Tag et kig på de tre vers herunder og gæt, hvilket der er skrevet af et menneske, og hvilke to der er skrevet af en maskine:
1:
Hvor lyset spiller på mark og vang,
en stille hvisken, en sagte sang,
her hviler drømme i nattens fred,
og hjertet finder sin evighed.
2:
To brune øjne jeg nylig så,
i dem mit hjem og min verden lå.
De lyste af snilde og barnets fred;
jeg glemmer dem aldrig til evighed.
3:
I grønne sale, hvor vinden går,
her synger træer med blide sår,
et løfte om livet i tidens strøm,
en evig længsel mod ukendt hjem.
Er du klar? Har du gættet?
Svaret er…
Nummer 2 er skrevet af H. C. Andersen i hans værk ‘Hjertets Melodier’ fra 1830.
Nummer 1 og 3 er fundet på af den kunstige intelligens ChatGPT-4o, der er blevet bedt om at skrive noget, der minder om H. C. Andersens digt.
Hvis du havde svært ved at skelne den AI-skabte poesi fra nationaldigterens, er du langtfra alene.
I et nyt studie, publiceret i tidsskriftet Scientific Reports, blev 1.634 deltagere præsenteret for 10 digte, hvoraf halvdelen var skrevet af kendte digtere som Shakespeare og T.S. Eliot, og den anden halvdel var genereret af kunstig intelligens, der efterlignede de kendte poeters stil.
Derefter skulle deltagerne gætte, hvilke digte der var skrevet af mennesker, og hvilke der var skrevet af en maskine.
Forsøget viste, at deltagerne oftere troede, at AI-genererede digte var skrevet af mennesker, mens de digte, der blev vurderet til mindst sandsynligt at være menneskeskrevne, faktisk var lavet af ægte digtere.
Forsøgspersoner foretrak maskinens pen
Forskerne lavede derefter et andet forsøg, hvor de bad 696 nye deltagere om at vurdere de samme digte ud fra 14 forskellige egenskaber, såsom kvalitet, skønhed, originalitet og rytme.
Deltagerne blev opdelt i tre grupper: Én gruppe fik at vide, at digtene var skrevet af mennesker, en anden, at de var genereret af AI, og den tredje fik ingen information om digtenes oprindelse.
Forsøget viste, at dem, der troede, digtene var AI-genererede, gav lavere vurderinger af næsten alle egenskaber sammenlignet med dem, der troede, digtene var skrevet af mennesker – uanset om digtene faktisk var AI-genererede eller ej.
Deltagere uden information om digtenes oprindelse vurderede generelt de AI-skabte digte mere positivt end de menneskeskrevne digte.
Forskerne tror, at deltagerne foretrak AI-digte, fordi de var mere ligetil end værkerne fra de prominente digtere:
»AI-genererede digte i vores studie er generelt mere tilgængelige end de menneskeskrevne digte,« skriver de i studiet.
»Deltagerne brugte oftere variationer af udtrykket ‘giver ikke mening’ om de menneskeskrevne digte end om de AI-genererede digte, når de forklarede deres vurderinger.«
Overtager maskinerne menneskelig kreativitet?
I 1996 blev det en verdensnyhed, da supercomputeren Deep Blue besejrede verdensmesteren i skak, Garry Kasparov, i en enkelt kamp under en seks-parti-match. Det var første gang, en computer havde slået en regerende verdensmester i skak.
For mange markerede Deep Blues sejr et vendepunkt i forholdet mellem mennesker og maskiner. Det illustrerede, hvordan en ikke-menneskelig intelligens kan udfordre og overgå menneskers præstation på områder, vi før havde betragtet som vores ‘enemærker’.
Er dette studie et bevis på, at AI nu kan udfordre menneskelig kreativitet på samme måde?
Nej, det er det ikke, siger Morten Axel Pedersen, professor på Copenhagen Center for Social Data Science, Københavns Universitet, som forsker i kunstig intelligens i samfundet.
»Som jeg ser det, kan AI som ChatGPT potentielt godt betegnes som værende kreativ i den forstand, at de kan tage ting, de er blevet trænet med, og kombinere dem på nye måder og skabe nye artistiske produkter,« siger han til Videnskab.dk.
