To-tre større droner lukkede mandag aften Københavns Lufthavn, der indstillede al lufttrafik i fire timer. Dronerne forlod området af sig selv og blev ikke taget ned af danske myndigheder.
Det er hverken første eller sidste gang, Danmark får uventede dronegæster fra det, politiet har betegnet som »en kapabel aktør« - underforstået næppe drengestreger.
I januar blev et større antal droner observeret nær et militært område på Køge Havn. Også her er det stadig uvist, hvem der stod bag.
Københavns Politi har meddelt, at man af sikkerhedshensyn valgte ikke at skyde dronerne over lufthavnen ned, da risikoen for, at vragdele skulle ramme mennesker, fly og brændstofanlæg var for stor.
Men hvordan kan man uskadeliggøre droner i dansk luftrum?
Videnskab.dk har talt med to eksperter, Alexander With, droneekspert ved Forsvarsakademiet, og Jerome Jouffroy, professor og leder af gruppen SDU Drone Mechatronics, der forsker bredt i droneteknologi, herunder antidronesystemer.
Her præsenterer vi fem bud:
1. Jamming: Forstyr dronen
Jamming går ud på at forstyrre en drones radiosignaler, så den enten ændrer kurs, lander eller styrter ned. Kort fortalt bombarderes dronen med kraftigere signaler på den samme frekvens, som dronen benytter.
»Den ukrainske hær bruger jamming med stor succes mod russiske droner, men teknologien kan være svær at bruge i fredstid,« siger Alexander With, der er orlogskaptajn og militæranalytiker ved Forsvarsakademiet.
»Det skyldes, at det ofte kræver et bredt og kraftigt signal at ramme visse droner. Derfor risikerer man at forstyrre fly, der flyver i nærheden.«
»Af samme årsag ville det også være svært at bruge jamming i Københavns Lufthavn, fordi man ville komme til at påvirke en helt masse andre signaler derude,« siger Alexander With.
2. Spoofing: Overtag dronen
Spoofing ligner jamming, men er mere avanceret og målrettet. Her fodres en fjendtlig drone med signaler, der overtager styringen af fartøjet. Herfra kan dronen omdirigeres og sendes til en ‘sikker zone’.
»Også her kan der være risiko for utilsigtet at forstyrre fly og andre fartøjer i nærheden,« siger Jerome Jouffroy fra Syddansk Universitet.
»Samtidig foregår der i øjeblikket et våbenkapløb, hvor der hele tiden udvikles algoritmer, der beskytter droner mod både jamming og spoofing,« tilføjer han.
3. Net: Fang dronen
En tredje mulighed er at indfange fremmede droner ved hjælp af net.
Det kan foregå ved at skyde et net mod dronen fra et våben på jorden eller ved, at en eller flere større droner kaster et net nedover en fjendtlig drone i luften.
»Net, der skydes mod droner fra jorden, vil få dem til at styrte ned, mens droner, der bruger net til at indfange andre droner, gør det muligt at hive fjendtlige fartøjer mere eller mindre uskadte ned på land, så de kan undersøges,« siger Jerome Jouffroy.
»Det mindsker også risikoen for, at hele eller dele af en drone falder ned og rammer mennesker eller infrastruktur,« tilføjer han
4. Nedskydning med maskinkanon
Der kan også opstå situationer, hvor det bliver nødvendigt at skyde fremmede droner ned. Her peger Alexander With på Forsvarets nye isenkram som gode bud på det rette isenkram.
»Maskinkanonen Skyranger, som Danmark har købt til Hærens nye luftforsvar, er fremragende til at skyde droner ned med. Kanonen monteres på en pansret mandskabsvogn af typen Piranha 5. Dog opstår samme problem som ved jamming, nemlig at dronen kan forårsage skade, når den styrter ned.«
5. Nedskydning med missiler
Droner kan imidlertid flyve i forskellige højder, og flyver de for højt, er de vanskelige at ramme med maskinkanoner, siger Alexander With:
»Her taler man om vigtigheden af et lagdelt luftforsvar, der gør det muligt at ramme mål i forskellige højder. Det kan vi med missiler, som dog typisk er langt dyrere end droner.«
»Man vil derfor ofte bruge missiler til at forsvare sig mod andre missiler eller til at beskyde fly. I princippet kan de dog bruges mod større droner,« slutter Alexander With.
