Mobiler stjæler fokus fra arbejde - men det hjælper ikke nødvendigvis at lægge dem væk

Du kender det sikkert: Notifikationer fra WhatsApp, TikTok, Tinder, Instagram eller andre apps hiver dig pludselig ud af det, du er i gang med. Kæmper du ovenikøbet med en kedelig og kompliceret arbejdsopgave, er du nok endnu mere tilbøjelig til lige at tjekke mobilen.

Digitale forstyrrelser er blevet en del af det moderne arbejdsliv, særligt efter at smartphones er blevet hvermandseje. Men problemet forsvinder ikke nødvendigvis, hvis mobilerne er uden for rækkevidde, konkluderer et lille, nyt studie, der netop er publiceret i tidsskriftet Frontiers in Computer Science.

I studiet præsenterer forskerne resultatet af et forsøg, hvor 22 personer i to dage har arbejdet alene i et rum. Den ene dag havde de deres mobiler ved siden af sig. På den anden dag lå mobilerne på et bord 1,5 meter væk.

Forsøgsdeltagerne brugte lige meget tid på digitale overspringshandlinger: Når de ikke havde deres mobiltelefoner ved siden af sig, brugte de bare deres computere i stedet. Læs mere om forsøget i faktaboksen.

»Problemet ligger ikke i selve enheden, men i de vaner og rutiner vi har udviklet med vores enheder,« siger studiets førsteforfatter Dr. Maxi Heitmayer fra det britiske universitet London School of Economics and Political Science i en pressemeddelelse.

Forsker: Mobilforbud er ikke løsningen

Resultatet overrasker ikke Anne Marie Kristensen, der forsker i metoder til at undgå digitale forstyrrelser.

»Vi har vænnet os til at tage telefonen frem og ty til noget let og underholdende, når arbejdsopgaver bliver for kedelige, overvældende eller komplicerede,« siger Anne Marie Kristensen, der er ph.d. studerende på Institut for Psykologi ved Københavns Universitet.

»Men vi løser ikke nødvendigvis problemet ved at forbyde mobiltelefoner. For det handler ikke om selve telefonen, men om hvad vi bruger den til. Teknologivirksomheder har en interesse i at udvikle produkter, der fastholder vores opmærksomhed, og som skaber et ubevidst behov for at vende tilbage igen og igen. Hvis det ikke er apps på mobilen, er det distraktioner på andre devices,« tilføjer hun.

I stedet for at fjerne eller forbyde mobiltelefoner kan man med fordel arbejde på at skabe de rigtige forudsætninger for, at folk får bedre digitale vaner, siger Anne Marie Kristensen, efter at hun har læst det britiske studie for Videnskab.dk.

Ikke kun uproduktiv doomscrolling

Anne Marie Kristensen påpeger desuden, at det ikke nødvendigvis er negativt at bruge beskedtjenester og sociale medier i løbet af arbejdsdagen.

»I den offentlige debat bliver mobiltelefoner og sociale medier ofte udråbt som ensidigt onde. Men det er ikke sort og hvidt, for det handler om, hvordan vi bruger dem. Det er ikke nødvendigvis bare uproduktiv doomscrolling,« siger Anne Marie Kristensen.

Nogle gange bruger man internettet og apps på arbejdsrelateret aktivitet og kommunikation, pointerer forskeren. Udfordringen er, at man ofte kommer til at bruge længere tid på det, end man havde planlagt, fordi man bliver mødt med digitale lokkeduer såsom notifikationer og nyhedsbannere, tilføjer hun.

Studiet har begrænsninger

I det britiske studie har forskerne opgjort, hvor meget tid forsøgsdeltagerne brugte på henholdsvis arbejde og digital underholdning som sociale medier, beskedtjenester og online sider, når det var med eller uden mobilen ved siden af sig.

Men der er ingen information om, hvorvidt deres onlineaktivitet var arbejdsrelateret.

»Det kunne have været interessant, hvis forskerne havde spurgt forsøgsdeltagerne om, hvordan de selv synes, at de har brugt tiden. Synes de, at de har brugt for meget tid på sociale medier? Oplever de, at det er svært at lade telefonen være? Det får vi ikke noget at vide om,« påpeger Anne Marie Kristensen.

Studiets konklusion understøtter tidligere forskning, der også tyder på, at problemet med digitale distraktioner ikke nødvendigvis forsvinder med et mobilforbud.

Men der er flere begrænsninger, som gør det svært at drage sikre konklusioner ud fra det ene forsøg, bemærker hun.

Deltagerne er ikke repræsentative

For det første er kun 22 forsøgsdeltagere, hvilket er meget få at generalisere ud fra.

»Måske er der statistiske effekter, der ikke træder frem i så lille et sample,« siger Anne Marie Kristensen.

For det andet er forsøgsdeltagerne ikke er repræsentative for ansatte på arbejdspladser:

Deltagerne er 22-31 år, de bor i London, og forskerne har rekrutteret dem via en mailingliste fra universitetet. Der er ingen information om, hvor mange af dem, der er studerende, og hvor mange der har et arbejde. I forsøget arbejder de på deres private laptop – ikke på en arbejdscomputer.

Forskerne forsøger at sige noget om, i hvor høj grad mobiltelefoner distraherer ansatte på arbejdspladser. Men forsøgsopstillingen på det britiske universitet kan ikke overføres til virkeligheden, påpeger Anne Marie Kristensen:

»Det ville have været mere validt med et studie, der var lavet ude på en arbejdsplads eller i det mindste med en arbejdscomputer frem for deltagernes private laptop,« siger hun.

Forsøgsdeltagerne var ikke omgivet af kolleger, ligesom man normalt er på en arbejdsplads. De sad alene i et rum.

»Man kan forestille sig, at mange har en tendens til at række mere ud efter digitale beskedtjenester, når man sidder alene og ikke har nogen at vende sig imod. På en arbejdsplads kan man selvfølgelig distrahere hinanden, men der kan også være en atmosfære af, at nu sætter vi os og arbejder. Så er man måske mindre tilbøjelig til at gå ind og scrolle nyheder eller at shoppe online,« påpeger Anne Marie Kristensen.

Digitale fristelser er kommet for at blive

På trods af begrænsningerne peger det britiske forsøg på en vigtig pointe, mener Anne Marie Kristensen: Digitale fristelser er kommet for at blive. Derfor har vi brug for træning i at håndtere dem.

»En del forskning peger på, at vi kan tilegne os strategier til at modstå digitale fristelser og forstyrrelser,« siger den danske forsker.

I en kommende artikel på Videnskab.dk ’Undgå digitale overspringshandlinger: Seks gode råd' får du Anne Marie Kristensens tips til, hvordan du kan tilegne dig gode digitale vaner. I sit ph.d.-projekt tester forskeren effekten et undervisningsforløb, der blandt andet skal få skoleelever til at reflektere over, hvordan de bruger internettet. Læs om det i faktaboksen.