Når du modtager din lønseddel, sker det digitalt. Når mange af os køber ind, foregår det på digitale platforme – og selv vores venskaber er blevet digitale.
Digitale medier og muligheder har listet sig ind i stort set alle aspekter af vores dagligdag, og det har skabt plads til, at et begreb som ‘digital dannelse’ i flæng dukker op i mediernes spalter og skolernes undervisning.
Men hvad vil det egentlig sige at være digitalt dannet, hvordan bliver vi det – og hvorfor skal vi i det hele taget være det?
Ganske simpelt fordi vores demokratiske samfund afhænger af det, lyder et af budene fra en skoleforsker. Det vender vi tilbage til i slutningen af denne artikel, men først skal vi lige forstå, hvad digital dannelse egentlig er for en størrelse.
Den kritiske refleksion, mener DPU-professor Jeppe Bundsgaard også, er helt central i den digitale dannelse, men derudover handler det for ham også om noget så simpelt som anstændig opførsel.
»Jeg synes faktisk, at det er en væsentlig del af det at være digitalt dannet at finde ud af, hvordan man handler på en måde, så det accepteres socialt,« siger Jeppe Bundsgaard, professor MSO på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, DPU, på Aarhus Universitet.
»Det er noget, som vi oplever mange problemer med, fordi folk har svært ved at styre sig, når de diskuterer online, og mange mangler at tage hensyn til andre personer.«
\ Hvad er digital dannelse?
Digital dannelse er, ifølge forskerne, flere ting. De udpeger blandt andet:
- Evnen til at forstå og bruge digitale medier.
- Evnen til at reflektere kritisk over digitale medier, deres indhold og opbygning.
- Evnen til at forstå, hvordan man opfører sig socialt acceptabelt på digitale medier.
\ Læs mere
Umuligt at melde sig ud af det digitale samfund
Det er ikke så underligt, at digital dannelse er på manges læber for tiden, mener medieprofessor Kirsten Drotner fra Syddansk Universitet.
Vi står nemlig overfor nogle helt særlige udfordringer, når samfundet digitaliseres. Udfordringer, som også rækker udover de berømte fake news.
»Digital dannelse handler om, at digital kommunikation i dag er afgørende for, at vi kan deltage i samfundet. Det er ikke blot et spørgsmål om at vide, hvordan vi kommunikerer på nettet, men også hvad vi ikke kan se i den kommunikation. Der er udfordringer med, hvordan man sikrer adgang til sine egne data,« siger Kirsten Drotner.
»Hvordan kan du sikre dig, at du kan blive glemt på nettet? Hvordan kan du sikre dig, at du kan få råderet over dine egne data i en situation, hvor de fleste af os bruger platforme, som ikke er ansvarlige, i forhold til hvad de gør med de data, vi efterlader?« spørger Kirsten Drotner, som er professor på Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet.
Samtidig er det stort set ikke længere muligt at være ikke-digital, blandt andet fordi al kommunikation mellem borger og samfund foregår digitalt, og derfor er det, ifølge Gitte Stald, en god idé at engagere sig i den digitale verden.
»Der er nogle, der bevæger sig gennem det digitale samfund ved at gøre lige netop nok til at håndtere sit medborgerskab og sit privatliv. Men jo mere, man er i stand til at kunne tænke over det og bruge den viden, man får, des bedre forstår man de logikker, der ligger bag, og des bedre kan man agere,« siger Gitte Stald.
\ Læs mere
Ingen er født digitale
Derfor bør digital dannelse også få en central plads på skoleskemaet, mener forskerne.
»Man har haft en forestilling om, at de unge var digitalt indfødte, og derved kunne de bare det hele, men der fejler man jo, for man var jo også indfødt i samfundet, før det blev digitalt, og dengang syntes man jo alligevel, at man skulle opdrage eleverne til at blive dannede,« siger Jeppe Bundsgaard.
»Vi har spildt en del år på at lade stå til, og det er på høje tid, at vi begynder at undervise meget eksplicit og meget mere, end vi har gjort,« opfordrer han.
Ifølge Gitte Stald bevæger skolen sig i den rigtige retning i forhold til at gøre eleverne til digitalt dannede mennesker, når de tilbyder børnene it-valgfag, men som det jo ofte gælder, er der altid plads til forbedring.
»Vi vil også gerne sætte noget i gang, som blandt andet handler om at lære børn at programmere lidt, så de kan få indblik i, hvad der foregår under den digitale overflade og lære at forholde sig kritisk til det,« siger ITU-lektoren.
»Vi vil gerne sætte langt større fokus på, at det er vigtigt at kunne forstå det digitale sprog som grundlag for at kunne være kritisk refleksiv, så man ikke bare ukritisk er nødt til at acceptere det, der foregår på overfladen, men så man kan udnytte alle de positive potentialer.«
\ Læs mere
Vores demokratiske samfund afhænger af digital dannelse
Udover, at samfundet og skolerne skal løfte deres del af ansvaret, hviler det også i høj grad på vores egne skuldre at blive digitalt dannede.
\ Data kan bruges konstruktivt
Selvom vi fokuserer meget på udfordringerne ved at dele vores oplysninger digitalt, kan vores data også bruges konstruktivt, understreger Jeppe Bundsgaard.
Danske forskere har eksempelvis vist, at de gennem elevers data kunne identificere og hjælpe elever, som var i risiko for at droppe ud af skolen.
»Man kan gå i gang med en fælles indsats som voksne og børn, for voksne har også brug for at få udviklet den digitale dannelse. Det handler meget om at snakke med børnene om, hvad det er for erfaringer, de har gjort sig, og hvordan vi kan lære af det i fællesskab,« siger Jeppe Bundsgaard.
»Så det handler om at skabe rum for refleksion, erfaringsudveksling og overvejelser om, hvordan vi løser de konflikter, som opstår.«
Jeppe Bundsgaard er ikke selv i tvivl om, hvor vigtigt det er at få udviklet vores digitale dannelse.
»Det kommer selvfølgelig an på, om vi har lyst til at have et demokratisk samfund med borgere, som har evnen til selvstændig stillingtagen, og som ikke handler alene ud fra begær og følelser.«
»Hvis vi gerne vil have et demokratisk samfund, bliver folk nødt til at være dannede, og det betyder, at de er nødt til at kunne gennemskue de sammenhænge, som de indgår i, og de bliver nødt til at kunne opføre sig ordentligt overfor hinanden, for ellers har man ikke et rum for demokratisk dialog,« siger han.
