Forskere: Sådan kan danske byer blive CO2-neutrale

Hvis danske politikere vil have input til, hvordan de kan få Danmarks udledning af CO₂ ned med 70 procent inden 2030, kan de overveje at rette blikket mod Jylland.

De tre forskere David Drysdale, Henrik Lund og Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet har nemlig udviklet en model for grøn omstilling, som er blevet testet og udviklet i Sønderborg.

Modellen giver byer, kommuner eller staten et overblik over teknologier, man kan bruge, samt hvordan man designer et sammenhængende energisystem. Det kan gøre, at for eksempel en by helt kan undgå at bruge fossile brændstoffer.

For at forstå, hvorfor forskernes model overhovedet er en hjælp, skal du vide, at der i dag er en tendens til at se på forskellige områder i siloer: Vi kan skære lidt ned på forbruget af elektricitet i private hjem sådan her, vi kan bruge færre brændstoffer i transporten sådan her, vi kan nedbringe vores forbrug af varme i industrien sådan her.

I forskernes nye model bliver alle områder samlet, så man kan se en hel by og dens institutioners forbrug af energi under én hat. Modellen ligger frit tilgængelig som videnskabelig artikel hos tidsskriftet Energies.

Hele energisystemet skal hænge sammen

Du skal forestille dig, at når der er varme i overskud på et lager i en lokal virksomhed, kan den sendes videre til dit hjem.

Når vindmøller eller solceller på byens tage laver meget elektricitet, skal den overskydende energi ikke bare gå tabt, men fordeles og lagres i kontorbygninger, huse og biler – hele tiden med det simple mål for øje at holde fossile brændstoffer ude af regnskabet i alle sektorer, i alle bygninger og på alle niveauer af det lokale samfund.

Modellen giver på den måde en opskrift på, hvordan man kan bruge teknologi til at bringe sit forbrug af energi ned, samt på hvordan energien kan blive grøn, og hvordan man holder styr på sin CO₂-udledning undervejs.

Samtidig giver forskningen et overblik over, hvordan energisystemet er sat sammen i dag. Det kan gøre, at man for eksempel undgår blindt at investere i vindmøller på et tidspunkt, hvor man i stedet kunne finde energien andre steder, hvor den er i overskud.

»Problemet i dag er, at alle byer vil være CO₂-neutrale og etablere vedvarende energi. Men samtidig har vi en hel transportsektor og industrisektor, som måske ikke har samme målsætninger, eller som bliver ignoreret,« forklarer Brian Vad Mathiesen, der forsker i bæredygtig energi og grøn omstilling på Institut for Planlægning ved Aalborg Universitet.

»Hvis alle byer bare stræber efter at skrue på knapper for at kunne kalde sig CO₂-neutrale, får vi ikke et energisystem, som hænger sammen. Så vil vi have alt for meget vedvarende energi på ét tidspunkt, hvor vi ikke kan bruge den.«

»Vi er nødt til at kigge meget mere integreret på, hvilke ressourcer vi har til rådighed, hvilket forbrug vi har, og hvordan vi får forbundet forbrug og produktion på en langt bedre måde,« siger Brian Vad Mathiesen.

Forskere har gjort stor forskel i Sønderborg

Forskernes model er blevet testet og udviklet i Sønderborg. Herfra lyder det, at arbejdet med forskningen har været med til at sætte lys på alle de forskellige veje, man skal gå, for at nå målet om at blive CO₂-neutral by.

»Mange af os fra den praktiske verden siger, ’lad os nu holde det simpelt’, men nogle gange er det bare ikke simpelt. Det er indviklet at få borgere, virksomheder og andre interessenter til at bakke op, og der er brug for at se det fra en masse forskellige perspektiver,« forklarer Peter Rathje, direktør for ProjectZero; et offentligt/privat samarbejde, som står i spidsen for Sønderborgs grønne omstilling.

»Vi havde brug for nogen, der kunne håndtere kompleksiteten i det her, så det kunne lade sig gøre i det virkelige liv. Og her har forskerne spillet en kæmpe rolle,« melder Peter Rathje.

Peter Rathje tilføjer, at Sønderborg løbende arbejder sammen med forskere, også fra DTU og Syddansk Universitet, for hele tiden at komme nærmere målet om at være CO₂-neutral by i 2029.

Sønderborg har ifølge ProjectZero reduceret sit CO₂-udslip med knap 40 procent siden 2007.

Alle byer skal gennem hårdt arbejde

Princippet i forskningen fra Sønderborg behøver endda ikke blive begrænset til en by.

Man kan også forestille sig, at et tilsvarende arbejde kunne laves i en kommune eller nationalt. Det ville have den fordel, at eksempelvis to byer ved siden af hinanden kan undgå, at begge investerer mange penge i et nyt biogasanlæg, som de i stedet kunne deles om udgifterne til.

Uanset om kommuner og staten også laver øvelsen, er det ifølge Brian Vad Mathiesen helt centralt, at byerne hver for sig tager et sejt træk med at kortlægge, hvor meget energi de selv har brug for, og hvordan de kan finde den mest effektivt og grønt.

»Hvis vi skal i mål med at reducere Danmarks CO₂-udledning med 70 procent i 2030, er det nødvendigt, at man samarbejder lokalt og gør den indsats, der skal til for at få et smart energisystem op at stå. Det skal forankres i lokale aktører, virksomheder, lokalbefolkningen og byrådet, så der kommer gang i omstillingen,« siger Brian Vad Mathiesen.

Byer har blandt andet de fordele, at det er lettere og hurtigere at føre beslutninger ud i livet, og at en karismatisk ildsjæl hurtigt kan gøre en stor forskel. Det kan du læse mere om i artiklen Byer er et ekstremt vigtigt våben mod klimaforandringer.

By i Island har allerede omstillet sig

Hvis du synes, det generelt lyder som et lidt uoverskueligt eller utopisk projekt at kaste sig over for landets byer, er der god inspiration at hente ved at vende blikket mod Island.

Her har byen Akureyri været gennem en manøvre, der minder meget om den, forskerne fra Aalborg Universitet foreslår.

I dag kører busserne i Akureyri på gammel madolie fra folks køkkener. Det organiske affald fra byen bliver komposteret og spredt på landmændenes lokale marker i stedet for kunstgødning, og langt mindre plastik bliver smidt ud. Sammen med mange andre initiativer har det gjort, at Akureyri efter 10 års målrettet arbejde er blevet næsten CO₂-neutral.

Politikere vil nok elske den ekstra detalje, at indsatsen i Akureyri endda har skabt flere jobs og flere penge i kommunens kasse.

Forskere fra Island og Sverige har studeret erfaringerne fra Akureyri, så andre byer kan lære af dem. Konklusionen lyder på linje med Brian Vad Mathiesens forskning, at byplanlæggere skal se på hele byen og tage højde for alt materiale, som kommer ind i byen, så man bruger og genbruger alt så effektivt som muligt.

Du kan læse forskernes beretning fra Island i artiklen Stor succes med grøn omstilling: Hele verden kan lære af lille by i Island.

Vi skal i gang nu!

Ifølge Brian Vad Mathiesen er det bydende nødvendigt, at arbejdet med at skabe grønne byer kommer i gang nu, hvis vi mener det seriøst, at Danmark skal være 100 procent grønt i 2050.

»Det KAN ikke lade sig gøre uden. Det kan det ganske enkelt ikke,« konstaterer professoren. Han tilføjer, at det kræver »lidt specialistviden« at bruge forskernes model og få tingene til at hænge ordentligt sammen.

»Derfor ville det være rigtigt godt, hvis der fra nationalt niveau blev støttet op om det og sat midler af til at hjælpe med at lave strategisk energiplanlægning lokalt,« mener Brian Vad Mathiesen.

Seniorforsker Kristian Borch fra Danmarks Tekniske Universitet er enig i, at byer er nødt til at blive selvforsynende så hurtigt som muligt. Han kalder det en oldnordisk tankegang, at byer skulle kræve mere vedvarende energi, end de selv kan producere, som det nogle gange bliver luftet (se f.eks. artikel hos Grønforskel.dk).

Det fremgår også af modellen fra Aalborg Universitet, at det rent teknisk sagtens kan lade sig gøre for en by at blive 100 procent grøn, siger Kristian Borch fra DTU Management.

»Det er min konklusion efter at have læst studiet. Så lad os da komme i gang!«

OBS: Flere udfordringer venter

Et vigtigt PS trænger sig dog på, tilføjer Kristian Borch – og det ligger ud over det rent teknisk mulige:

»Vi taler jo om, at folk i sådan et system ikke kan oplade deres elbil på tidspunkter, hvor de selv vil, men i stedet når det er optimalt for systemet. Sådan noget kan blive et problem, for hele den sociale side af sådan et projekt her har vi slet ikke forsket i.«

»I Danmark har vi en tyrkertro på, at har vi teknologien, så skal markedet nok klare resten. Men det sker ikke, for så ville vi ikke være gået i stå i omstillingen, som vi er i øjeblikket. Det er kæmpe forandringer, der skal til, og det er ikke nok at få teknologien på plads,« mener Kristian Borch.

LÆS OGSÅ: Forskere: 5 grunde til, at ny teknologi næppe vil løse klimaproblemerne

Ifølge Kristian Borch er hans afdeling på DTU noget nær den eneste, som forsker i sociale udfordringer ved den slags omstillinger – og afdelingen er ifølge Kristian Borch blevet kraftigt beskåret. Det risikerer at efterlade politikerne med en ekstra udfordring, når de vil nedbringe Danmarks CO₂-udledning, lyder det fra seniorforskeren:

»Løsningerne er der. Det er at få dem implementeret, der er udfordringen. Det glemmer man i en tid, hvor alle skriger på løsninger uden at vide, hvad det vil betyde for folk.«

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra hverken klimaminister Dan Jørgensen (S), Energistyrelsen, kommunernes forening, KL, eller uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).

Myndighedernes tilsyneladende manglende interesse kan du læse mere om i artiklen Ny dansk forskning viser, hvordan byer kan blive CO2-neutrale – men ingen vil sætte sig ind i den.

Aalborg-forskernes projekt i Sønderborg er støttet med forskningsmidler fra EU’s SmartEnCity, som igen har fået støtte fra EU’s Horizon 2020.

LÆS OGSÅ: Sådan kan videnskab komme til at fylde mere i dansk politik

LÆS OGSÅ: Hvordan bliver klimaet i år 2050?