For at finde olie bruger geologer alt fra seismiske trykbølger på havbunden til udkastning af dynamit fra snescootere for at analysere lydbølgerne ned gennem undergrunden.
Det nyeste våben i jagten på olie er kortlægning fra luften med droner.
»Dronerne er egentlig et avanceret kamerastativ, som hjælper geologer til at kortlægge utilgængelige landområder på en hurtig måde. Den kan lette arbejdet med at karakterisere geologien og finde olie,« siger forsker Aleksandra Sima ved Center for integreret petroleumsforskning (Uni CIPR i Bergen).
Forskerne ved centret har for nylig anskaffet sig en drone. Et kamera fæstet til dronen kan tage luftfotos af sten og bjergflader.
Læs også: Laserteknologi revolutionerer dansk arkæologi
Giver mulighed for virtuelt feltarbejde
Aleksandra Sima er droneansvarlig i forskergruppen Virtual Outcrop Geology (VOG), som laver digitale 3D-kort af terrænet. Ved hjælp af laserscannere, infrarøde sensorer og digitale kameraer genskaber forskerne realistiske, virtuelle kortmodeller.
Hvert mindste pixel i billedet kan lagres med information om mineraler og bjergarter.
Med disse højteknologiske modeller kan geologerne foretage realistiske rejser over landskabet a la Google Earth. På deres virtuelle feltarbejde kan forskerne indhente information om alt fra bjergart til sedimenttykkelse med et par museklik.
Video: Universitetet i Bergen
»Terrænets overflade genspejler ofte det, som befinder sig under jorden, og svarer til bjergarterne under havbunden.«
»Når vi har en oversigt over bjergarterne og mineralerne i et område, er det lettere at beregne, hvor der findes olie, og hvordan den strømmer gennem et andet område,« siger seniorforsker Simon Buckley, leder for VOG.
Droner er meget billigere i brug
Indtil nu har forskerne brugt jordbaserede laserscannere (LIDAR), infrarøde sensorer og kameraer til at genskabe terrænet. Men det at sætte instrumenter rundt omkring på jorden er tidskrævende og begrænser sig til lavtliggende områder.
I højtliggende landskaber, som falder i skyggen af sensorerne, for eksempel bag geologiske blotninger og høje bjergsider, har forskerne måtte fæste kamera og lasersensorer på lejede helikoptere.
»Fordelen med droner er, at de er meget billigere i brug. Man kommer til overalt i løbet af kort tid og kan fotografere vanskeligt tilgængelige områder,« fortæller Simon Buckley.
Mere nøjagtige, komplette 3D-modeller
Dronebillederne udfylder billederne fra lavtliggende terræn og udfylder på den måde de billeder, som forskerne allerede har. Resultatet er mere nøjagtige og komplette 3D-modeller.
»Pointen er at samle alle modellerne for at få det bedst mulige kort over det geologiske område,« siger Simon Buckley.
Udover olierelaterede projekter er teknikken blevet brugt i Schweiz og Tyskland til at lede efter mineraler. Modellerne kan også bruges i arbejdet med CO2-lagring, som Uni CIPR og UiB (Universitetet i Bergen) er involveret i.
\ Fakta
Virtual Outcrop Geology (VOG) er en forskningsgruppe ved Center for integreret petroleumsforskning (Uni CIPR). Gruppen har udviklet metoder til brug af laser og hyperspektrale kameraer. Disse laver 3D-billeder af stenflader og gengiver bjergart og mineral ud fra, hvordan solen reflekteres på overfladen. Roterende laserscannere (LIDAR) måler mere end 10.000 punkter i sekundet for at kunne lave 3D-punktskyer. Når man lægger digital fotos over en 3D-model får man realistiske, virtuelle 3D-kort, som geologer kan foretage virtuelt feltarbejde med. Ved etableringen var VOG og Uni CIPS blandt de første i verden inden for geologiområdet, som udførte laserscanning. Siden har gruppen ligget i spidsen af udviklingen på dette område.
»Det er ikke så svært at samle en gruppe af lasermålinger og præsentere disse. Det svære er at bruge disse til geologisk analyse,« mener Simon Buckley.
Du kan godt vide dig sikker for dronerne
Dronen flyves fra jorden som et radiostyret fly og tager billeder af jorden fra luften. Fra jorden kan piloten også kontrollere kameraet.
For at få tilladelse til at flyve med droner i forskningsøjemed skal man bevise over for norske luftfartsmyndigheder, at man kan flyve. Aleksandra Sima har derfor øvet sig i en flysimulator og fløjet med minihelikoptere fra kontoret.
Forskerne skal også gennem en omfattende ansøgningsproces. Aleksandra Sima er ved at aflevere en 70-siders ansøgning, som beskriver alt fra forskningsprojekter til institutionens sikkerhedsrutiner.
»Det værste, der kan ske, er, at vi styrter og rammer mennesker. Men vi kommer ikke til at flyve i befolkede områder,« forsikrer Aleksandra Sima.
Dronen har desuden indbyggede sikkerhedskomponenter. I tilfælde af problemer kan piloten trykke på en nødknap, som gør, at dronen umiddelbart lander på egen hånd.
Med andre ord; der er ingen grund til alarm, hvis du skulle befinde dig i et område, hvor oliedroner er på jagt. Det er ikke dig, de er på jagt efter.
© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson
