Kina tager del i kampen om at finde tegn på liv på Mars
Som det tredje land er det nu lykkedes Kina at landsætte en rumsonde på Mars. Sonden skal lede efter liv i den røde planets undergrund.
Kina Tianwen-1 Mars

Kina blev fredag 14. maj 2021 den tredje nation i verdenshistorien efter USA og Sovjetunionen til at landsætte en rumsonde på Mars. Her ses en illustration af den kinesiske rover Zhurong, platformen den stod på, samt orbiteren Tianwen-1 som nu har til opgave at videresende data fra roveren til Jorden. (Illustration: CNSA / Chinese Academy of Sciences / Nature Astronomy). 

Kina blev fredag 14. maj 2021 den tredje nation i verdenshistorien efter USA og Sovjetunionen til at landsætte en rumsonde på Mars. Her ses en illustration af den kinesiske rover Zhurong, platformen den stod på, samt orbiteren Tianwen-1 som nu har til opgave at videresende data fra roveren til Jorden. (Illustration: CNSA / Chinese Academy of Sciences / Nature Astronomy). 

Så er Kina blevet det tredje land, som har landsat en rumsonde på Mars.

Det skete natten til lørdag 14. maj, hvor roveren Zhurong landede på den store slette Utopia Planitia på Mars – en slette, som måske for et par milliarder år siden har været havbund.

Zhurong er kommet til Mars som passager på den store rumsonde Tianwen-1, der har kredset om Mars siden 10. februar.

Tianwen-1 har brugt tiden godt, især til nøje at kortlægge landingsområdet, så man kunne udvælge det mest sikre sted at lande.

Man har også kunnet vælge en dag til landingen med ’godt vejr’, hvilket på Mars betyder, at området ikke er skjult af en støvstorm.

En elegant landing

Landingen begyndte med, at hele den store Tianwen-rumsonde ændrede sin bane, så den fik kurs mod atmosfæren. Først derefter blev Zhurong frigjort, og den fortsatte så banefaldet ned mod atmosfæren.

Samtidig fik Tianwen travlt, for den skulle nu tænde sine styremotorer for at vende tilbage til sin oprindelige bane. Fordelen er, at man ikke skulle udstyre Zhurong med en ekstra bremseraket.

Da Zhurong så kom ind i atmosfæren, begyndte det, som amerikanerne meget passende har kaldt ’seven minutes of terror’, når rumsonden på få minutter skal bremses så meget ned, at den kan lande.

Animationen viser hvordan Zhurong-roveren landede på Mars. (Video: VideoFromSpace).

Med Zhurong var det nu nærmere ’nine minutes of terror’, fra den kom ind i atmosfæren med en fart på omkring 17.000 km i timen, til den landede på Mars.

Nedbremsningen skete først med varmeskjold og derefter med en faldskærm, som blev åbnet, mens roveren endnu fløj hurtigere end lyden. Faldskærmen blev først afkastet, da farten var blevet så lav, at bremseraketter kunne klare resten af arbejdet.

Kina forsøgte dog ikke at fire Zhurong ned fra en kran, som amerikanerne gjorde.

Zhurong stod simpelthen på en lille platform, som var udstyret med bremseraketter, og det var platformen, som helt tog sig af den sidste opbremsning og navigation.

Da afstanden til overfladen var kommet under 100 meter, overtog platformen navigationen, så landingen ville ske på det bedst egnede sted. Det skete ud fra data om overfladen indsamlet af radar og kameraer på platformen.

Zhurong skal selv sørge for at køre ned fra platformen og ud på overfladen. Det skal efter planen ske lørdag 22. maj

Om artiklens forfattere

Helle og Henrik Stub er begge cand.scient'er fra Københavns Universitet i astronomi, fysik og matematik.

I snart 50 år har parret beskæftiget sig med at formidle astronomi og rumfart gennem radio, fjernsyn, bøger og foredrag og kurser.

