Derfor fløj vi forbi Pluto, selvom vi har teknologien til at gå i kredsløb
Rumsonden New Horizons har netop fløjet forbi Pluto. Men hvor meget får vi egentlig ud af en hurtig overstået forbi-flyvning i forhold til en kredsløbsflyvning?

Et af de nyeste billeder af Pluto og dens måne, taget af New Horizons. (Foto: NASA)

Et af de nyeste billeder af Pluto og dens måne, taget af New Horizons. (Foto: NASA)
Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

 

14. juli 2015 fløj rumsonden New Horizon forbi PLuto og dens måner.

Der er ingen tvivl om, at missionen vil give interessante data, men dataene ville være langt mere interessante, hvis rumsonden fløj i kredsløb om Pluto i et antal dage.

Eller måske landede på Pluto for at tage fysiske prøver.

Så hvorfor gør vi ikke bare det? Og hvad får vi egentlig ud af den hurtigt overståede forbi-flyvning?

Grundlag for fremtidige missioner

New Horizons data er stadig væsentlige, da de giver unikke målinger.

Målingerne giver et indblik i en ellers ukendt verden af objekter i Kuiperbæltet, der er byggestene i det ydre solsystem, som er endnu længere væk end de terrestriske- og store gasplaneter.

Vi er kun på det allerførste stadie af at udforske Pluto og dens måner, men flyvningen vil lægge grund for mange fremtidige missioner.

Fakta

Eksempler på terrestriske planeter er Merkur, Venus, Jorden og Mars.

Forbi-flyvninger er første stadie i de fire stadier af solsystemets efterforskning, hvor de efterfølgende er kredsløbsflyvning, landing og turreturflyvning med en person. Disse er markeret som 1-4 i tabellen i artiklen her.

Vores viden kan blive revolutioneret

Den første forbi-flyvning var på Månen i 1959 af det russiske rumskib Luna-1. 50 år senere foretog USA den første forbi-flyvning af Mars med deres Mariner 4.

Min generation var fortryllet af disse historiske forbi-flyvninger til de ydre planeter og nogle af deres måner, og jeg har været så heldig at være involveret i flere af de historiske forbi-flyvninger.

Herunder Giotto-missionen til kometen Halley i 1986 og Griggs-Skjellerup i 1992.

Forbi-flyvningen af kometen Halley varede kun få dage, men vores viden om kometer blev revolutioneret.

Giotto havde de mest omfattende og kompetente instrumenter og kunne flyve tættest på målet sammenlignet med de andre rumskibe i midten af 1980'erne.

Giotto fandt både strålingsaktivitet, en overraskende mørk overflade og kulbrinte, der havde dannet skorpe.

Skema over planeter og objekters første forbi-flyvninger og nuværende stadie af efterforskning.

Disse opdagelser bliver undersøgt nærmere af Rosettamissionen og rumskibet Philae på kometen 67P. (Det kan du læse meget mere om her på Videnskab.dk, som dækkede landingen intensivt.)

 

Det kan hurtigt gå galt

Fordi forbi-flyvningen sker så hurtigt, er man under meget tidspres, der kan gøre dem svære at arbejde med.

Da vi overvågede Giottorumskibet, mens det fløj forbi Halley med 68,4 km/s, ramte rumskibet en støvpartikel, der fik det til at rotere rundt om sig selv. Heldigvis var det muligt at få Giotto til at flyve lige igen.

Der er mange eksempler på, at data er blevet reddet. New Horizons havde også tekniske problemer 4. juli, men den nåede heldigvis at komme på ret kurs igen.

 

New Horizons fløj forbi Pluto med 50.000 km/t

Efter New Horizon blev skudt afsted ombord på Atlas V i 2006, passerede det 478 kg tunge rumskib Jupiter efter kun 13 måneder.

Det var vigtigt, at rumskibet fløj hurtigt, da det skulle nå Pluto, inden Plutos svage atmosfære kollapsede på grund af kulde, i og med planeten bevæger sig længere og længere væk fra Solen.

New Horizons fløj forbi Pluto med 14 km/sekundet, hvilket svarer til 50.000 km/timen, og de vigtigste målinger skulle derfor tages på få timer og dage.

 

Forbi-flyvning vs. kredsløbsflyvning

En kunstners illustration af Giotto, der nærmer sig kometen Halley. (Foto: Wikimedia)

Men hvorfor flyve forbi i stedet for at flyve i kredsløb?

Det simpleste svar er, at det kræver en masse brændstof at sænke New Horizons fart nok til, at rumskibet kan igangsætte et kredsløb.

I stedet valgte NASA at flyve hurtigere til Pluto med plads til 30 kg data.

Allerede nu har New Horizons givet os mere viden om Pluto-Karon-systemet, og dataene, der vil blive returneret over de næste 16 måneder, over synlige, infrarøde og ultraviolette spektrometrer samt plasma og støv vil udvide og ændre på den viden, vi har nu.

Nye spørgsmål vil blive stillet, og de kan kun blive besvaret med en omfattende kredsløbsflyvning samt med efterfølgende stadier af solsystemets efterforskning.

Hvornår dette vil ske, er svært at sige.

 

Menneskernes plads i universet

Førsteprioriteten bliver at sammenligne med andre missioner af andre objekter, hvor efterforskningsstadiet også er i første fase.

Kometen, kaldet Wild 2, som den blev set fra Stardust i 2004. (Foto: Wikimedia)

I fremtiden kan vi se frem til mere detaljerede forbi-flyvningsmissioner af objekter og efterforskning på de senere stadier, ligesom med Rosetta.

Derudover er der også mål som ExoMars, der skal bore 2 meter ned i Mars' overflade. Og JUICE forbi-flyvninger af Jupiters måner Europa, Ganymede og Callisto.

Disse missioner vil hjælpe med at undersøge mere om menneskets plads i universet – og hvorvidt vi er alene.

Vi er nået langt i vores efterforskning af solsystemet, men der er stadig rigtig meget af universet, vi mangler.

Andrew Coates hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation.

Oversat af Ida Kløvgaard

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.