Parasitter skal ud af drikkevandet

For nogle år siden blev et par hundrede medarbejdere i en dansk virksomhed syge med symptomer som opkast og diarré.

Sygdommen skyldtes parasitten Cryptosporidium, og smittesporingen afdækkede, at de ansatte var blevet smittet i kantinens salatbar.

Netop den dag smitten skete, blev der serveret rå gulerødder i en skål med vand - men tangen til at tage dem op af vandet med manglede.

Derfor stak de ansatte fingrene i vandet - og en af dem havde formentligt ikke været så omhyggelig med håndvasken efter et toiletbesøg, hvorfor parasitten, som typisk smitter via afføring, landede i gulerodsvandet i salatbaren.

Parasitten Cryptosporidium er en encellet parasit også kaldet protozo, og ligesom parasitten Giardia forårsager den sygdom, typisk som diarré, hos mennesker og dyr.

Hos svagere personer som ældre, børn eller personer med nedsat immunforsvar, for eksempel patienter i kemoterapi, kan smitte med parasitterne føre til døden.

Underdiagnosticeret i Danmark

Selvom begge parasitter er meget udbredte, så har vi i Danmark slet ikke tal på, hvor mange danskere der hvert år lægger sig syge med diarré og opkast på grund af dem. Det skyldes, at der kun er pligt til at anmelde sygdom forårsaget af de to parasitter, når smitten sker via fødevarer.

Men smitten kan også ske via kæledyr, kvæg og mellem mennesker samt gennem drikkevand - især når drikkevandsforsyningen er overfladevand. Alligevel er der ikke stor fokus på parasitterne i Danmark.

»Cryptosporidium og Giardia er i den grad underdiagnosticerede her i landet. Når der skal findes en årsag til diarré hos mennesker, er det vanetænkning at undersøge for bakterier og virus. Parasitter er det sidste, der bliver tænkt på. Det skyldes bl.a. den fejlagtige opfattelse, at parasitter er noget, der hører til de varme lande. Men netop protozoerne er udbredt i hele verden, og i andre lande kan vi se, at parasitterne bliver diagnosticeret ganske ofte,« forklarer seniorforsker Heidi Enemark, leder af det parasitologiske laboratorium ved DTU Veterinærinstituttet.

Mange tusinde tilfælde

Hun har i 15 år beskæftiget sig indgående med de to parasitter.

På den baggrund deltager hun i det tværfaglige projekt, der for nylig har fået 9,5 mio. kr. fra Højteknologifonden.

Pengene skal finansiere udviklingen af en ny teknologi, der kan detektere Cryptosporidium og Giardia i drikkevand.

Som et eksempel på parasitternes udbredelse i Danmark henviser Heidi Enemark til en af sine undersøgelser, hvor vand fra svømmehallernes bruserum blev undersøgt.

Man opsamlede det brugte vand fra de brusebade, badegæsterne udfører inden svømmeturene, og alle vandprøverne indeholdt både Cryptosporidium og Giardia.

I 2000 blev der diagnosticeret ca. 1.600 tilfælde af Giardiasis og 200 tilfælde af Cryptosporidiose i Danmark.

I en risikoanalyse, som Heidi Enemark har medvirket til at udarbejde for Miljøstyrelsen i 2006, blev det faktiske årlige antal sygdomstilfælde forårsaget af parasitterne estimeret til at ligge på 60.000 tilfælde af Giardiasis og 10.000 tilfælde af Cryptosporidiose i Danmark.

Skybrud kan forurene dansk drikkevand

I udlandet, bl.a. England, forårsager parasitterne oftere sygdom hos mennesker. Det skyldes bl.a. landets drikkevandsforsyning, som er baseret på overfladevand - modsat Danmark, der har en drikkevandsforsyning, som i vid udstrækning er baseret på grundvand. Overfladevand som f.eks. det i søer er mere ubeskyttet og kan nemmere blive forurenet af parasitter. Alligevel kan parasitterne sagtens dukke op i det danske drikkevand, forklarer Heidi Enemark.

»Når skybrud forårsager oversvømmelser, sker der en overbelastning af afløbssystemet, som medfører, at utætte drikkevandsboringer kan blive forurenet med overfladevand. Forurening af drikkevandet kan også ske ved for eksempel ledningsbrud, eller hvis parasitterne trænger ned til drikkevandet ved grundvandsboringer, der har revner i lerlaget.«

Optisk sensor skal genkende parasitterne

I det tværfaglige projekt deltager foruden DTU Veterinærinstituttet virksomhederne Unisensor og Grundfos samt Center for Medicinsk Parasitologi ved Rigshospitalet. Heidi Enemark og Rigshospitalet bidrager med deres viden om Cryptosporidium og Giardia. Unisensor står for udviklingen af det optiske udstyr, mens Grundfos skal stå for markedsanalyserne og kontakten til køberne, når teknologien skal udbredes kommercielt.

Projektets mål er at udvikle et apparat, der kan detektere parasitterne helt ude ved vandværkerne. Det sker ved at en del af vandet ledes forbi en optisk sensor, som kan opdage parasitterne.

»Når sensoren konstaterer parasitter i drikkevandet, skal der gå en alarm til for eksempel en medarbejder ved vandværket, så forurenet drikkevand bliver stoppet, før det når ud til forbrugerne. Ved alarmen bliver der samtidig automatisk udtaget en vandprøve, som kan anvendes til molekylær typning af parasitterne med henblik på opsporing af større forureningskilder.«

Med andre ord bliver det fremover muligt at opdage parasitter i drikkevandet, før det når ud til forbrugerne.

»Det bliver den store gevinst ved det nye apparat, for i dag opdager man først en drikkevandsforurening, når folk bliver syge eller via stikprøver af vandet. Men da vil vandet allerede være ude hos forbrugerne,« forklarer Heidi Enemark, der vurderer, at der især vil være stor interesse for denne teknologi i udlandet, hvor parasitter i drikkevand er mere udbredt.

Skal testes i udlandet

For at få det optiske udstyr til at genkende parasitterne, skal der i den første del af projektet scannes mindst 200 forskellige prøver af parasitterne.

»Det optiske udstyr skal kunne genkende parasitterne i alle afskygninger. De ændrer form, alt efter om de ses fra siden eller fra oven, ligesom udseendet afhænger af, hvor i livscyklussen de er. De ser også anderledes ud, hvis de har været udsat for udtørring,« uddyber parasitforskeren.

Parasitter til studierne opsamles fra kalve, som forskerne selv poder med laboratoriestammer. Men parasitter fra de prøver, som landbruget alligevel indsender til DTU Veterinærinstituttets parasitologiske laboratorium, vil også blive brugt. Når apparaturet fungerer pålideligt i laboratoriet, vil der blive indhentet vandprøver fra forskellige vandværker i Danmark og i udlandet for at undersøge, om parasitterne kan detekteres, hvis vandet for eksempel indeholder store mængder jern eller kalk.

Test i Afrika

I projektets slutfase skal teknologien testes ikke kun i Danmark, men også så langt væk som Zambia, hvor Heidi Enemark har opholdt sig flere gange i forbindelse med sin parasitforskning, og hvor sandsynligheden for at finde parasitter i drikkevandet er stor.

Lykkes det at udvikle denne teknologi, kan den senere udvides til at detektere andre mikroorganismer i helt andre væsker, som for eksempel urin.

Projektet har et samlet budget på 17,9 mio. kr. og er planlagt til at vare to et halvt år.