Kinas forbud mod bitcoin-minedrift har forværret drivhusgasudledningen globalt
'Minerne' er migreret til andre steder i verden med mindre bæredygtig energi, skriver fire forskere i en fælles kommentar.
Forskere i opråb: Kinas forbud mod bitcoin-minedrift har forværret drivhusgasudledningen globalt

Det estimeres, at bitcoin-minedrift hvert år globalt bruger i omegnen af 204,5 TWh elektricitet, hvilket er knap seks gange Danmarks samlede energiforbrug. (Foto: Shutterstock) 

Det estimeres, at bitcoin-minedrift hvert år globalt bruger i omegnen af 204,5 TWh elektricitet, hvilket er knap seks gange Danmarks samlede energiforbrug. (Foto: Shutterstock) 

Det var muligvis med de bedste intentioner, da Kina i foråret 2021 forbød bitcoin-minedrift.

Blandt årsagerne var den enorme drivhusgasudledning, minedriften forårsager, og som ikke stemte overens med Kinas erklærede mål om at være klimaneutral i 2060.

Desværre, her et år efter, ser det ellers grønne initiativ ud til at have forværret den globale drivhusgasudledning. 

Det skriver en gruppe forskere i en kommentar i tidsskriftet Joule.

Hvad er bitcoin - og hvorfor sviner det så meget? 

Bitcoins er en digital valuta – de trykkes ikke, og man har kun tilgang til dem på sin computer og telefon eller andre digitale enheder.

Grunden til, at bitcoins bruger så meget strøm, skal findes i bitcoins design.

Når man skal lave transaktioner med bitcoins, noteres det i den store regnskabsbog; ‘blockchainen’.

Regnskabsbogen (blockchain) kan kun skabes ved, at private lægger deres computerkræfter til.

De, der laver ‘blockchainen’, får 12,5 bitcoins som betaling (det er det, som man kalder at ‘mine’ bitcoins). Det svarer per den 1. juni 2022 til omkring 2.758.700 kroner.

Det har sat gang i et computer-kapløb, hvor gigantiske ‘mining’-konsortier kappes om at lave den næste blok i ‘blockchainen’ og dermed ‘mine’ nye bitcoins.

Ud af eksempelvis 10.000 bitcoin-’minere’, der med enorme computerkræfter kæmper om at lave en ‘blockchain’, er det kun én af dem, der får lov til at lave den.

De 9.999 har altså spildt energi og strøm på absolut ingenting - og det gentager sig igen og igen.

Dette design kaldes for ‘proof-of-work’-mekanismen.

For hvor strømmen til minedriften i særligt de kinesiske Sichuan- og Yunnan-regioner blev hentet primært fra vandkraft, er minedriften nu migreret til andre områder med mindre bæredygtige energikilder.

»Vi vurderer, at andelen af vedvarende elektricitetskilder, der driver bitcoin-netværket, kan være faldet fra et gennemsnit på 41,6 procent i 2020 til 25,1 procent i august 2021,« skriver forskerne i deres kommentar.

Samtidig er den samlede bitcoin-minedrift ikke faldet. 

Globalt estimeres det, at bitcoin-minedrift hvert år bruger i omegnen af 204,5 TWh elektricitet, hvilket er knap seks gange Danmarks samlede energiforbrug.

Det skønnes til at svare til 0,5 procent af hele verdens energiforbrug, hvilket er 66 gange så meget, som bitcoin-minedrift stod for i 2015. 

Spillover til USA og Kasakhstan

»Efter nedslaget i Kina migrerede minearbejdere primært til andre lande som Kasakhstan og USA. Som følge deraf er andelen af naturgas i elforbruget næsten fordoblet fra 15 procent til 30,8 procent ifølge vores beregninger,« skriver forskerne videre i deres kommentar. 

I USA har miljøorganisationer advaret om, at op mod 30 fossile kraftværker i New York, der har set en betydelig stigning i bitcoin-produktion i kølvandet på forbuddet i Kina, kan være nødsaget til at blive genoplivet grundet bitcoin-minedrift.

