Den danske organisation INDEX: Design to Improve Life uddeler endnu engang sin anerkendte designpris til et design, der vil gøre verden bedre.

Hele konkurrencen er et praj om, hvordan hypermoderne teknologi, iderigdom og en gnist af genialitet kan ændre og præge vores fremtid for altid. 

Vi ser nærmere på nogle af tendenserne for årets konkurrence, der blander videnskab og design som innovative løsningsforslag på verdens udfordringer.

Vand-vittige opfindelser

633 millioner mennesker lever ifølge FN uden adgang til rent drikkevand, hvilket svarer til hver 10. borger på planeten. 

Flere af finalisterne og bidragsyderne i årets konkurrence har netop taget udfordringen med den globale vandkrise op, og det har udmundet sig i nogle geniale opfindelser.

Der er blandt andet et par opfindelser, der ved hjælp af kondensations-processer, som man kender fra naturen, vil fremstille vand ud af den blå luft.

Mange planter og dyr har en unik evne til at fremstille vand ved at kondensere luften. 

Det vil sige, at de afkøler luften, så fugtigheden fæstner sig til nogle af de mange mikroskopiske partikler, der findes i atmosfæren, og dermed skaber vanddråber – præcis som man kender det fra skyer. 

Et design, der hedder Waterseer, kopierer denne proces ved brug af en turbine, der snurrer over jorden, og et kammer, der samler vanddråber næsten to meter under jorden.

Når turbinen snurrer, skubber den luft ind i et rør, der fører det ned i kammeret under jorden. På grund af temperaturforskellen i luften mellem kammeret i jorden og over jorden skabes der vand nede i kammeret – vand der kan pumpes op og drikkes. 

En Waterseer er drevet af vindenergi og kan skabe op til 42 liter vand om dagen i tørkeområder.

En anden opfindelse, der bygger på en lignende ide, er Warkawater Tower.

Det er en 10 til 12 meter høj struktur, der består af et materiale, der har en lav termisk masse og dermed ikke holder særlig godt på varmen. 

Det pågældende materiale er derfor et par grader koldere end omgivelserne og vil dermed kondensere vandet ud fra samme princip om forskelle i temperaturen. På den måde 'tryller' det luft om til vand, der kan drikkes.

Hjemme-DNA-laboratorium

'Borgerdrevet' er et buzzword. Ikke mindst inden for journalistik, hvor sociale medier som Twitter tillader borgerdrevet journalistik, hvor medier og borgere i samarbejde skaber nyhederne.

Borgerdrevet videnskab er de seneste år også blevet mere moderne, og ikke overraskende er der mange af årets opfindelser, der bringer videnskabens verden ind i folks hverdag eller gør folk til aktive bidragsydere til videnskaben på forskellige måder.

Der er både tale om selvdiagnostiseringsapparater, der gør det muligt at teste sig selv for diverse sygdomme, rene gadgets og videnskablige instrumenter, der giver folk mulighed for at hjælpe videnskaben med at indsamle data.

Et meget tydeligt eksempel på, hvordan videnskaben tilgængeliggøres for normale mennesker, er produktet Bento Lab – et mobilt DNA-laboratorium på størrelse med et leksikon-bind, der gør det muligt for folk at sysle med sine egne biokemiske projekter derhjemme.

Det er et slags alt-i-en-laboratorium, der indeholder en centrifuge, der bruges til at udvinde DNA, en thermocycler, der kan skabe den nødvendige gen-opformeringsteknik, et såkaldt 'Gel Electrophoresis'-kammer, der bruges til at adskille og analysere makromolekyler og en trans-illuminator, der kan bruges til at tage billeder af gener og molekyler. 

Altså er det muligt for få penge, at lave DNA-analyser af sig selv, en ven eller en helt tredje og bedrive molekylær biologi på fritidsbasis – hvis man skulle have lyst til det.

Et andet produkt, der inviterer borgerne til at bidrage til en videnskabelig proces, er Smart Citizen.

Det er en lille kvadratisk boks på størrelse med en knytnæve, der kan bruges af borgere til at indsamle og måle forskellig data om miljøet som lyd- og lysstyrke, temperaturer, fugtighed og C02- og NO2-koncentrationen i luften.

Det kan blandt andet bruges, hvis man har en personlig interesse i at undersøge miljøforholdene på et bestemt sted. For eksempel hvis man skal købe hus.

Når man laver en måling, bidrager det samtidig til videnskaben, da målingerne bliver transmitteret videre til en server, som genererer data, der kan analyseres på af miljøforskere.

Spiselige plastikposer

I det nordlige Stillehav flyder en plastikø på størrelse med Texas. Ifølge organisationen Ocean Cleanup findes der fem billioner stykker plastik i verdenshavene.

Vores plastikforbrug er kritisk for miljøet, og derfor er der brug for alternative løsninger. 

Forskellige bud på miljørigtig 'grøn plastik' eller bioplastik fylder derfor – ikke overraskende – også feltet til dette års Index: Award.

Avani laver alverdens produkter som sugerør, kaffekopper og indkøbsposer af en slags plastik-alternativ, der består af kassavastivelse og andre former for harpikser. 

Kassava er den eneste form for bioplastik, der opløses naturligt i vand efter 150 dage og nedbrydes biologisk på tre til seks måneder i jorden uden at efterlade giftstoffer. Det kan sågar spises af dyr, insekter og mennesker.

Alge-vandflasken er lavet af den geleagtige substans agar, der udvindes af rødalger eller tang. Når den tømmes for vand, begynder den langsomt at blive nedbrudt. (Foto: Dezeen)

En designstuderende fra Island har også markeret sig på bioplastik-markedet med en bionedbrødelig vandflaske, der består af algepulver.

Når vandet i flasken tår for tår forsvinder, svinder flasken samtidig ind og opløser sig selv – og ja den endda også spises, hvis man synes, algesmagen er god.

I konstant udvikling

Index: Award uddeles hvert andet år og vinderen for 2017 offentliggøres den 1. september.

1.401 kandidater fra 81 forskellige lande har sendt deres opfindelser ind i håbet om at vinde prisen – flere end nogensinde før.

Siden konkurrencen blev afholdt første gang i 2005, har deltagelsen været støt stigende. 

I år har man især set en udvikling blandt deltagere fra Afrika og Asien.

Ved sidste uddeling for to år siden fik man 34 designs fra Afrika. I år fik man 52. I Asien er udviklingen den samme – fra relativt få for 6 år siden til 176 i 2015 og 238 i år.

Danske designs er godt med – mellem 5 og 10 procent af deltagerne i årenes løb er danske design. I år er der 107 danske bidrag eller cirka 7,5 procent af hele konkurrencen.