den fast uden videre, ved du ikke hvilken ende, der vender ud. Med deres metode kan man sikre sig, at spidsen altid vender den ene vej og viskelæderet altid den anden.« (Illustration: Charlotte Price Persson)

»Nu er det virkelig let for os at sætte et hvilket som helst protein fast på overfladen. Vi kan endda sætte mere end ét protein fast, og vi kan sikre os en orienteret præsentation,« siger Michael Theisen, som forklarer ved at male et billede af en bold og en blyant.

»Du har en bold, og du skal sætte noget fast på den – lad os sige, at det er en blyant med et viskelæder i den ene ende. Nu vil du gerne sætte blyanten oven på din bold, så viskelæderet for eksempel altid vender udad. Hvis du bare sætter den fast uden videre, ved du ikke hvilken ende, der vender ud. Med deres metode kan man sikre sig, at spidsen altid vender den ene vej og viskelæderet altid den anden.«

Platform med stort potentiale

Den nye teknik har vist sig at være ekstremt effektiv i de forsøg, forskerne har lavet på mus. Dyrene danner ganske enkelt langt flere antistoffer imod den sygdom, man vaccinerer imod. Forskerne har lavet dyreforsøg med blandt andet malaria, tuberkulose, astma og kræft – alle med succes.

Men det ér altså kun mus, teknikken er testet på indtil videre, og der er altid en risiko for, at den ikke vil være lige så effektiv på mennesker.

»Den effekt, man ser i mus, kan principielt ikke overføres direkte til mennesker, for vores immunsystem er ikke identisk med deres,« siger Adam Sander og fortsætter:

»Når det er sagt, findes der allerede nogle viruspartikelbaserede vacciner, som er udviklet af mere besværlig vej, og som har vist en meget høj effektivitet. Desuden mener jeg, at vi i vores studie illustrerer et princip, som viser et meget stærkt proof of concept.«

Michael Theisen supplerer:

»Det er et godt studie, også selvom vi kun er på musestadie. Det er et meget vigtigt skridt mod, at vi kan lave en malariavaccine, og fordi der er tale om en platform, har den også en bredere anvendelighed end det. Om det i sidste ende vil virke, er ikke til at sige endnu, men det har i hvert fald et meget stort potentiale.«

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk