Vi bliver flere og flere mennesker og det kræver bygninger og veje - og dermed mindskes det areal, som er til rådighed for jordbrug og fødevareproduktion.
Samtidig falder kvaliteten af dyrkningsjorden i mange områder. I det sydlige Europa forårsager klimaændringerne ørkendannelse og saltdannelse i jorden. I andre områder er jorden truet på grund af driftsmetoderne.
Forskere ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet har nu udarbejdet en rapport, som behandler trusler mod jordens kvalitet og funktioner, som har særlig betydning under danske forhold.
Seniorforsker Per Schjønning fra Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø har koordineret arbejdet. Han peger på tre overordnede trusler for kvaliteten af den danske landbrugsjord, nemlig:
jordpakning, nedgang i organisk stofindhold samt erosion forårsaget af vand og jordbearbejdning.
Tunge maskiner er problemet
I rapporten vurderer forskerne, i hvilket omfang de forskellige trusler udgør et problem, og på hvilken måde, den enkelte trussel kan nedsætte jordens kvalitet og funktioner. Truslerne vurderes på basis af jordens "tilbagesvingningsevne". Det vil sige, om der sker permanent skade på jorden.
Set i det perspektiv, er det især anvendelsen af meget tunge maskiner, som er problemet.
»Pakning dybere end ca. 40 cm har vist sig at være stort set permanent. Endvidere har mange især østdanske jorde et kritisk lavt indhold organisk stof, som det vil tage meget lang tid at rette op på,« siger Per Schjønning.
\ Fakta
JORDRAMMEDIREKTIV
EU gennemførte fra 2001 til 2004 et stort udredningsarbejde, som bl.a. havde deltagelse af danske forskere.
I forlængelse heraf arbejder EU-kommissionen på et jordrammedirektiv, som skal beskytte Europas jorde mod yderligere forringelse.
Han peger derfor på, at der bør ske en tilpasning af driftsmetoderne, således at jordens organiske indhold øges - og at lasten på markmaskinernes hjul reduceres.
Vurdering af trusler
Jordbearbejdningserosion og - i mindre udstrækning - vanderosion vurderes også at give anledning til permanent reduktion af jordkvaliteten i et omfang, der ligeledes bør påkalde sig opmærksomhed.
I rapporten diskuteres for hver trussel konkrete muligheder for at udpege risikoområder, mål for nedbringelse af risici og virkemidler til at nå disse mål.
I et selvstændigt kapitel gennemgås strategien for udpegning af risikoområder. De eksisterende dokumenter, som er udarbejdet af EU's instanser, vurderes her at være ufuldstændige og tvetydige.
De danske forskere tilkendegiver, at det er helt afgørende, at dette arbejde baseres på en mere tydelig differentiering af elementerne omkring risikokortlægning (risk assessment). Der er således behov for meget eksplicit at definere de mekanismer, der påvirker jorden (dyrkningsmetoder og klimaet), i forhold til jordens sårbarhed overfor disse påvirkninger.
Lavet i samarbejde med Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet
