Fjernstyret mikrochip afgiver medicin til kroppen

Nu er der sandsynligvis hjælp på vej til de mennesker, der tit skal tage indsprøjtninger med medicin.

At stikke sig selv igen og igen kan være både ubehageligt og besværligt. Men det bliver nu ændret af en ny mikrochip, som netop er blevet testet på danske patienter.

Patienter med knogleskørhed fik indopereret chippen, som med stor succes afgav de rette doser medicin – så kanylen kunne blive i skuffen.

»Du har rent faktisk dit apotek i en chip. Leveringen af medicin til kroppen kan ske via fjernstyring eller automatisk. Og du kan modtage flere lægemidler,« siger opfindelsens bagmand, Robert Langer, professor ved MIT - Massachusetts Institute of Technology i en pressemeddelelse.

Mikrochippen er også god mod smerter

Forskerne bag opfindelsen mener, at de programmérbare chips vil føre til en dramatisk ændring i behandlingen af en lang række sygdomme. Foruden knogleskørhed nævner videnskabsmændene kræft og multipel sklerose.

»Patienter med kroniske sygdomme, der kræver hyppige eller daglige injektioner, kan drage nytte af den her teknologi.«

»Det kan for eksempel være patienter, der skal modtage regelmæssig smertebehandling,« siger Robert Farra, der er hovedforfatter på den forskningsartikel, der beskriver studiet. Han er desuden ’president’ og ’chief operating officer’ ved firmaet MicroCHIPS, der har udviklet chippen.

Doserne fylder kun et nålestik

De opsigtsvækkende mokrochip er noget for sig:

• De indeholdt 20 små doser af medicinen 'teriparatid'.
  
• Doserne var individuelt forseglet i små reservoirer på størrelse med et nålestik.
  
• De var dækket med tynde lag af platin og titan, der smeltede og frigav lægemidlet, når de fik tilført en lille elektrisk strøm.
  
• Chipsene var programmérbare, så udløsningen af medicinen kunne planlægges på forhånd - eller medicinen kunne blive fjernudløst via radiokommunikation. Eneste krav var, at remotekontrollen befandt sig omkring 5 cm. fra chippen.

Chip er lige så effektive som sprøjter

De syv forsøgs-chip blev under lokalbedøvelse indopereret i syv danske kvinder i alderen 65-70 år. Det tog 30 minutter.

Efter fire måneder viste det sig, at de syv kvinder havde fået lige så god medicinsk behandling som lignende kvinder, der havde taget deres medicin via indsprøjtninger. Chip-kvinderne fortalte efterfølgende, at de ofte helt glemte, de fik medicin.

Dansk forsker: Jeg er skeptisk

Den nye amerikanske teknologi har potentiale, vurderer ph.d.-stipendiat Torben Kvist, der ved Medicinsk Overafdeling M., Glostrup Hospital forsker i, hvordan autoimmune sygdomme medfører knogletab.

»Jeg har ikke tidligere hørt om præcis det her. På lang sigt vil det kunne åbne muligheder for nye behandlingsmetoder,« konstaterer Torben Kvist.

»Men jeg er ret skeptisk. Det mest brugbare ville være, hvis chippen kunne måle, hvornår kroppen skal modtage medicin. Men ud fra min viden, vil det ikke give mening, at man forsøger at udvikle sådan en chip.«

Chip skal måle på alt for meget

En mikrochip, der automatisk kan aflæse, hvornår kroppen skal have medicin mod knogleskørhed, vil være nærmest umulig at udvikle. Den skal nemlig kunne måle på virkelig mange forskellige kemiske processer, som findes mange forskellige steder i kroppen.

»Vi ved meget om knogler og knogleceller. Og jeg har svært ved at se, hvordan sådan en chip kan videreudvikles til at måle noget meningsfuldt i forhold til de processer, der har noget at gøre med knogleskørhed,« siger Torben Kvist.

Helt lavpraktisk kan det også være et problem at indoperere sådan en chip i en patient med knogleskørhed. Skal en mikrochip måle på de signalstoffer, der for alvor er relevante, vil det være en stor fordel, at den er placeret tæt på en knogle.

»At operere en chip ind ved knoglen er meget risikabelt. Det medfører nemt en betændelsestilstand, som det vil tage flere måneder på antibiotika at komme af med,« siger Torben Kvist.

Få patienter kan få gavn af opfindelsen lige nu

Forskerne fra MIT håber, at deres opdagelse i fremtiden kan medføre de fremskridt, som Torben Kvist efterlyser. Lige nu kan opfindelsen alene hjælpe de patienter, der dagligt skal tage en sprøjte med medicin for at holde knogleskørheden nede.

Også på det punkt nuancerer Torben Kvist den amerikanske begejstring. Den amerikanske opfindelse kan nemlig ikke hjælpe så mange mennesker, som man umiddelbart skulle tro. Det er i virkeligheden de færreste patienter med knogleskørhed, der ofte skal have indsprøjtninger.

• Den såkaldte PTH-indsprøjtning med teriparatid bliver kun givet til de få patienter, hvis sygdom er så slem, at den forårsager sammenfald i ryggen og andre alvorlige lidelser. Den indsprøjtning skal man tage hyppigt.
  
• Ellers kan patienter modtage en vaccine hvert halve år. I de tilfælde – som er de fleste – møder patienten en kanyle så sjældent, at det næppe er besværet værd at indoperere en chip.

Firmaet MicroCHIPS lader dog til at se store muligheder i opfindelsen. I øjeblikket arbejder det på at udvikle implantater, der kan indeholde flere hundrede medicindoser per chip.

Studiet er netop blevet offentliggjort i tidsskriftet Science Translational Medicine.