Smart plov gjorde Nordeuropa rigt

Verden blev forandret, da en plov, der kunne pløje dybt og vende selv tung lerjord, blev opfundet i Middelalderen.

Vor tids nye teknologi, databaser, bruges til at dokumentere, hvordan den nye plov skabte velstand i Nordeuropa. Væbnet med kolossale datamængder er forskere med støtte fra Det Frie Forskningsråd i gang med at dokumentere, hvordan et lille teknologispring dengang vendte op og ned på fordelingen af velstand i Europa.

Da dybdeploven blev opfundet, kunne områder med lerjord udnyttes, og lerjorden var mere frugtbar end de lettere jordtyper. Det gav velstand og skabte bogstavelig talt grobund for økonomisk vækst og byer - især i Nordeuropa.

Fede tider med fed jord i nord

Løs, mere sandet og tør jord findes mest i det sydlige Europa, hvor landbruget klarede sig fint med den tidligste velfungerende plov – kaldet en 'ard'. Denne type plov var dog ikke god til at pløje de tungere nordligere, lerholdige jorde. Derfor var det helt op til den tidligere Middelalder mod syd, at der var vækst og velstand med byer, der voksede.

»Den dybe plov vendte op og ned på landbruget og indtægtsforholdene i Europa. Pludselig blev marker med tunge, fede og fugtige lerjorde dem, der gav de største udbytter. Økonomien disse steder blev bedre, og derfor voksede større byer med flere mennesker og mere handel op i nærheden. Dybdeploven satte gang i en positiv spiral i nye områder,« fortæller professor, cand. polit. Thomas Barnebeck Andersen fra Syddansk Universitet.

Sammen med lektor Peter Sandholt Jensen og ph.d.-studerende Christian Skovsgaard undersøger han, hvordan – og om – det især var dybdeploven, der ændrede verden i den tidlige Middelalder fra omkring år 900 til 1300.

Ulemper bliver til fordele med nye opfindelser

Den landbrugsmæssige revolution medførte langt større udbytter og mere effektiv drift end tidligere. Nogle historikere mener, at hovedårsagen til denne revolution - hvor økonomiske vækstcentre samtidig flyttede fra syd til i nord i Europa - var opfindelsen af dybdeploven.

»Stigbøjlen er et andet eksempel på en lille, men afgørende opfindelse fra Middelalderen. Den førte til, at krigere kunne sidde stabilt på en hest og overføre hestens kraft til for eksempel en lanse. Det ændrede krigsførelsen,« siger Thomas Barnebeck Andersen og fortsætter:

»De, som først tog denne ny teknologi i brug, kom ofte ud som sejrherrer. Den samme gevinst gav dybdeploven regioner, der tidligere var jordmæssigt besværlige at dyrke.«

Historikeren Lynn White Jr. lancerede teorien om dybdeploven i en bog fra 1962. Han var dog fremme med denne og andre utraditionelle hypoteser allerede omkring 2. verdenskrig. Hypoteser om hvordan tilsyneladende små, nye teknologier pludselig har påvirket den økonomiske udvikling og vækst massivt, og derfor også flyttede rundt på, hvor magten blev centreret, og byer voksede.

Rå datamængder skal afdække landbrugsrevolutionen

Historikere finder typisk deres viden og opstiller hypoteser ved at gå i dybden med udvalgt, kvalitativt kildemateriale.

I modsætning hertil arbejder det danske projekt med enorme mængder data, der holdes op mod hinanden.

»Teorien om dybdeploven er aldrig blevet afprøvet på den måde, vi nu er i færd med. Vi kombinerer kvantitativt en masse facts og databaser. Det gør, at vi mere præcist kan udelukke andre påvirkninger end dybdeploven, og samtidig kan vi tage jordbundsforhold, vækstcentre, geologi, klima og meget andet relevant i betragtning til at støtte eller afvise vores hypotese,« fortæller Thomas Barnebeck Andersen.

De danske forskere arbejder - enkelt beskrevet - ud fra geografihypotesen, der siger, at et geografisk forhold (for eksempel tung lerjord) bliver en fordel, når en ny teknologi som dybdeploven bliver tilgængelig.

