Børn, som fødes før uge 28 i graviditeten, har op til fem gange så høj risiko for at udvikle ADHD som voksne, som børn der fødes inden for terminen. Hvis man er født før uge 37, har man 30 procent højere risiko for at få ADHD.
Studiet viser også at fødselsvægten spiller ind. Er barnet lettere end 1,5 kilo, har det dobbelt så høj risiko for at udvikle ADHD som voksen. En vægt under 2,5 kilo giver 30 procent højere risiko.
»Der er tidligere forsket i sammenhængen mellem for tidlig fødsel og ADHD hos børn. Vores studie viser, at sammenhængene er de samme for voksne, der har diagnosen,« siger lektor Anne Halmøy ved Universitetet i Bergen.
Studiet er for nyligt publiceret i tidsskriftet Biological Psychiatry.
Største studie i ADHD-årsagssammenhænge
ADHD (Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder) er kendetegnet ved koncentrationsvanskeligheder, hyperaktivitet og impulsivitet. Indtil for nyligt har diagnosen været forbeholdt børn. Der er derfor mindre viden om tilstanden i voksenlivet.
Anne Halmøys studie er ikke bare det første studie, der har studeret graviditets- og fødselskomplikationer hos voksne med ADHD, men også det største studie i sammenhængen mellem ADHD, fødselsvægt og graviditetslængde.
Ved at samarbejde med Medisinsk fødselsregister i Norge kunne forskerne sammenligne 2323 voksne personer, der havde ADHD, med resten af befolkningen født mellem 1967 og 1987.
Efter fødslen bliver barnets helbredstilstand målt og det får en såkaldt Apgar-score. Denne score går fra 0 til 10. En score under 3 regnes for kritisk, 7 eller over er normaltilstand. Helbredstilstanden måles først efter et minut og igen efter fem minutter.
»Vi fandt ud af at børn, der havde en score på under 4 efter fem minutter, havde tre gange så høj risiko for voksen-ADHD. En score under 7 gav halvanden gang så høj risiko,« fortæller Anne Halmøy.
ADHD og sammenhængen med epilepsi og læbe-ganespalte
Studiet viste også, at hvis moren lider af epilepsi, så næsten fordobles risikoen for at barnet har ADHD som voksen.
»Selvom vi ikke kan sige noget mere om direkte årsagssammenhænge ud fra dette studie, er det et vigtigt og holdbart fund, som vi ønsker at følge op på i videre studier,« siger Anne Halmøy.
Forskerne fandt også en sammenhæng mellem læbe-ganespalte og ADHD. De, som er født med læbe-ganespalte, havde tre gange øget risiko for ADHD.
»Forekomsten blandt forsøgspersonerne var imidlertid så tilpas lille, at resultaterne kræver videre forskning, før man kan konkludere i forhold til sammenhæng her,« påpeger Anne Halmøy.
© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson
