Den er ikke rigtigt levende, men den er heller ikke rigtigt død.
Verdens første robot-rokke er kun på størrelse med en femmer, men det skal man ikke lade sig narre af.
»Med sine indbyggede fremskridt inden for ingeniørkunst, cellekulturer, genetik og biomekanik er den ‘levende’ robot klart en teknisk tour de force (kraftpræstation, red.),« siger Adam Summers, der er biolog ved University of Washington i Seattle, USA, og som ikke var med til at bygge robotten, til ScienceMag.org
Rokkens skelet er lavet af guld omsluttet af to silikoneplader. Udenpå sidder hele 200.000 hjerteceller fra rotter, som forskerne har fået til at gro til en tynd film, der dækker rokken.
Ved blå belysning trækker cellerne sig sammen i en rækkefølge, der gør, at rokken kan svømme fremad og tilmed navigere, alt efter belysningens frekvens.
Du kan se, hvordan det ser ud i den flotte video fra Science øverst i artiklen.
Virus gør rokken i stand til at navigere
Hjertecellerne trækker sig sammen, når de bliver udsat for blå belysning. Men det var ikke nemt at få muskelcellerne til at reagere på lys.
Forskerne brugte en metode, der kaldes optogenetik. Her bliver celler genetisk udstyret med lysfølsomme molekyler, som sender kaskader af signaler gennem cellen, når den bliver belyst.
For at give hjertecellerne evnen til at modtage signaler fra lys har forskerne inficeret dem med en virus, der indeholder det gen, som koder for den lysfølsomme knap.
Men at omdanne lys-signalerne til bevægelse var hårdt arbejde. Det tog månedsvis at få musklerne til at reagere og over 200 forsøg blot for at få rokken til at bevæge sig fremad.
Et kæmpespring fremad inden for robotteknologi
Til sidst lykkedes det dog, og nu kan robotten ikke bare svømme fremad, men også dreje, alt efter hvilken frekvens man lyser på den med.
Forskellige frekvenser styrer nemlig, hvor hurtigt cellerne trækker sig sammen, og lyser man på den ene side med højere frekvens end den anden, vil den derfor begynde at dreje.
Rokken bevæger sig kun med 9 meter i timen, hvilket er temmeligt ynkeligt, hvis man sammenligner med en ægte rokke - men ifølge Alexander Smitts, der er mekanisk ingeniør ved Princeton University, og som selv har bygget større robotter drevet af strøm, er det stadig en imponerende bedrift:
»At sætte det hele sammen er utroligt. Det er et kæmpespring fremad inden for robotteknologi. Vi er ved at nå et punkt, hvor der virkelig sker en sammensmeltning mellem biologi og teknologi,« siger han til ScienceMag.org.
Rigtige rokker inspirerede forsker
Men hvorfor bygger man en kunstig rokke, kunne man fristes til at spørge.
Det hele startede med, at fysikeren Kevin Kit Parker fra Harvard Universitet ville bygge et kunstigt hjerte.
Idéen fik han, da han var på besøg i det lokale akvarium med sin datter. I et bassin, hvor man måtte røre ved fiskene, svømmede en rokke ind i datterens hånd, men drejede så lynhurtigt af og undgik hånden. Her fik forskeren en tanke.
»Måske er der nogle ligheder mellem, hvordan en rokke ændrer retning og hjerterytmen,« siger Kevin Kit Parker, der har lavet den kunstige rokke, til Sciencemag.org.
Der er lang vej endnu til kunstigt hjerte
Der er dog både lange udsigter til at lave biologiske robotter og kunstige hjerter, baseret på levende celler.
For det første fungerer den kunstige rokke kun i næringsrigt vand tilført salt og sukker og opvarmet til en rottes kropstemperatur.
For det andet er det at genskabe kompleksiteten af det menneskelige hjerte en enorm udfordring.
Men ifølge Parker er robotten også blot en øvelse, og der er også forskere, som ser potentialet i forhold til det kunstige hjerte.
»Hjertet er en hul muskel. Mange af de egenskaber, som den her rokke har, finder du også i hjertet,« siger Simon Hoerstrup, der er hjertekirurg ved University of Zurich Institute for Regenerative Medicine i Schweiz, til Sciencemag.org.
Parker selv forklarer, at han blot prøver at forstå hjertet - og samtidig imponere sin syv-årige datter.