Ydermere betyder den stigende efterspørgsel på el, at den grønne energiproduktion ikke kan følge med. 

I stedet bliver der tyet til mere forurenende alternativer, hvilket videre betyder, at den tiltagende energiefterspørgsel har en disproportional effekt på klimaaftrykket, står der i forskernes kommentar. 

I Kasakhstan er der deslige set en stigning i bitcoin-minedrift. 

Her noterer forskerne det potentielle skift fra kulkraftværkerne i Kina til de langt mere forurenende kulkraftværker i Kasakhstan:

»Mens emissionsfaktoren for kulproduceret elektricitet i Kina er på linje med globalt gennemsnit, ligger Eurasien-regionen (som inkluderer Kasakhstan) væsentligt værre,« skriver de. 

»Det skyldes blandt andet, at Kasakhstan hovedsageligt brænder stenkul, som har det højeste kulstofindhold af alle kultyper. Desuden gør landet brug af adskillige subkritiske kuldrevne kraftværker - den mindst effektive form for kuldrevet produktion.«

USA og Kasakhstan estimeres til at stå for henholdsvis 37,84 procent og 13,22 procent af verdens samlede bitcoin-minedrift per juni 2021. 

Ingen bitcoin-minedrift i Danmark

Nedslaget i Kina giver dog ingen anledning til at frygte, at bitcoin-minedrift kommer til at have en indflydelse på klimaregnskabet i Danmark, mener Peter Sestoft, der er leder af IT-Universitetets institut for datalogi: 

»Man skal være en komplet idiot, hvis man sætter et bitcoin-kryptominecenter op i Danmark, og så vidt jeg ved, er der heller ikke nogen. Det er vores elpriser simpelthen for høje til,« siger han til Videnskab.dk.

En hurtig sammenligning af elpriserne bare i Norden vil vise, at det ville være meget mere profitabelt at sætte sådan et center op i Nordnorge, fortæller Peter Sestoft.

Af den grund mener han ikke, at man bør kigge på en eventuel lovgivning mod kryptominedrift i Danmark, som det eksempelvis har været diskuteret i Sverige.

»Hvis man skulle gå ind og lave lovgivning omkring kryptovaluta, så skulle det være, fordi man bruger det i forbindelse med hvidvaskning eller anden kriminalitet. Det er klart, at kryptominedrift også har en effekt på klimaet, men i Danmark har vi allerede CO2-afgifter til at regulere det. Det er svært at se, hvad yderligere lovgivning skulle hjælpe,« fortæller Peter Sestoft.

Europa har diskuteret eventuelt forbud 

På EU-plan var et forslag tilbage i marts 2022, der i effekt ville have have bandlyst bitcoin-minedrift i EU-lande, til afstemning i EU-parlamentets økonomi- og valutaudvalg. Et forslag, der dog blev stemt ned med et flertal på 30 mod 23. 

Til gengæld vedtog udvalget et særskilt forslag om at tilføje det mest svinende kryptovaluta-minedrift til ‘EU's taksonomi for bæredygtig finansiering’, der er et klassifikationssystem, der etablerer en liste over miljømæssigt (ikke-)bæredygtige økonomiske aktiviteter.

Systemet giver virksomheder, investorer og politiske beslutningstagere definitioner for, hvilke økonomiske aktiviteter der kan betragtes som bæredygtige.

Karen Melchior, medlem af Europaparlamentet for Radikale Venstre, mener, at det er den rigtige vej at gå.  

»Det skal være dyrt at lave klimabelastende ting, om det så er bitcoin, NFT’er eller at hive gas og olie op af jorden,« fortæller hun til Videnskab.dk.

»Men jeg tror, at mange har et dårligt indtryk af kryptovaluta og vil derfor gå hårdnakket efter dem. Men eksempelvis også datacentre har et enormt energiforbrug, og derfor er det vigtigt, at vi laver nogle rammer, der også får dem med i regnskabet, så hele den digitale- og den grønne omstilling følges ad.« 

Selvom hun er glad for, at bitcoin-minedrift formentlig snart bliver en del af EU-taksonomi-systemet, bør vi også se på andre initiativer, der kan regulere kryptominedriftens forurening, fortæller hun:

»Det er et stort problem, at vi udvikler mekanismer, der har så store klimamæssige slagsider. Jeg mener derfor, at man videre bør kigge på nogle krav til udviklerne og industrien, så man på den måde kan tvinge dem til at tage stilling til, hvor meget deres virksomhed belaster klimaet,« siger Karen Melchior.

