Hvad er mest sandsynligt – at blive dræbt i et flystyrt eller af en flodhest?

Hvad er mest sandsynligt - at blive dræbt af en flodhest eller at styrte ned med et fly? Eller måske at dø ved at falde ud af sin seng?

Kan man overhovedet beregne sandsynligheden eller risikoen ved disse tre forskellige bizarre måder at komme af dage på?

Mysteriet om det Boeing-flyet MH370, der forsvandt, har sat gang i de små grå hos Videnskab.dk's læsere.

En af dem er Daniel Waztrix, som for nyligt læste i Metroxpress, at risikoen for at dø ved at falde ud af sengen er næsten lige så stor som at omkomme i et flystyrt.

Men kan man overhovedet beregne det, spørger Daniel?

Samme sted læste han, at risikoen for at blive dræbt af en flodhest var tre gange så stor:

»Jeg går ud fra, at risikoen for et flystyrt udregnes ved antal af styrt divideret med antal afgange i alt ganget med 100 for at få en procent, men hvordan i alverden udregner man risikoen for at blive dræbt af en flodhest?« spørger han og fortsætter sit spekulative spørgsmål:

»Under hvilke omstændigheder er den sammenligning foretaget? Er man i et land uden flodheste, bliver sandsynligheden jo væsentligt mindre. Og hvordan udregner man risikoen for at dø, når man falder ud af sengen? Tager man antallet af fatale måder at lande på, og dividerer med samtlige antal måder at lande på?«

Spørg Videnskaben sætter ud for at hjælpe med at kaste lys over den besynderlige statistik.

Ikke alt kan sammenlignes i statistik

Det er ganske rigtigt svært at forestille sig, hvordan man på verdensplan indsamler data for, hvor mange mennesker der er omkommet ved at falde ud af sengen eller ved at blive angrebet af en flodhest.

Videnskab.dk har kontaktet Per Bruun Brockhoff, der er professor i statistik ved institut for Matematik og Computer Science på Danmarks Tekniske Universitet, for at få svar på tiltale. Han tager straks luften af ballonen:

»Det giver ingen mening at sammenligne disse tre størrelser med hinanden for at finde største eller mindste risiko for den enkelte.«

»I og for sig er det meget logisk, at man i Afrika registrerer antallet af personer, som rent faktisk dør ved flodhesteangreb. At føre statistik over, hvor mange amerikanere der årligt dør af at falde ud af sengen, er vel en simpel optælling fra skadestuerne, og flystyrt er som regel veldokumenterede. Men at lave statistik og risikoberegning ved at koble de tre tal sammen giver ingen mening,« siger han.

Flodhestefri områder kontra styrt fra senge og fly

I al statistik handler det om at definere et område, en tidsramme og en population for det, man vil undersøge eller beregne, fortæller Per Bruun Brockhoff:

»Så som spørgeren ganske rigtigt påpeger: Hvis man nu bor i et flodhestefrit område i verden, giver det vel en statistisk umulighed at komme af dage på den måde.«

»Men selv hvis man rent faktisk bor på et kontinent med flodheste, som Afrika, vil risikoen for en indbygger i Nairobi jo være langt mindre end for en indbygger i et flodhesterigt område. Så ikke engang her, kan man beregne en afrikaners risiko seriøst,« siger professoren.

Han fortsætter:

»Ombord på et fly kan man godt sige, at vi alle er ens stillet. Men igen skal der tages højde for, om en passager flyver til Aalborg en gang om året for at besøge sin gamle tante, eller om der er tale om en forretningskvinde med mange internationale flyrejser om året. Så heller ikke her kan man bare lave en risikoberegning, som ville passe for begge parter.«

Selv hvis man havde de danske tal for dødsfald ved at vælte ud af sengen, ville der være mange variationer at tage hensyn til, hvis man skulle kunne sige noget om den enkeltes risiko for at dø på den måde.

»Den vil formentlig afhænge af alder, sygdomstilstand, livsomstændigheder generelt, sengetyper og meget andet, så det giver ikke mening at risikoberegne her. Hvis man så prøver at koble alle tre bizarre dødsrisici fra forskellige kontinenter sammen, giver det slet ingen mening,« siger Per Bruun Brockhoff.

Hjernen skal med, når der laves statistik

Findes der så overhovedet noget, man kan kalde god og pålidelig statistik?

»Ja,« fastslår Per Bruun Brockhoff.

»Her i landet har vi jo en lang tradition for at registrere næsten hvad som helst. Danmarks Statistik, Sundhedsstyrelsen og Cancerregistret er blot nogle af de institutioner, der samler data og laver statistik. Nogle sædvanligvis pålidelige statistikker, vi har, er faktisk meningsmålinger op til valg. Når man da lige ser bort fra den kontroversielle exitpoll fra det seneste kommunalvalg, som var helt skæv,« siger han.

Et andet område, der laves mange statistikker på, er trafikken – også med fokus på risici.

»Hvis du for eksempel vil beregne en trafikrisiko, så afhænger den slags jo af, hvem der kører, på hvilke strækninger, i hvilke køretøjer, hvor ofte og en lang række andre faktorer. Så statistik handler også om at arbejde intelligent og nuanceret,« siger han.

Statistik er lige så spændende som porno

Sidste år havde Per Bruun Brockhoff omkring 110.000 klik på de undervisningsvideoer om statistik, han lægger ud på nettet, så interessen er stor.

»Det, synes jeg, er helt godt for et emne, der underholdningsmæssigt ikke plejer at rangere på niveau med sport eller porno – selvom de tre ting for mig er omtrent lige underholdende,« siger han.

»God og holdbar statistik har man, når data er indsamlet korrekt og derefter analyseret og resultatopgjort efter gyldige metoder. Og hvis du så som person på et givet tidspunkt i en given situation for et givet fænomen er repræsenteret af disse data, så kan du bruge dette risiko-tal,« siger han.

Her på redaktionen takker vi for Daniels gode spørgsmål og sender en T-shirt af sted herfra i forvisning om, at der er en meget stor statistisk sandsynlighed for, at den når frem.

Hvis du selv har et godt spørgsmål, kan du sende det til sv@videnskab.dk. Du kan også gå på jagt efter andre gode spørgsmål og svar i Spørg Videnskaben her på sitet.