Nekrolog: Cassinis liv i billeder
Rumsonden Cassini blev opsendt i oktober 1997 og har siden 2004 kredset om Saturn. I dag sluttede en fantastisk opdagelsesrejse.
Cassini rumsonde finale 20 år Saturn

Tegning af Cassini over Saturns ringe. (Illustration: NASA/JPL-Caltech/Space Science Institute)

Tegning af Cassini over Saturns ringe. (Illustration: NASA/JPL-Caltech/Space Science Institute)

Det ubemandede rumfartøj Cassini har i knap 20 år været på en episk rejse gennem rummet.

Rejsen sluttede i dag.

Som ventet modtog det amerikanske rumfartsagentur det sidste signal fra Cassini i dag klokken 13.55 dansk tid, og Cassini er nu brændt op i atmosfæren på Saturn.

Historien kort
  • Ifølge NASA gik det efter bogen, da rumfartøjet Cassini i dag sluttede sin mision ved at brænde op i Saturns atmosfære.
  • Under denne artikel fortæller vi med en samling af de bedste billeder historien om Cassinis største opdagelser gennem tiden.

»Tillykke til jer alle. Det har været en fantastisk mission, et fantastisk rumfartøj og I er alle et fantastisk team. Jeg vil nu udråbe enden på denne mission,« lød det i kontrolrummet fra Earl Maize, en af de ledende forskere bag Cassini-missionen.

Der udbrød klapsalver i kontrolrummet, og det var et tydeligt bevæget hold af forskere, som tog afsked med rumfartøjet.

NASA: Alt gik godt

Ifølge folkene bag Cassini-missionen gik alt efter bogen, da Cassini udførte sit nøje planlagte selvmord.

»Det gik perfekt. Det er virkelig gået bedre end i mine vildeste drømme,« sagde Julie Webster, en af lederne bag rumfartøjet, under et pressemøde, som NASA afholdt fredag eftermiddag.  

Professor og rumfartsforsker John Leif Jørgensen fulgte med i Cassinis sidste levetid fra sit kontor på Danmarks Tekniske Universitet, og han var også tydeligt imponeret over begivenheden.

»Det eneste, jeg kan sige, er tillykke til folkene bag missionen. Det er fandme godt gået. Missionen har givet meget bedre resultater, end hvad man nogensinde havde turdet håbe på,« siger John Leif Jørgensen til Videnskab.dk.

Her ses et af de sidste billeder taget af rumsonden Cassini. Billedet her er uredigeret og taget 13. september 2017. Det viser Saturns smukke system af ringe. (Foto: NASA/JPL)

Vi fik alle data

Det var forventet, at Cassini kun ville overleve ganske kort tid efter at være fløjet ind i Saturns atmosfære fredag. Derfor skulle alle måleresultater fra atmosfæren sendes afsted mod Jorden i samme øjeblik, de blev lavet.

»Vi mener, at vi har fået hvert eneste af de sidste sekunders data. Vi har opnået præcist, hvad vi ønskede,« sagde Earl Maize fra NASA.

På pressemødet fredag eftermiddag kom det også frem, at Cassini endda fik lidt under et halvt minut længere end forventet til at snuse til Saturns atmosfære, før forbindelsen til rumfartøjet røg. Det er første gang nogensinde, at man har lavet direkte målinger af atmosfæren, og derfor tæller hvert eneste sekund for forskerne.

»Da vi fløj ind i atmosfæren, var 8 ud af Cassinis 12 videnskabelige instrumenter tændt,« fortæller Linda Spilker, projektforsker ved Cassini-missionen.

»Vi er meget glade for, at vi fik nogle ekstra sekunder.«

Et ekko fra et spøgelse

Det sidste livstegn fra Cassini blev opfanget af en kæmpe antenne, Canberra Deep Space Communication Complex, som står i Canberra, Australien.

Cassini

Den ubemandede rummission Cassini-Huygens blev sendt afsted fra Jorden i 1997 og ankom til Saturn i 2004.

Rumfartøjet Cassini var det fjerde rumfartøj i historien, som besøgte Saturn, og det hidtil første rumfartøj, som gik i kredsløb om planeten.

Cassini medbragte også landingsmodulet Huygens, som i januar 2005 landede på Saturns største måne Titan.

Cassini-Huygens-missionen er et samarbejde mellem det amerikanske rumagentur NASA, det europæiske rumagentur ESA og det italienske rumagentur ISA.

Kilde: NASA

Da det sidste signal nåede ned til Australien, var Cassini faktisk for længst død. Det tager nemlig cirka 83 minutter fra radiosignalerne bliver udsendt oppe ved Saturn, før de når ned til Jorden.

Ifølge NASA gik der under et minut fra Cassini udsendte sit sidste signal, og indtil rumfartøjet var destrueret i Saturns atmosfære.