Hun kan dog ikke på stående fod komme nærmere ind på, hvordan sådanne krav eventuelt kan se ud, men holder fast i, at et direkte forbud ikke er vejen frem.

Medlem af Europaparlamentet for Socialdemokraterne Christel Schaldemose skriver i et skriftligt svar til Videnskab.dk: 

»Min umiddelbare holdning er, at det er enormt klimabelastende, og derfor kunne jeg godt hælde til et forbud. Eller i hvert fald en regulering, som alle andre underlægges, som driver virksomhed og bruger energi. Dertil er jeg utryg ved en valuta, der ikke er under demokratisk kontrol.«

Linea Søgaard Lidell, medlem af europaparlamentet for Venstre, mener, at man skal være åben over for brugen og mining af krypto-valuta: 

»Det er en spændende teknologi, som jo formentlig bliver en del af fremtiden. Derfor skal vi også regulere krypto-valuta i EU og på den måde styrke tilliden blandt forbrugere,« siger hun i et skriftligt svar til Videnskab.dk.

»Det er vigtigt at forstå, at hvis vi i EU forbyder dele af processen bag mining af krypto-valuta, så rykker den bare andre steder hen i verden, hvor der ikke bliver reguleret i samme grad. Jeg synes, at det er vigtigt, at vi i Europa er åbne over for nye teknologier.«

Generelt ligger EU-landenes andel af den globale bitcoin-minedrift lavt. Undtagelser er Irland og Tyskland, der henholdsvis stod for 2 procent og 3,1 procent af den globale minedrift per januar 2022, men disse tal kan dog være estimeret for højt, understreger Cambridge University, der står for tallene. 

Hurtig løsning ude af syne

Faldet af brugen af vedvarende energi til bitcoin-mining efter Kinas forbud kræver, at brugere og interessenter fremskynder indsatsen for at gøre industrien bæredygtig, konkluderer forskerne i deres kommentar.

For selvom visse initiativer er sat i værk, som for eksempel Kryptoklimaaftalen, der forsøger at samle industrien i en forpligtigelse til at gøre al kryptomining klimaneutralt i 2030, er vi stadig meget langt fra målet: 

»En hurtig løsning på bitcoins klimaaftryk er ikke inden for syne,« skriver forskerne, og tilføjer, at der ikke er håb for, at bitcoin skifter fra den meget forurenende proof-of-work-mekanisme til mere grønne alternativer, som du kan læse mere om her

»For at kryptovalutaer skal lykkes i almindelig finans, må brugere, investorer og andre interessenter kollektivt flytte incitamenter mod brugen af flere vedvarende elkilder for at overvinde klimaproblemerne. Hvis denne overgang lykkes, kan kryptovalutaer give værdifulde erfaringer for andre industrier og processer, der står over for lignende miljøproblemer,« afslutter forskerne.

Hvem er forskerne bag kommentaren?

Kommentaren er skrevet af fire forskere: 

  • Alex de Vries er forsker ved School of Business and Economics ved Vrije Universiteit Amsterdam. I 2014 grundlagde han digiconomist.net, hvilket er bedst kendt for at have Bitcoin Energiforbrugsindekset.
     
  • Ulrich Gallersdörfer er forskningsassistent i afdelingen for Informatik ved det Tekniske Universitet i München.
     
  • Lena Klaaßen er ph.d.-studerende i Climate Finance and Policy-gruppen ved det Schweiziske Føderale Teknologiske Institut i Zürich.

  • Christian Stoll er forskningspartner ved Center for Energi- og Miljøpolitisk Forskning ved Massachusetts Institute of Teknologi og ved Center for Energimarkeder ved Münchens Tekniske Universitet.

Annonce

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk