DNA-spor kan afsløre gerningsmandens hårfarve

Engelske og hollandske forskere har identificeret 124 genvarianter (versioner af forskellige gener), som spiller en rolle i at bestemme menneskers hårfarve.

Opdagelsen kaster nyt lys over de gener, som er med til at skabe nogle af de meget synlige forskelle mellem mennesker, men opdagelsen kan også bruges til at få et indblik i sygdomme, der er relateret til pigmentering (farvning af hud, hår og slimhinder), eksempelvis hudkræft, testikelkræft, prostatakræft og livmoderhalskræft.

Opdagelsen kan også blive relevant i en retsmedicinsk sammenhæng, hvor man fremover blandt andet kan identificere en gerningsmands hårfarve, hvis man blot har en lille vævsprøve, eksempelvis blod, sæd eller spyt, fra gerningsstedet.

»Fundet af disse hårfarvegener er vigtigt for at forbedre præcisionen i bestemmelse af hårfarve fra DNA-prøver i fremtidige retsmedicinske sammenhænge. Det kan være med til at identificere en ellers ukendt gerningsmand,« skriver Manfred Kayser, der er professor ved Forensic Molecular Biology ved Erasmus University Medical Center Rotterdam, i en mail til Videnskab.dk.

Det nye studie er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature Genetics.

Dansk forsker er imponeret

En dag kan retsmedicinere formentlig lave en hel fantomtegning af en gerningsmand ud fra den genetiske information i en biologisk prøve fra et gerningssted, og studiet er et skridt i den retning (læs mere i faktaboksen).

Det vurderer adjunkt Jeppe Dyrberg Andersen fra Retsmedicinsk Institut på Københavns Universitet.

Jeppe Dyrberg Andersen har selv forsket i genetikken bag pigmentering, og han er imponeret over, hvad de hollandske og engelske forskere har præsteret.

»Det er et meget imponerende studie med rigtig mange forsøgsdeltagere, hvilket er en stor styrke. Det næste skridt bliver at finde ud af, hvad de forskellige gener gør, så vi får en idé om, hvordan de har en finger med i spillet omkring hårfarve, og sikrer at de ikke kun er statistiske fænomener i et datasæt,« siger Jeppe Dyrberg Andersen, der ikke har noget med det nye studie at gøre.

\ Læs mere

Forskerne vil have dit DNA, når du dør

Hårfarve kan også være et vildspor

I studiet har forskerne identificeret mere end 100 nye hårfarve-gener, ud over de omkring 20, som de kendte til i forvejen.

Ved hjælp af kendskab til de nye genetiske varianter kunne forskerne i mange tilfælde bestemme en persons hårfarve ud fra en lille blodprøve.

Forskerne var specielt gode til at identificere hårfarverne sort og rød, mens det kneb lidt mere med brun og blond, da de genetiske markører ikke var lige så præcise.

Alligevel bidrog viden om de nye gener til en meget mere præcis bestemmelse af hårfarve ud fra genetisk information.

Retsmedicinsk Institut tilbyder allerede nu politiet et test, der med stor præcision kan bestemme etnicitet blandt gerningsmænd, og Jeppe Dyrberg Andersen glæder sig til, at han en dag også kan komme med et mere præcist bud på hårfarve.

»Blandt europæere er der stor variation i både hud- og hårfarve, og kan vi snævre det ind og fortælle politiet, at en gerningsmand har rødt hår, vil det være en stor hjælp. Det er i den sammenhæng dog også vigtigt at være opmærksom på, at folk selvfølgelig kan farve håret eller være skaldede, og så kan det måske lede politiet på vildspor, hvis vi sætter dem til at lede efter en person med rødt hår, så man skal være varsom,« siger Jeppe Dyrberg Andersen.

Større forståelse for årsager til hudkræft

Det nye forskningsarbejde har også betydning for forståelsen af, hvordan forskellige kræftformer bryder frem.

Eksempelvis er pigmenter i huden involveret i forskellige kræftformer, herunder aggressiv hudkræft, og forståelse af de bagvedliggende gener giver også en bedre forståelse af kræftformen.

Det samme gælder andre sygdomme, der er relateret til pigmentgener, eksempelvis Crohns sygdom (kronisk betændelsestilstand i tarmen) og andre tarmsygdomme.

»Med disse nye gener kommer vi ikke kun med ny genetisk viden omkring hårfarve, men vi kommer også med nye områder i arvemassen, hvor man kan lede efter et link mellem disse gener og pigmentrelaterede sygdomme,« skriver Manfred Kayser.

\ Læs mere

Hvorfor har vi ikke lilla hår og gule øjne?

Mænd foretrækker blondiner

En sjov krølle på det nye forskningsresultat er, at forskerne også fandt, at kvinder generelt har lysere hår end mænd.

Det kan ifølge Manfred Kayser skyldes, at mange mænd – måske ikke overraskende for nogen – foretrækker blondiner, og at denne præference evolutionært har ledt til flere blonde piger end mænd i Europa.

Forskeren pointerer dog, at det også kan skyldes, at kvinder måske har tendens til at ønske at have lysere hårfarve, end de måske har, og da studiet er baseret på selvrapportering, hvilket ofte er eneste mulighed, når man laver studier med 300.000 personer, kan det være årsagen.

Alligevel hælder forskeren selv personligt til det første.

»Indtil videre er det en hypotese, men der er alligevel rimelig god evidens for, at mænd gennem tusinder af år har foretrukket blonde kvinder over mørkhårede kvinder,« spekulerer Manfred Kayser i mailen til Videnskab.dk.

Et studie fra januar i år har blandt andet vist, at mænd finder blondiner mere tiltrækkende, og i en gennemgang af 2 studier fra 2011 kunne forskere konkludere, at mænd i det ene studie foretrak blondiner. I det andet studie blev brunetter dog anset som mest tiltrækkende.

\ Læs mere

Hvorfor skifter mine børn hårfarve?