Når du bestiller en flyrejse, tænker du så nogensinde over, hvilket sæde der vil være det sikreste, hvis uheldet skulle være ude?
Sandsynligvis ikke.
De fleste mennesker booker flysæder for komfortens skyld for eksempel af hensyn til benplads, eller hvad der er mest bekvemt, såsom nem adgang til toiletter.
Folk, der flyver tit (denne forfatter inkluderet), vil måske vælge et sæde så tæt som muligt på flyets forende, så de kan forlade flyet hurtigere.
Det er sjældent, vi bestiller en flybillet med ønsket om at få fat på et af de midterste sæder på den sidste række - men gæt engang. Disse sæder er statistisk set de sikreste på et fly.
Det er sikkert at rejse med fly
Før vi går i gang, vil jeg lige slå fast, at flyrejser er den sikreste form for transport, der findes.
I 2019 var der lige under 70 millioner flyrejser globalt set, hvor kun 287 mennesker mistede livet.
Ifølge US National Safety Councils analyse af folketællingsdata er oddsene for at dø på et fly cirka 1 til 205.552, hvor den til sammenligning er 1 til 102 i en bil.
Alligevel skænker vi ikke dødbringende trafikulykker megen opmærksomhed, mens historien om et ATR72-fly, der styrter ned i Nepal, skaber overskrifter i alle nyhedsmedier.
Vores interesse for flystyrt udspringer måske af, at vi gerne vil forstå, hvorfor de sker, eller hvad risikoen er, for at de sker igen.
Og måske er det ikke en dårlig ting; vores bekymring sikrer, at disse tragiske begivenheder bliver grundigt undersøgt, og det medvirker til, at flytrafikken forbliver sikker.
Helt ærligt er det ikke rigtig nødvendigt at bekymre sig om sikkerheden, når du stiger ombord på et rutefly.
Hvis spørgsmålet om sikkerhed alligevel stadig nager dig - eller du er drevet af ren nysgerrighed - så læs endelig videre.
I midten, nede bagi
Det er værd at huske på, at karakteren af flyulykker i sig selv gør, at de ikke kan skæres over én kam.
Da United Flight 232 i 1989 styrtede ned i Sioux City i Iowa, overlevede 184 ud af 269 ombordværende personer. De fleste overlevende sad bag sæderne på 1. klasse, oppe i flyets forreste ende.
Ikke desto mindre viste en undersøgelse af data fra 35 års flyulykker, foretaget af magasinet TIME, at de midterste sæder bagest i flyet havde den laveste dødelighedsrate: 28 procent, sammenlignet med 44 procent for sæderne ud mod gangen i midten af flyet.
Det giver også logisk mening. At sidde tæt på en nødudgang vil altid give dig en hurtigere flugtvej, forudsat at der ikke er brand i den side.
Eftersom der opbevares brændstof i flyets vinger, bliver de midterste sæderækker nær nødudgangene dog diskvalificeret som den sikreste mulighed.
Hvis du derimod sidder tættere på flyets forende, vil det medføre, at du bliver ramt før passagererne i flyets bagende, hvilket efterlader os med pladserne tæt på den bageste nødudgang.
Grunden til, at de midterste sæder på en række er mere sikre end sæderne ud mod vinduerne og gangen, er - som man måske kan tænke sig til - at ens medpassagerer på hver side vil fungere som en stødpude.
Nogle ulykker er værre end andre
Ulykkens karakter er også afgørende for ens overlevelseschancer.
Hvis flyet rammer et bjerg, mindskes chancen for overlevelse eksponentielt, som det for eksempel var tilfældet i en tragisk katastrofe i 1979 i New Zealand.
Her fløj Air New Zealand Flight TE901 ind i skråningerne på vulkanen Mount Erebus i Antarktis med 257 dræbte passagerer og besætningsmedlemmer til følge.
Lander man i havet med flyets næse først, mindsker det også chancerne for overlevelse, som det for eksempel skete i 2009 for Air France Flight 447, hvor 228 passagerer og besætningsmedlemmer omkom.
Piloter er uddannet til at minimere den potentielle risiko ved en ulykke, så godt de kan. De vil forsøge at undgå at flyve ind i bjerge og gå efter en plan overflade, for eksempel en mark, hvor de kan lande så normalt som muligt.
Teknikken ved landinger i vand kræver, at man kan bedømme overfladeforholdene og lande mellem bølgerne med en så normal landingsvinkel som muligt.
Fly er designet til at være meget robuste i nødsituationer. Faktisk er hovedårsagen til, at kabinepersonalet minder os om at beholde vores sikkerhedsseler spændte, ikke risikoen for flystyrt, men turbulens forårsaget af jetstrømme (kendt som ’clean air turbulence’), der kan forekomme når som helst i de højere luftlag.
Det er det vejrfænomen, der kan forårsage størst skade på passagerer og fly.
Flyproducenter udvikler nye fly med mere kompositmateriale, som er i stand til at håndtere stresspåvirkning under flyvning. Her er flyets vinger ikke designet til at være stive, og de er så fleksible, at de kan klare ekstreme belastninger, så strukturelle skader undgås.
Gør flytypen en forskel?
Naturligvis er der nogle parametre, såsom påvirkning fra flyvehastigheden, som kan variere lidt fra flytype til flytype. Ikke desto mindre påvirkes alle fly i større eller mindre grad af flyvningens fysik.
Generelt set består større fly af mere struktureret materiale og har derfor større styrke til at modstå trykket ved højdepåvirkning. Det betyder, at de kan yde en lidt højere grad af beskyttelse i et ulykkestilfælde – men det afhænger igen meget af, hvor alvorlig ulykken er.
Det betyder ikke, at du skal booke din næste flyrejse på det største fly, du kan finde. Som tidligere nævnt er det stadig meget sikkert at flyve. Så jeg vil foreslå, at du i stedet bekymrer dig om, hvilken film du vil se og beder til, at de ikke løber tør for kylling og kun har rejer tilbage!
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Jørn Busch Olsen.