De står bag bogen 'Det levende Univers' og skriver om aktuelle astronomiske begivenheder for Videnskab.dk, hvor de går under kælenavnet 'Stubberne'.

En travl tid venter

Den kun 240 kg tunge Zhurong er betydeligt mindre end den amerikanske Perseverance, som vejer omkring et ton.

I størrelse minder Zhurong mere om de to gamle rovere Spirit og Opportunity, men den er stor nok til at gennemføre et omfattende videnskabeligt program.

Zhurong er udstyret med seks videnskabelige instrumenter, herunder en radar, som kan undersøge undergrunden, flere kameraer, som også kan tage spektre af mineralerne på overfladen, samt instrumenter til at måle magnetfeltet og observere vejret.

Franske videnskabsmænd har været med til at udvikle et af de vigtigste instrumenter. Det består af en laser, som er stærk nok til at fordampe overfladen af en klippe.

Lyset fra dampene kan da studeres med et spektroskop, så man kan se, hvilke stoffer klippen består af. Frankrig har også været med til at udvikle tilsvarende instrumenter til roverne Perseverance og Curiosity, så det giver håb om en god udveksling af data.

Desuden har Østrig været med til at udvikle det magnetometer, som skal måle magnetfeltet på Mars, og i vore dage er den type internationalt samarbejde ganske almindeligt.

Således hjælper det Europæiske Rumagentur, ESA, med sit omfattende net af sporingsstationer Kina med at modtage data fra Mars.

De indsamlede data sendes ikke direkte hjem, men først op til Tianwen, som altså ikke kommer til at kede sig. Derfra sendes de med Tianwens stærkere sender direkte til Jorden.

Såvidt vi ved, er Zhurong også i stand til at opbevare indsamlede prøver, som så ved en senere lejlighed kan bringes tilbage til Jorden.

Man regner med, at Zhurong kan fungere i mindst tre måneder på Mars.

Et godt valgt landingssted

Utopia Planitia ligger på den nordlige halvkugle og har som tidligere nævnt måske engang været havbund. Det gør landingsstedet biologisk interessant, for hvor der har været vand, har der måske også været liv.

Zhurong skal med sin radar søge efter lommer af is og saltvand helt ned til en dybde på 10 meter under overfladen.

Sådanne lommer er vigtige fund, da de ville være beskyttet mod den farlige stråling, der rammer overfladen på Mars. Derfor kan lommerne potentielt være et levested for mikroskopiske livsformer.

Adskillige år til bemandet rumrejse til Mars

Der er også en del andre rumsonder ikke så langt fra Zhurong.

Vi kan nævne Viking 2, som har stået på Mars siden 1976, den geologiske rumsonde Insight samt roverne Perseverance og Curiosity.

Men vi taler om afstande op til et par tusinde kilometer mellem sonderne, så de kan ikke besøge hinanden.

Den første sonde på overfladen af Mars var den sovjetisk sonde Mars 3, som landede i 1971. Den virkede imidlertid kun i 110 sekunder.

To senere forsøg i 1973 med Mars 6 og 7 var endnu mindre vellykkede, og siden da har Sovjet – og siden Rusland – ikke forsøgt at landsætte rumsonder på Mars.

Den første vellykkede landing var med rumsonden Viking 1 i 1976.

Siden da har NASA bragt otte sonder til landing på planeten, men det er stadig et risikabelt foretagende med en ikke helt ringe risiko for, at rumsonden ikke klarer turen ned til overfladen i hel tilstand.

Selv under de mest optimistiske forhold ligger en bemandet landing på Mars 15-20 år ude i fremtiden. Alene af den grund findes der – såvidt vi ved – ingen faste planer for en bemandet rejse til Mars.

Det har nok heller ikke megen mening at udvikle sådanne planer før om adskillige år, selv om Elon Musk med sit rumskib Starship nok har et andet syn på sagen.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om, hvordan forskerne tog billedet af atomerme.