I løbet af de sidste år er der kommet færre udenlandske turister til Vestlandet i Norge. Andelen af krydstogtturister er derimod steget.
Men dette betyder kun lidt for økonomien for havnebyerne, ifølge et turiststudie fra Universitetet i Bergen.
»Campingturister bruger dobbelt så meget som krydstogtturisterne, og det endda når campingudgiften ikke regnes med,« siger professor Svein Larsen ved Institut for samfundspsykologi.
Studiet blev for nyligt publiceret i Tourism Management Perspectives.
Familieturister lægger flest penge
Svein Larsen har undersøgt, hvor mange penge krydstogtturister bruger, når de er i land. I løbet af de tre sidste somre har han interviewet flere end 8.000 turister, hvoraf 1.300 var krydstogtturister.
»Resultatet er entydigt. Krydstogtturisterne bruger færrest penge af alle typer turister,« siger Svein Larsen.
Studiet viser, at krydstogtturister bruger i gennemsnit cirka 300 kroner om dagen på land. Mellem 20 og 40 procent går aldrig i land. Halvdelen af dem, der går i lang, bruger under 250 kroner.
Til sammenligning bruger camping- og vandrehjemsturister det dobbelte. Almindelige familieturister, som bor på hotel, bruger mest, med cirka 1000 kroner per dag i gennemsnit. Dette er udover, hvad de betaler for hotelovernatningen.
Krydstogtturister har alt betalt i forvejen
Svein Larsen tror, at det lave pengeforbrug blandt passagererne skyldes lave krydstogtpriser med all inclusive. Et seksdages cruise koster i nogle tilfælde ikke mere end 220 euro.
Samme rejse og oplevelser, som man får med et cruise, koster gerne det mangedobbelte med fly og individuelt program.
\ Sådan gjorde forskerne
I undersøgelsen spurgte forskerne turister i Bergen fra klokken syv om morgenen til ti om aftenen om, hvor mange penge de har brugt under opholdet og hvor meget, de har tænkt sig at bruge. Undersøgelsen foregik på steder i Norge som Fløyen, Fisketorget og lignende.
Studiet blev udført i 2010, 2011 og 2012. I 2010 var der 1.891 respondenter, hvoraf 165 var krydstogtpassagerer. I 2011 var tallene henholdsvis 2.478 og 388. I 2012 var tallene 4.002 og 756.
Turisterne blev delt op i forskellige kategorier, efter hvor de overnattede natten i forvejen. Turisternes udgifter blev delt op i ti forskellige kategorier, som café/restaurant, bar/pub, mad købt i butik, sightseeing, lokal transport, anden transport, shopping, koncerter, museer eller ”andet”.
Bergen modtog 264 krydstogtskibe i 2011 og 320 i 2012 ifølge Bergen og omegns havnevæsen.
»Krydstogter er den nye masseturisme. Turisterne går mætte i lang og køber alt det, de har brug for, om bord,« siger Svein Larsen.
Oveni er krydstogtselskaberne nødt til at tjene penge. De slipper ikke turisterne på land i mere end otte timer ad gangen.
Ikke bæredygtig form for turisme
De eneste, som tjener på en stigende krydstogttrafik, er havnevæsnet, og måske guider og krydstogtservicebranchen. Få midler kommer offentlige toiletter, butikker eller turistattraktioner til gode, ifølge Svein Larsen.
Han mener, at kommunerne bør tænke anderledes om turisme.
»Måske burde kommunerne satser på mere bæredygtig turisme. Unge mennesker og familier bruger mange penge. Krydstogtturister går hellere på gratismuseer end i akvarier,« siger Svein Larsen.
Krydstogtturisterne bruger flest penge på cafébesøg, sightseeing og shopping med 50 kroner i hver kategori.
»Dette er ikke bæredygtig turisme. Køerne bliver lange, når krydstogtturisterne kommer i lang, men de lægger ikke mange penge på disken,« siger Svein Larsen.
Oveni viser en række nyere studier, at krydstogtindustrien kan have negative miljøkonsekvenser.
© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson
