Da et forskerhold undersøgte nogle gamle knogle- og skallesamlinger fra Java, som oprindeligt blev fundet i 1890'erne, opdagede de til deres overraskelse, at vores tidlige slægtninge, Homo erectus, brugte muslingeskaller som værktøj og til kunstværker allerede for 450.000 år siden.
Selvom forskerne ikke ved, hvad inskriptionerne på skallerne betyder, eller hvad de blev brugt til, antyder de, at brugen af geometriske mønstre var en del af Homo erectus' adfærdsmønster på denne tid.
»Brugen af abstrakte mønstre er noget, vi normalt ser som et tegn på moderne bevidsthed og adfærd. Fundet betyder, at vi måske deler mere med vores tidlige forfædre end, vi hidtil har troet,« siger professor Francesco d'Errico ved Institut for Arkæologi, Historie, Kultur- og Religionsvidenskab ved Universitetet i Bergen (UiB).
Moderne egenskaber tidligere end antaget
Før Java-fundet er de ældste geometriske motiver, man har kendt til, fra Blombos Cave i Sydafrika. De er omkring 100.000 år gamle og fremstillet af moderne mennesker.
»Det er alment accepteret, at tidlige moderne kulturer opstod i Afrika, parallelt med at vores moderne menneskerace opstod på kontinentet. Nye opdagelser tyder alligevel på, at historien er mere kompleks, og at andre tidlige menneskeracer til en vis grad har haft nogle af disse egenskaber,« siger d’Errico.
UiB-arkæologen er en af forskerne i det internationale team, som har fundet og analyseret de ældste abstrakte motiver, som man kender til.
Fundet er for nylig publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature.
Mønstre blev opdaget ved et tilfælde
Det var hollænderen Eugène Dubois, som opdagede skallerne i Trinil på Java i 1891. I disse arkæologiske lag fandt han det første skelet fra Homo erectus.
Det var i disse samlinger, som nu befinder sig i Naturalis museum i Leiden, at de opsigtsvækkende nye fund blev gjort.
Det indgraverede motiv blev ganske enkelt fundet ved en tilfældighed, da en marinebiologistuderende skulle studere de fossile skaller.
»For at studere mønsteret mere nøje, krævede det arkæologisk ekspertise om tidlig symbolbrug. Det var sådan, jeg blev en del af studiet,« fortæller d’Errico.
Skallen er 450.000 år gammel
På en af de 166 skaller var der indridset et geometrisk zigzag-mønster, som umuligt kan være blevet til ved naturlig slitage.
Ved hjælp af avancerede dateringsanalyser viste det sig, at den indgraverede skal er omkring 450.000 år gammel.
»Vores analyser og vores eksperimentelle reproduktioner af lignende skaller viser, at hele mønsteret blev ridset ind sammenhængende og med samme værktøj. Den, der lavede det, vidste, hvad han lavede,« mener d’Errico.
Forskerne fandt desuden ud af, at det er værktøjer fremstillet af hajtænder, som kommer tættest på de oprindelige indridsninger på skallerne. Der findes et stor antal hajtænder i udgravningen i Trinil.
Muslingeskal som værktøj
Blandt de andre skaller i samlingen opdagede forskerne, at skallerne var blevet omdannet på en måde, som tyder på, at de er blevet brugt som værktøj til at ridse og skære med.
Måske er de blevet brugt til at lave andre værktøjer i bambus.
»Dette kan forklare, hvorfor stenværktøjer var så sjældne i en del asiatiske regioner, mens der er blevet fundet millioner af stenværktøjer fra Afrika, som er dateret til denne periode,« forklarer d’Errico.
Den første østerskniv
De fleste skaller havde også et lille hul lige over for lukkemuskelen. Ved at bruge en skarp genstand til at bore hul i skallen og fjerne muskelen kunne Homo erectus åbne skallerne og få let adgang til mad.
Denne teknik er vældig effektiv og fungere bedre end at åbne muslingen med en kniv, fortæller d’Errico.
Det, at de har opfundet denne teknik, tyder på, at Homo erectus havde et godt kendskab til muslingernes muskelanatomi og havde kommunikationsevner nok til at lære teknikken videre til nye generationer.
»Disse muslinger var både en kilde til mad, råmateriale og et lærred for abstrakte udtryk. De signalerer kognition,« slutter professoren.
© forskning.no Oversat af Anna Bestle