»Vi fokuserer først og fremmest på én afgørende teknologisk nyskabelse som udgangspunkt til at forklare de store forskydninger af vækstcentrene i Europa,« siger Thomas Barnebeck Andersen.

Vidt forskellige data relateres til dybdeploven

Det danske forskningsprojekt kombinerer analyser af enorme mængder data og registrering af eksempelvis jordtyper, geologi, geografi, historiske kilder, klima, økonomisk udvikling og befolkningstilvækst og sætter det hele i forhold til dybdeplovens introduktion i de forskellige regioner i Europa.

'Dybdeplov-tesen' tog de tre forskere fat på at efterprøve i 2011. De foreløbige resultater synes at understøtte deres teorier om dybdeplovens enorme betydning.

Det, der skaber grobund for projektet, er igen ny teknologi – nu i form af databaser og avanceret it-software, der gør det muligt at holde resultaterne op mod hinanden.

»Vi taler om meget stor kvantitet af data, som vi inddrager fra vidt forskellige database,«, siger Thomas Barnebeck Andersen.

Økonometri: Den økonomiske forskningstilgang

GIS-baseret økonometri kalder mange denne avancerede form for forskning med økonomi og udvikling som udgangspunkt.

»Denne type forskning er først blevet mulig inden for de seneste 10 år med nye, avancerede it-programmer og samkøring af en masse administrative og naturvidenskabelige data. Vi bruger blandt andet den europæiske regionsopdeling, kaldet NUTs, og GIS-informationer fra et geografisk informationssystem,« fortæller Thomas Barnebeck Andersen.

Der er mange faktorer at holde styr på for at komme ind til kernen af betydningen af dybdeplovens indtog som ny teknologi.

Første skridt er grundlæggende at finde ud af, hvordan jordtyperne er fordelt i de forskellige regioner - som der er 270 af i Europa ifølge de GIS-matrixer, der er lagt hen over landskabet. GIS giver et grundbillede af de geografiske jordbundsforhold.

Lerjord er første pejlemærke

»Luvisol i jorden er det stof, vi går efter, og som sporingsdatabaserne bruger. Lerjord kaldes luvisol i fagsproget,« siger Thomas Barnebeck Andersen.

Når de luvisol-rige jorde er blevet sporet, melder de næste ukendte parametre sig til projektet:

• Hvor præcis findes de luvisol-fattige jorder, så udviklingen her i den tidlige Middelalder kan holdes op mod de luvisol-rige?

• Hvor lå de økonomisk stærke centre – før dybdeploven og efter?

• Hvordan og hvornår voksede bycentrene og befolkningstallet?

• Hvilke kan andre faktorer – herunder andre nye teknologier, politiske og historiske faktorer - have spillet ind på centrenes op- eller nedgang?

• Hvad siger skriftlige kilder?

Timing af nye teknologier spiller stor rolle

Nogle nye teknologiers præcise udformning og design kan være af stor betydning på ét tidspunkt og ligegyldigt på andre. Thomas Barnebeck Andersen nævner flymotorer som eksempel.

»For propelfly var det ikke så afgørende, hvor der lå aktive vulkaner, og om de sendte aske op i himmelrummet. Men med nutidens teknologi, jetmotorerne, er det helt afgørende at have styr på vulkaners aktivitet,« påpeger han.

Lige så vigtigt er det blevet i nutidens computerstyrede samfund at vide, hvor der sker mest lynaktivitet, og hvor der kommer flest nedslag – i forhold til hvor der placeres sårbar og avanceret computerteknologi.

»Blot ganske små udsving i strømforsyningen kan ødelægge utroligt meget it-mæssigt og lave kludder i alle de systemer i verden, som de styrer. Tidligere betød lidt udsving ikke det store,« siger professor Thomas Barnebeck Andersen fra Syddansk Universitet.

Middelalderens højteknologiske dybdeplov danner grundlag for den plov, vi bruger i dag. (Foto: Colourbox)

Den tidligst velfungerende plov, kaldet en ard, ses øverst i tegningen. Nederst den mere avancerede dybdeplov. (Tegning stillet til rådighed af Thomas Barnebeck Andersen)

Nogle steder bruges stadig fortidens plove - her på Sri Lanka. (Foto: Colourbox)

1 / 3