14. juli 2015 fløj rumsonden New Horizon forbi PLuto og dens måner.

Der er ingen tvivl om, at missionen vil give interessante data, men dataene ville være langt mere interessante, hvis rumsonden fløj i kredsløb om Pluto i et antal dage.

Eller måske landede på Pluto for at tage fysiske prøver.

Så hvorfor gør vi ikke bare det? Og hvad får vi egentlig ud af den hurtigt overståede forbi-flyvning?

Grundlag for fremtidige missioner

New Horizons data er stadig væsentlige, da de giver unikke målinger.

Målingerne giver et indblik i en ellers ukendt verden af objekter i Kuiperbæltet, der er byggestene i det ydre solsystem, som er endnu længere væk end de terrestriske- og store gasplaneter.

Vi er kun på det allerførste stadie af at udforske Pluto og dens måner, men flyvningen vil lægge grund for mange fremtidige missioner.

Forbi-flyvninger er første stadie i de fire stadier af solsystemets efterforskning, hvor de efterfølgende er kredsløbsflyvning, landing og turreturflyvning med en person. Disse er markeret som 1-4 i tabellen i artiklen her.

Vores viden kan blive revolutioneret

Den første forbi-flyvning var på Månen i 1959 af det russiske rumskib Luna-1. 50 år senere foretog USA den første forbi-flyvning af Mars med deres Mariner 4.

Min generation var fortryllet af disse historiske forbi-flyvninger til de ydre planeter og nogle af deres måner, og jeg har været så heldig at være involveret i flere af de historiske forbi-flyvninger.

Herunder Giotto-missionen til kometen Halley i 1986 og Griggs-Skjellerup i 1992.

Forbi-flyvningen af kometen Halley varede kun få dage, men vores viden om kometer blev revolutioneret.

Giotto havde de mest omfattende og kompetente instrumenter og kunne flyve tættest på målet sammenlignet med de andre rumskibe i midten af 1980'erne.

Giotto fandt både strålingsaktivitet, en overraskende mørk overflade og kulbrinte, der havde dannet skorpe.

Skema over planeter og objekters første forbi-flyvninger og nuværende stadie af efterforskning.

Disse opdagelser bliver undersøgt nærmere af Rosettamissionen og rumskibet Philae på kometen 67P. (Det kan du læse meget mere om her på Videnskab.dk, som dækkede landingen intensivt.)

Det kan hurtigt gå galt

Fordi forbi-flyvningen sker så hurtigt, er man under meget tidspres, der kan gøre dem svære at arbejde med.

Da vi overvågede Giottorumskibet, mens det fløj forbi Halley med 68,4 km/s, ramte rumskibet en støvpartikel, der fik det til at rotere rundt om sig selv. Heldigvis var det muligt at få Giotto til at flyve lige igen.

Der er mange eksempler på, at data er blevet reddet. New Horizons havde også tekniske problemer 4. juli, men den nåede heldigvis at komme på ret kurs igen.

New Horizons fløj forbi Pluto med 50.000 km/t

Efter New Horizon blev skudt afsted ombord på Atlas V i 2006, passerede det 478 kg tunge rumskib Jupiter efter kun 13 måneder.

Det var vigtigt, at rumskibet fløj hurtigt, da det skulle nå Pluto, inden Plutos svage atmosfære kollapsede på grund af kulde, i og med planeten bevæger sig længere og længere væk fra Solen.

New Horizons fløj forbi Pluto med 14 km/sekundet, hvilket svarer til 50.000 km/timen, og de vigtigste målinger skulle derfor tages på få timer og dage.

Forbi-flyvning vs. kredsløbsflyvning

En kunstners illustration af Giotto, der nærmer sig kometen Halley. (Foto: Wikimedia)

Men hvorfor flyve forbi i stedet for at flyve i kredsløb?

Det simpleste svar er, at det kræver en masse brændstof at sænke New Horizons fart nok til, at rumskibet kan igangsætte et kredsløb.

I stedet valgte NASA at flyve hurtigere til Pluto med plads til 30 kg data.

Allerede nu har New Horizons givet os mere viden om Pluto-Karon-systemet, og dataene, der vil blive returneret over de næste 16 måneder, over synlige, infrarøde og ultraviolette spektrometrer samt plasma og støv vil udvide og ændre på den viden, vi har nu.

Nye spørgsmål vil blive stillet, og de kan kun blive besvaret med en omfattende kredsløbsflyvning samt med efterfølgende stadier af solsystemets efterforskning.

Hvornår dette vil ske, er svært at sige.

Menneskernes plads i universet

Førsteprioriteten bliver at sammenligne med andre missioner af andre objekter, hvor efterforskningsstadiet også er i første fase.

Kometen, kaldet Wild 2, som den blev set fra Stardust i 2004. (Foto: Wikimedia)

I fremtiden kan vi se frem til mere detaljerede forbi-flyvningsmissioner af objekter og efterforskning på de senere stadier, ligesom med Rosetta.

Derudover er der også mål som ExoMars, der skal bore 2 meter ned i Mars' overflade. Og JUICE forbi-flyvninger af Jupiters måner Europa, Ganymede og Callisto.

Disse missioner vil hjælpe med at undersøge mere om menneskets plads i universet – og hvorvidt vi er alene.

Vi er nået langt i vores efterforskning af solsystemet, men der er stadig rigtig meget af universet, vi mangler.

Andrew Coates hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation.

Oversat af Ida Kløvgaard