Menneskehjernen er angiveligt den mest komplekse biologiske struktur, der nogensinde har eksisteret, og selvom videnskaben ikke helt forstår hjernen endnu, har forskere inden for neuroforskningens voksende felt gjort fremskridt.
Neurovidenskaben har rykket sig markant mod at kortlægge hjernens cirka 85 milliarder neuroners komplekse funktioner samt deres 100 billioner indbyrdes forbindelser (for at sætte dette astronomiske tal i perspektiv er der op mod 400 milliarder stjerner i Mælkevejen).
Her kommer Neuralink ind i billedet. Neuralink er en virksomhed stiftet af Elon Musk i 2016, som fokuserer på implantérbare grænseflader mellem mennesker og computere, såkaldte human-computer-interfaces. Virksomheden har udviklet en chip kaldet brain-machine-interface.
Elon Musk hævder blandt andet, at denne chip kan helbrede tinnitus (øresusen), en neurologisk tilstand, der forårsager ringen for ørerne, inden for de næste fem år. Men er det muligt?
\ Maj 2023: Neuralink har fået grønt lys til at teste hjerneimplantat på mennesker
Artiklen her er fra 2022, men er aktuel igen, fordi Elon Musks selskab Neuralink nu har fået godkendelse fra USA’s Fødevare- og Lægemiddelstyrelse (FDA) til at lave de første kliniske forsøg på mennesker.
Godkendelsen fra FDA kommer, mens amerikanske lovgivere har opfordret tilsynsmyndigheder til at undersøge, om et panel, der har ansvaret for test på dyr hos Neuralink, har bidraget til sjuskede og forhastede eksperimenter.
Neuralink har endnu ikke rekrutteret testpersoner.
Hvad er Neuralink?
Neuralink-chippen (kaldet en Link) implanteres i hjernen ved at fjerne et lille stykke af kraniet. En lille robot forbinder de 1.000 små elektroder, hver på størrelse med en 1/10 af et menneskehår, til visse områder af hjernen, og hullet lukkes.
Link-chippen forbindes til en ekstern computer via Bluetooth, så der kan opretholdes kontinuerlig kommunikation.
I fremtiden kan disse Neuralink-chips måske hjælpe personer med forskellige neurologiske lidelser, hvor der er sket en funktionsfejl mellem hjernen og de nerver, der tjener kroppen. Det er eksempelvis personer med paraplegi (dobbeltsidig lammelse), kvadriplegiker (lammet i alle fire lemmer), Parkinsons sygdom og epilepsi.
Siden etableringen i 2016 har Neuralink rekrutteret topneuroforskere fra den akademiske verden og det bredere forskningssamfund for at udvikle teknologien, som skal behandle disse lidelser.
Neuralink-abe kan spille Pong med sin hjerne
I april 2021 offentliggjorde virksomheden en bemærkelsesværdig proof of concept-video (proof of concept er et bevis på, at et koncept er muligt, red.)
Videoen viste en ni-årig makak-abe kaldet Pager, som spiller MindPong – altså Pong mod sin egen hjerne – ved hjælp af en implanteret Neuralink-chip forbundet til en computer.
Pager blev vist, hvordan man spiller Pong ved hjælp af et joystick. Når han lavede et korrekt træk, fik han en tår banansmoothie.
Mens han spillede, registrerede Neuralink-implantatet den elektrisk aktivitets mønstre i abens hjerne for at identificere, hvilke neuroner der styrede hvilke bevægelser.
Da joysticket blev koblet fra, var Pager i stand til at spille spillet og vinde udelukkende ved at bruge sin hjerne.
For at videreudvikle Neuralink-prototypen forventes forsøg med mennesker at blive påbegyndt sidst i 2022, betinget af godkendelse fra det amerikanske lægemiddelagentur, US Food and Drug Administration (FDA).
Er Elon Musks påstand troværdig?
Elon Musk hævder, at Neuralink-chippen kan helbrede tinnitus inden år 2027.
Tinnitus er en neurologisk lidelse, der viser sig som en ringen eller summen for ørerne, uden at der er ydre lydkilder.
Tinnitus er et udbredt problem, der opstår, når nerven, der forbinder det indre øre med hjernen (den såkaldte vestibulocochleære nerve) er beskadiget som følge af langvarig støj, skade eller mangel på blodtilstrømning.
Der findes på nuværende tidspunkt ikke en kur mod tinnitus, og behandlingen er indtil videre fokuseret på at maskere lyden eller lære at ignorere den.
På nuværende tidspunkt er Neuralink-chippen forbundet med hjernebarken, hjernens overfladelag. Det er her, chippen kan afhjælpe skader på hjernens evne til at behandle motoriske sensoriske input eller output.
Påstanden forekommer muligvis bombastisk, men den bagvedliggende videnskab er ikke kontroversiel.
»På nippet til et komplet paradigmeskifte«
Siden 1960’erne har neurale implantater hjulpet patienter – det var hér, det første cochlea-implantat blev placeret i en person med nedsat hørelse.
Der er sket store fremskridt i de forløbne 60 år, og neuroforskerne er generelt optimistiske overfor, at chippen potentielt kan kurere tinnitus.
Den kan muligvis også bruges til behandling af obsessiv-kompulsiv lidelse (OCD), reparation af hjerneskader og behandling af tilstande som autisme eller degenerative sygdomme i nervesystemet ved hjælp af dyb hjernestimulering.
Som Paul Nuyujukian, direktør for Brain Interfacing Laboratory ved Stanford University, bemærker:
»Vi er på nippet til et komplet paradigmeskifte. Denne type teknologi har potentialet til at transformere vores behandlingsmetoder. Ikke blot for slagtilfælde, lammelse og motoriske degenerative sygdomme, men også for stort set alle andre typer hjernesygdomme.«
Hvad skal vi være opmærksomme på?
FDA kategoriserer Neuralink som Klasse III medicinsk udstyr, hvilket er den mest risikable kategori.
Inden forsøg med mennesker starter, skal Neuralink med succes bestå FDA’s strenge regulatoriske kontrol.
For at blive godkendt skal virksomheden levere udtømmende kliniske forsøgsdata fra ikke-menneskelige forsøgsemner (såsom makak-aben Pager) for at retfærdiggøre overgangen til næste fase. En del aber er døde i løbet af forsøg med Neuralink, og kritikere har stillet spørgsmål til dyrevelfærden.
Godkendelsesprocessen for mennesketestning kan tage tid. Tilsynsmyndighederne vil lede efter utilsigtede negative konsekvenser, der kan være forbundet med chippen, som depression.
Gør klogt i ikke at opbygge falsk håb
De vil også være interesserede i at afdække, hvor praktisk det er at fjerne eller reparere en chip, hvis den skulle fejle, og hvordan man håndterer risikoen for hjerneskade eller infektion.
Efter FDA’s godkendelse vil Neuralink rekruttere frivillige deltagere til menneskeforsøg, og den næste runde af forsøg vil begynde.
Hvor lang tid der går, før chippen er kommercielt tilgængelig, og hvor meget den vil koste, kan vi kun gisne om. Det kan tage årevis, og med en pris, der sætter teknologien uden for rækkevidde for alle undtagen de mest velhavende.
Så vi gør klogt i ikke at opbygge falsk håb om et overkommeligt prissat implantat i den nærmeste fremtid.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