I de sidste minutter af Cassinis levetid kæmpede fartøjets raketdyser for at holde rumfartøjet stabilt, alt imens det hamrede ned i atmosfæren.

»Da de fløj ind i atmosfæren, blev alt sat ind på at sørge for, at Cassinis antenne pegede ned mod Jorden. I det øjeblik, rumfartøjets raketdyser ikke længere kan kompensere for vinden, begynder man at flyve skævt, og antennen begynder at pege væk fra Jorden. I samme øjeblik mister man signalet, og den forreste del af rumfartøjet er allerede begyndt at brænde op,« forklarer John Leif Jørgensen.

'Som at miste en ven'

Der blev ikke sendt billeder - men data fra måleinstrumenterne - ned til Jorden på Cassinis sidste dag. Forskerne bag Cassini-missionen har dog fortalt, at der er en lillebitte chance for, at teleskoper på Jorden vil være i stand til at se, når rumfartøjet brænder op ved Saturn.

På fredagens pressemøde havde Cassini-forskerne endnu ikke hørt forlydender om, at jordbaserede teleskoper havde været i stand til at se begivenheden.

Selvom alt gik som planlagt i dag, har en række af forskerne givet udtryk for, at Cassinis død udgjorde et bittersødt øjeblik.

NASAs Linda Spilker har fortalt, at afskeden for hende var en mærkelig blanding af klapsalver og tårer.

»Det føltes som at miste en ven,« sagde hun.

Forskere: Vi vil afsted igen

Selvom Cassini nu er væk, kan forskerne imidlertid ikke holde fri. I de næste dage, uger og år skal de analysere data, som er indsamlet i Cassinis sidste levetid.

»Vi har kun lige kradset i overfladen af det, vi kan lære fra bjerget af data, som Cassini har sendt tilbage til os gennem sin levetid,« udtaler Linda Spilker i en pressemeddelelse fra NASA.

BIlledet viser en af lederne bag Cassini-rumfartøjet, Julie Webster, kort efter, at Cassini-missionen er blevet erklæret slut. (Foto: NASA)

Flere forskere har også givet udtryk for, at Cassini kun har givet endnu mere blod på tanden i forhold til yderligere udforskning af Saturn og særligt dens måner, Enceladus og Titan. Hvornår og hvordan står imidlertid ikke klart endnu, men NASAs ledelse har udtrykt et klart et ønske om at vende tilbage.

»Dette er det sidste kapitel i en fantastisk mission, men det er også en ny begyndelse,« udtaler Thomas Zurbuchen fra NASAs hovedkvarter I Washington, USA.

»Cassinis opdagelse af oceaniske verdener på Titan og Enceladus har forandret alt, det har rystet vores syn på, hvor der skal ledes efter potentielt liv uden for Jorden.«

Nedenfor har vi samlet en lang række af de bedste billeder, som fortæller Cassinis mangeårige historie.

16. december, 1996: Cassini bygges

En ingeniør samler Cassinis kredsløbsmodul på NASA's ruminstitut i Californien. Der er lige under et år til Cassinis opsendelse. (Foto: NASA / Jet Propulsion Laboratory - Caltech)

13. september, 1997: En måned til opsendelse

Mere forberedelse. Et hold af ingeniører tilser rumsonden på NASA's Kennedy Space Center, der ligger på Cape Canaveral på Floridas atlanterhavskyst. Det er derfra, at opsendelsen skal foregå. Der er knap en måned til opsendelse. (Foto: NASA)

15. oktober, 1997: 3... 2... 1... Lift-off!

En syv års lang rejse til Saturn begynder. Cassini letter med hjælp fra en Titan 4-raket, der kan opsende 21 tons til en 150 km bane. Opsendelsen skete kl. 04:43 om natten 15. oktober 1997 fra rumbasen på Cape Canaveral. (Foto: NASA)

Du kan se hele opsendelsen i en fem minutters video her. (Video: NASA)

22. februar, 2004: Undervejs

Cassini tog det første billede af Saturn ved et prøveskud d. 31 oktober 2002 - 20 måneder inden ankomsten til Saturns atmosfære. De første billeder tikkede ind i løbet af februar 2004. Billedet her er taget 22. februar 2004 og modtages på rumbasen to dage efter. (Foto: NASA)

10. juni, 2004: Phoebe

Phoebe er den første måne, som Cassini passerer i Saturns atmosfære, hvor den tager nogle ekstremt detaljerede billeder. Cassini er kun 2.000 kilometer fra månen. (Foto: NASA)

14. januar, 2005: Titan

Saturn har mere end 60 måner. En af dem, man var særligt interesseret i, var månen Titan - Saturns største måne. (Foto: NASA)

14. januar 2005 lander sonden Huygens, der har taget turen til Saturn ombord på Cassini, på månen Titan. Man har forud for landingen fanget billeder af Titans overflade, der gemmer på kæmpe søer af flydende methan. (Foto: NASA)

Her ses Titan bag en anden måne, Rhea. Jordens måne er større end Rhea, men mindre end Titan. Cassini vender tilbage til Titan mere end hundrede gange i løbet af de næste år. (Foto: NASA)

6. marts, 2006: Enceladus

Enceladus er endnu en af Saturns måner - og måske den mest interessante. Der er nemlig fundet bevis for kæmpe geysere med på Enceladus. Den sjældne forekomst af flydende vand så tæt på månens overflade rejser en række interessante spørgsmål - kan det betyde, at der er liv på månen? (Foto: NASA)

31. maj, 2008: Mission fuldført

Ved maj 2008 er alle Cassinis primære missioner fuldført. De mange billeder fra Saturns ringe, måner og atmosfære har givet forskerne på Jorden en masse at arbejde på. Saturn har ligesom Jorden en tiltet akse. Da Cassini ankom var det vinter på Saturn, og dens nordpol var hengemt i mørke. (Foto: NASA)

Forår på Saturn. Den mørke nordpol bades i lys senere på missionen. En årstid på Saturn svarer til syv år på Jorden. (Foto: NASA)

Cassini rumsonde finale 20 år Saturn

Farvebillederne her har den højeste opløsning, der nogensinde er taget af Saturn ringe. (Foto: NASA/JPL-Caltech/Space Science Institute)

4. december, 2010: Monster-stormen

Stormvejr! Det lykkedes også Cassini ad flere omgange at få billeder af Saturns voldsomme storme. Her ses en årelang storm på Saturns nordlige hemisfære, der finder sted i december 2010. Stormen kom omkring hele planeten og er ikke set større og voldsommere siden. (Foto: NASA)

3. december, 2013: Hexagonen

Cassini havde observeret en såkaldt seksidet jetstrøm - en meget kraftig vestenvind - på Saturns nordpol. Den er døbt Saturns hexagon. Her ses hexagonen for første gang nogensinde gennem farvefiltre og i højeste opløsning. (Foto: NASA)

13. april, 2016: Interstellart støv

Cassini har samlet millioner af støvkorns prøver fra Saturn. En del af prøverne menes at komme fra et andet solsystem. Forskerne mener, at de har en interstellar oprindelse, da de bevæger sig meget hurtigere og i andre retninger end støvet, der stammer fra Saturn. (Illustration: NASA)

5. maj, 2016: Lys fra Enceladus

Stråler af gas og ispartikler bryder ud fra Enceladus sydpol, som det kan ses på billedet her. (Foto: NASA)

12. april, 2017: Atlas

Ikke alle måner er runde. For et par måneder siden tog Cassini et par ubehandlede billeder af Saturns måne Atlas. Billederne er de tætteste, der er taget af Atlas, og de vil hjælpe med at kunne karakterisere månens form og geologi. Atlast kredser om Saturns yderste ring - A-ringen. (Foto: NASA)

19. april, 2017: Jorden

Billederne her viser Jorden set fra Saturn som et lille lys mellem Saturns ringe. (Foto: NASA)

26. april, 2017: Et dyk ned

Billederne her viser Saturns atmosfære på tættere hold end nogensiden før. Det var første gang, det lykkedes at dykke ned i området mellem Saturn og dens ringe og komme tilbage igen. (Foto: NASA)

13. september, 2017: Farvel til månerne

Månen Enceladus synker ned bag den store gasplanet Saturn på dette farvel-portræt taget af Cassini den 13. september, få dage før fartøjets endeligt. (Foto: NASA)

Et af de sidste billeder af Saturns største måne Titan, taget den 13. september 2016. (Foto: NASA)

14. september: farvel til Saturn og ringene

Cassini tog sine sidste billeder 14. september 2017 og på sin sidste levedag udsendte rumfartøjet kun signaler med data fra sine videnskabelige instrumenter. Dette billede fra 14. september er et af de allersidste billeder, som vi har modtaget fra Cassini. Det uredigerede billede viser et close-up af Saturns berømte ringe. (Foto: NASA)

Dette billede fra 13. september viser et af de sidste portrætter, Cassini tog af selve Saturn. Billedet viser Saturns nordlige halvkugle. (Foto: NASA)

15. september, 2017: Farvel!

Sådan så det ud for forskerne, da vi mistede signalet til Cassini kl. 13.55 dansk tid fredag den 15. september 2017. Tabet af signalet blev indikeret af fraværet af en grøn top (til højre). (Foto: NASA)

Farvel! Her er et overblik over alt, hvad Cassini nåede i tal. (Foto: NASA)

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.