På en gammel kirkegård i Polen fandt arkæologer i 1990 skelet-resterne fra en middelaldermand, der viste sig at have to forskellige former for dværgvækst.
Nu har et hold af forskere forsøgt at genskabe middelaldermandens ansigt gennem 3D-analyser af kraniet, der blev udgravet for 33 år siden.
Det skriver mediet Live Science.
Middelaldermanden med det mindre flatterende navn Ł3/66/90 blev 30 til 45 år gammel og døde på et tidspunkt mellem år 800 og år 1.100.
Selvom der kan være gået over 1.000 år, siden han blev begravet i Polen, kan vi nu få et glimt af, hvordan hans ansigt med god sandsynlighed så ud, dengang han levede.
Forskerne bag rekonstruktionen, som er offentliggjort i bioRxiv, genskabte middelaldermandens potentielle ansigt ved at overføre skanningsbilleder af hans kranium til et 3D-redigeringsprogram.
Efterfølgende indhentede de data om tykkelsesmarkører for blødt væv, målt hos levende donorer.
»For at kende størrelsen af strukturer såsom næse, ører, læber og andre ansigtstræk lavede vi en række fremskrivninger baseret på målinger foretaget i CT-skanninger af levende mennesker,« skriver undersøgelsens hovedforfatter, Cícero Moraes, til Live Science. Han er 3D-designer med speciale i digital ansigts-rekonstruktion.
Disse data blev, sammen med data fra en medicinsk visualiseringsteknik, tomografi, overført til kranie-billederne i redigeringsprogrammet, og herfra blev rekonstruktionerne af ansigtet hos den polske middelaldermand med dværgvækst skabt.
»Ansigts-rekonstruktionen fremhævede træk, der er forbundet med akondroplasi, en sygdom som manden led af (og som hang sammen med hans dværgvækst, red.), såsom en sænket næseryg og hypoplasi (underudvikling af dele af ansigtsskelettet) i midten af ansigtet,« forklarer Magdalena Matczak, bioarkæolog ved University of Liverpool, England, til Live Science.
»Genskabelse af et ansigts udseende baseret på 3D-modeller er vigtigt, fordi det bringer os ansigt til ansigt med en person fra fortiden,« uddyber hun til Live Science.
Magdalena Matczak var ikke selv involveret i rekonstruktionen af middelaldermandens ansigt, men har stået i spidsen for en tidligere undersøgelse af samme mands skeletrester - også gennem 3D-analyser.
Her opdagede forskerne ligeledes, at middelaldermanden havde flere skeletdysplasier, altså arvelige tilstande, der påvirker udviklingen af og formen på blandt andet knogler, muskler og brusk.
Ud fra undersøgelsen af skeletresterne peger de på, at han sandsynligvis havde to sygdomme, akondroplasi og Léri-Weills dyschondrosteosis, der begge fører til dværgvækst.
smb
