Hvordan påvirker det børn og unge, at de dagligt bruger timevis på deres telefoner, tablets og computere, både i skolen og fritiden?
Dét spørgsmål kan være svært at svare på videnskabeligt, fordi det er afgjort af mange forskellige faktorer og usikkerheder. Hvordan undersøger man det kontrolleret? Og hvilken effekt måler man på?
Særligt ét tiltag går dog igen på tværs af studier og lande, fordi det er forholdsvis afgrænset:
Forbud mod mobiltelefoner i skolen.
Hvilken effekt har det på elevernes trivsel og præstationer, hvis man bandlyser smartphonen fra klasseværelset?
Her ser vi på den foreløbige forskning på området sammen med Jesper Aagaard, lektor i psykologi ved Aarhus Universitet, hvor han fokuserer på skærme og deres forstyrrelser af koncentrationsevnen.
\ Mobilforbud i danske skoler
Omkring 80 procent af de danske folkeskoler har en politik for brugen af mobiltelefoner. Det viser en opgørelse foretaget for fagbladet Folkeskolen i juni 2023.
Men det er ikke helt klart, hvad et forbud præcis indebærer. I samme undersøgelse svarer knap to tredjedele af skolerne, at de låser mobiltelefonerne inde, imens en tredjedel af respondenterne svarer, at mobiler skal blive i tasken i undervisningstiden.
Debatten om mobiltelefoner i skolen brød for alvor ud i maj 2023, da statsminister Mette Frederiksen under en debat om unges trivsel blandt andet sagde sådan her i Folketinget:
»Skal vi passe på vores børn og unge? Ja, det skal vi. Skal vi have skærmene meget mere ud af skolen? Ja.«
Giver mobilforbud færre psykologbesøg og bedre karakterer?
Flere studier viser en sammenhæng mellem et forbud mod at have sin mobiltelefon i undervisningen og en række positive effekter.
Jesper Aagaard understreger dog, at der ikke findes kontrollerede studier på området, og at den forskning, som finder en positiv effekt, er blevet kritiseret for mangler og usikkerheder. Så med det forbehold in mente – her er to af de fund, som bliver fremhævet som argumenter for et mobilforbud:
- Bedre præstationer: Et treårigt studie af 91 skoler i England, med og uden mobilforbud, som blev udgivet i tidsskriftet Labour Economics i 2016, viste en generel forbedring af elevernes karakterer efter indførelsen af et forbud.
Effekten var tydeligst blandt gruppen af de svageste elever, som i forhold til standardafvigelsen i gennemsnit fik 14 procent højere karakterer, efter at telefonerne var væk. - Bedre mentalt helbred: Mobilforbud ser også ud til at kunne forbedre den psykiske sundhed, især blandt pigerne. Det viste en undersøgelse udgivet i februar 2024 med data fra 36 procent af alle folkeskoler i Norge.
Efter indførelsen af et mobilforbud faldt pigernes besøg hos rådgivere såsom psykologer med »op mod 60 procent«, lød det i analysen. Fire år efter et forbud faldt pigernes oplevelse af at blive mobbet tilmed med »op mod 43 procent«.
Effekten er »markant«, og derfor er der »ingen argumenter imod et mobilforbud,« sagde Sara Abrahamsen, ph.d. i sundhedsøkonomi ved Norges Handelshøyskole, da hun i maj 2024 udtalte sig om sin undersøgelse til Skolemonitor.
Jesper Aagaard fra Aarhus Universitet erklærer sig umiddelbart enig i hendes udsagn. Men, som han tilføjer:
»Der er heller ikke nogen særligt gode argumenter for at indføre et forbud mod mobiltelefoner i skolen. I hvert fald ikke argumenter, som baserer sig på et kontrolleret datagrundlag.«
Jo, mobiltelefoner kan distrahere eleverne, understreger han. Men resultaterne fra Norge er endnu ikke blevet kontrolleret af uafhængige forskere, og de »markante« fund er siden blevet kritiseret af blandt andre den amerikanske professor i psykologi Christopher Ferguson.
Et flertal af de norske skoler har faktisk ikke forbudt mobiltelefoner, påpeger han i en gennemgang af studiet. De har blot påbudt eleverne at sætte deres telefoner på lydløs, mens de er til undervisning. Desuden er flere af de positive effekter ikke statistisk signifikante, understreger han, og man kan derfor ikke udelukke, at resultaterne skyldes tilfældigheder.
Men eleverne er jo stadig udsat for skærme
Flere større studier har derudover også sået tvivl om effekterne af et mobilforbud i skolen.
Igen er der ikke tale om kontrollerede eksperimenter, men om en analyse af sundhedsdata og karakterer før og efter et forbud. Til gengæld, fremhæver psykologilektoren fra Aarhus Universitet, så har forskerne bag de større studier fremhævet usikkerheder ved tallene og ladet andre forskere gennemgå deres analyse.