»Men det, de har gjort i dette studie, er bare sådan cirka den mest kedelige måde at teste denne ide på; at bede den om at skrive præcis på samme måde som nogle af verdenshistoriens mest læste og imiterede digtere.«
Når en AI genskaber eksempelvis Shakespeares stil, analyserer den hans værker og identificerer mønstre i sprog, rytme, tematik og ordvalg, forklarer professoren.
Ved hjælp af disse mønstre kan AI generere nye tekster, der efterligner den originale stil, uden at den nødvendigvis forstår indholdet eller intentionen bag.
»Når man træner en AI til at efterligne for eksempel Shakespeare, er det mere en teknisk proces end en egentlig kreativ handling,« siger Morten Axel Pedersen.
Det skal tilføjes, at Morten Axel Pedersen ikke har nået at læse studiet grundigt, før Videnskab.dk talte med ham, og derfor ikke kan kommentere i detaljen på forskernes metoder og fremgangsmåde.
Lotte Philipsen, lektor ved Institut for Kultur og Kommunikation, Aarhus Universitet, og som også forsker i kunst og kunstig intelligens, er enig med sin kollega efter at have læst studiet for Videnskab.dk.
Hvis man ikke fodrede den med Shakespeares værker, ville den ikke kunne komme frem med lignende poesi af sig selv, forklarer lektoren.
»Det svarer lidt til, at hvis man gav børn i en syvende klasse en uge til at skrive korte digte i Shakespeares stil, ville nogle af dem måske komme ret tæt på, fordi de ved at studere Shakespeares digte ville blive i stand til at efterligne dem,« siger Lotte Philipsen.
Studiet har en »gammeldags forestilling om kunstneren«
At forsøgspersonerne generelt set bedømte de AI-skabte digte højere end Shakespeare og T.S. Elliots, skal vi heller ikke lægge for meget i, fortsætter Lotte Philipsen.
Hun kritiserer forskernes andet forsøg, hvor de bad deltagerne vurdere digtene ud fra 14 parametre som skønhed, meningsfuldhed og lyd.
»De parametre, forskerne bruger, fokuserer på overfladiske idealer som ‘skønhed’, eller om det er ‘lyder godt’, men de overser de dybere aspekter af, hvad poesi kan og skal,« siger hun.
Hun mener, at denne tilgang reducerer poesi til en simpel konkurrence om overfladisk æstetik, hvor det egentlige formål med det specifikke digt – hvad enten det er at kommunikere en følelse eller at eksperimentere med nye ordsammensætninger - ikke bliver taget i betragtning.
»Jeg bliver faktisk lidt træt af det,« siger hun til Videnskab.dk.
»Det er en meget gammeldags forestilling om kunstneren. Og jeg synes, der har været mange eksempler på studier, hvor dataloger eller andre, der generelt ikke beskæftiger sig med kunst, sætter nogle standarder for, hvad god kunst er. Det svarer lidt til, at man sætter kunsthistorikere til at vurdere, om en flyvemaskine er bygget ordentligt.«
AI er en 'co-pilot'
Lotte Philipsen og Morten Axel Pedersen er enige om, at AI hverken bør ses som en direkte trussel mod menneskelig kreativitet eller som en fuldgyldig erstatning for den.
»Derimod er AI et redskab, og det kan være et utroligt nyttigt redskab, hvis det bruges på den rigtige måde. Ligesom alt mulig andet teknologi, som penslen eller skrivemaskinen, også har været nyttige redskaber for kunstneren,« siger Lotte Phillipsen.
»Microsoft har navngivet deres kunstige intelligens ‘Copilot’, hvilket, jeg synes, er meget rammende,« tilføjer Morten Axel Pedersen.
»AI fungerer som en slags 'medpilot', der hjælper mennesker med at forfine og forbedre deres idéer,« siger han.
Professoren understreger, at AI potentielt godt kan betegnes som værende kreativ - og at AI’s potentiale generelt er kæmpestort.
Men dens rolle er at styrke menneskers kreative processer, snarere end at erstatte dem.
»I dette studie har en AI kunnet efterligne kendte værkers stil, hvilket på mange måder er imponerende og godt kan betegnes som en form for intelligens i bred forstand. Men mennesker har motivation, behov og længsler. Det er måske netop det, der gør os særegent kreative – og det kan en maskine ikke efterligne,« afslutter Morten Axel Pedersen.