- Ingen effekt på præstationen: I 2020 udgav Economics of Education Review et svensk studie, som havde gentaget designet bag studiet af de britiske skoler, endda i en større skala.
I alt havde man karakterer fra 1.423 svenske skoler, men som forskerne skriver i deres artikel, så fandt de »ingen forbedring af elevernes præstationer« efter et mobilforbud, og de kunne derfor »ikke bekræfte« resultaterne fra England.
- Svag effekt på det mentale helbred: I august 2024 udkom den hidtil største samling af data om mobilforbud i Journal of Psychologists and Counsellors in Schools. Et såkaldt ‘scoping review', hvor man gennemgår i alt 22 studier af mobilforbud i skoler over hele verden fra 2013 til 2022, blandt andet de tidligere omtalte svenske, norske og britiske undersøgelser.
Både forbuddene og metoderne til at undersøge dem afviger fra hinanden, understreger forfatterne til gennemgangen. Desuden er flere af studierne udgivet, uden at uafhængige forskere har gransket tallene (blandt andet den norske undersøgelse med de »markante« fund om færre psykologbesøg og mindre mobning).
Alligevel viser deres analyse »kun få eller ingen afgørende beviser« for bedre mental sundhed og mindre mobning som følge af et forbud.
Resultaterne er umiddelbart logiske, siger Jesper Aagaard. Han peger på samme forklaring, som de svenske forskere skriver om i deres videnskabelige artikel: at man i lande som Sverige, Norge og Danmark har digitaliseret undervisningen i en sådan grad, at det ikke har nogen mærkbar effekt, hvis man blot fjerner én skærm, men beholder de andre.
»Det er blevet udbredt at forbyde mobiltelefoner i skolen, men hvad med de laptops, som stadig står lige foran eleverne? Dem kan de vel også bruge til at gå på sociale medier eller til at spille spil med,« siger lektoren og tilføjer:
»Hvis vi vil se en tydelig effekt af et forbud, tror jeg, vi skal forbyde alle former for skærme i skolen – og med den digitalisering, vi har gennemført af undervisningen i skolen, ser jeg det ikke som et særligt realistisk scenarie.«
Elever brød sammen efter mobilforbud
Jesper Aagaard understreger, at han personligt er hverken for eller imod et forbud mod mobiltelefoner i skolen. Han mener dog, at der generelt er behov for at se på elevernes digitale vaner, og hvad de betyder for deres mentale velvære og indlæringsevner.
»Det gode ved at indføre et forbud mod mobiltelefoner er, at vi kan være med til at knække nogle dårlige vaner,« siger han.
Han påpeger »et interessant fund« i et af studierne fra det store 2024-review:
At nogle elever faktisk oplevede det som meget ubehageligt at få fjernet deres mobiltelefon. I studiet fremgår det, at lærerne oplevede elever, der 'brød sammen', da de vendte tilbage til skolen efter en coronanedlukning og ikke længere måtte bruge deres mobiltelefoner.
Den slags negative effekter kan umiddelbart give anledning til at overveje et mobilforbud en ekstra gang, siger Jesper Aagaard. Men han mener alligevel ikke, at det er et godt argument for fri adgang til telefonerne.
»Når jeg ser, at angstniveauet stiger ved et mobilforbud, så er jeg alligevel så teknologikritisk, at jeg mener, det nok er en god idé at få eleverne til at vænne sig til at være foruden deres telefon i skolen.«
Han tilføjer:
»Men om det så lige er et forbud, der skal være tale om – det er jeg stadig ikke overbevist om.«
Gode digitale vaner gennem undervisning
Der er helt sikkert en udfordring med, at skærme forstyrrer elevers koncentrationsevne i skolen, siger lektoren og peger på sin egen forskning.
»Men det handler ikke kun om at knække de dårlige vaner. Det handler i lige så høj grad om at kultivere de gode vaner,« siger han og fremhæver sit undervisningsforløb med digital dannelse på danske gymnasier.
Her forsøger han at få eleverne til at reflektere over deres eget forhold til deres mobiltelefon; hvordan den distraherer dem, og hvordan de kan få bedre kontrol over deres koncentration.
For eksempel introducerer han eleverne for et lille eksperiment kaldet ’phone stacking’. Det går ud på, at alle lægger deres telefoner i en fælles stak. Så venter man. Og den person, som først tager sin telefon, taber legen.
Hvorfor tog du din telefon? Hvad gjorde det her forsøg ved jer?
Efterfølgende taler eleverne om, hvordan eksperimentet fungerede. Målet er at give dem noget læring med videre, som de også kan bruge uden for skolen.
































