Danskere vinder guld til VM i... skemalægning!
Og vinderne har allerede hjulpet med at løse DTU's corona-kvaler.

De stolte danske vindere. Fra venstre: Rasmus Ørnstrup Mikkelsen, Dennis Søren Holm og Thomas Jacob Riis Stidsen (Foto: DTU)

De stolte danske vindere. Fra venstre: Rasmus Ørnstrup Mikkelsen, Dennis Søren Holm og Thomas Jacob Riis Stidsen (Foto: DTU)

Hvis du føler dig lidt snydt for OL og EM i fodbold denne sommer, så fortvivl ej!

Danmark præsterer alligevel bedre i en helt anden konkurrence: VM i skemalægning.

Her har Danmark netop overhalet Frankrig, Kosovo, Portugal og Schweiz i finalen og vundet guldet!

»Det føles helt fantastisk. Det er det største faglige, jeg nogensinde har præsteret. Et verdensmesterskab - så bliver det ikke meget bedre,« siger Rasmus Ørnstrup Mikkelsen fra vinderholdet, der er til daglig er i gang med en erhvervs-ph.d. på DTU Management og i software-virksomheden MaCom. 

Han er en af to ph.d.-studerende, der sammen med deres vejledere på det danske hold ved navn DSUM - Data Science for University Management vandt konkurrencen og blev hædret 2. september.

Danskerne vandt, blandt andet fordi de var i stand til at gøre store klasser mindre i tilfælde af mangel på plads, uden at det gik ud over resten af planlægningen.

‘1.500 computere’ regnede på fuld kraft i 10 dage

Tour de France-etapen Alpe d'Huez er kendt for sine 21 sving og en gennemsnitlig stigning på 8 procent. Med andre ord: Det kræver nogle gode stænger og en vilje af stål at vinde etapen!

Hov, læser jeg stadig samme artikel? Ja, det gør du! For slutspurten i VM i skemalægning kræver også gode stænger. Stængerne består bare ikke af benmuskler, men af computer-RAM.

Da det sidste datasæt i konkurrencen blev offentliggjort, med kun ti dage tilbage inden det skulle planlægges og afleveres, måtte det danske hold nemlig sætte gang i et monster af en regnemaskine for at nå over målstregen før de andre.

»48 computere, der hver har 256 GB RAM (arbejdshukommelse, red.), regnede på fuld kraft i 10 dage. Det svarer cirka til, at 1.500 normalcomputere var i gang samtidigt,« fortæller Thomas Jacob Riis Stidsen, der er lektor på DTU Management og en del af det danske vinderhold.  

Konkurrencen

kaldet International Timetabling Competition, handlede i år om at planlægge ti universiteters undervisningsskemaer. Den startede tilbage i august 2018, og opgaven skulle afleveres i november 2019. 

Først 2. september i 2020 blev vinderne annonceret. Det skulle være sket på en konference i Brügge i Belgien, men på grund af coronavirus blev prisen uddelt virtuelt.

Det danske vinderhold bestod af: 

  • Dennis Søren Holm, ph.d.-studerende, DTU Management.
  • Rasmus Ørnstrup Mikkelsen, Erhvervs-ph.d., DTU Management og MaCom.
  • Thomas Jacob Riis Stidsen, lektor, DTU Management.
  • Matias Sørensen, tidligere virksomhedsvejleder fra MaCom.

Andenpladsen gik til Schweiz, mens Kosovo vandt bronze.

Konkurrencen har kørt siden hvert andet år siden 2010, og i 2012 vandt det danske hold bronze.

Danskere regnede fra bunden: »Det er fandeme svært«

Det kræver altså stor computerkraft, men hvordan konkurrerer deltagerne selv i en konkurrence om skemalægning?

Konkurrencen startede tilbage i 2018, hvor opgaven og de første datasæt blev offentliggjort. Deltagerne fik til opgave at planlægge skemaer for undervisning på ti store universiteter fra hele verden. Det største af universiteterne havde 38.000 studerende.

Det vil sige, at de skulle placere universiteternes undervisning i form af forelæsninger og øvelser i forskellige rum på forskellige tidspunkter til forskellige hold studerende. 

»Der er absurd mange valgmuligheder. Det betyder, at man ikke bare kan prøve alting af. Det, vi gjorde, var at opstille en række krav - for eksempel at man ikke kan have undervisning i to forskellige fag i samme lokale på samme tid - og så lavede vi en matematisk model, der skulle leve op til de krav,« forklarer Thomas Jacob Riis Stidsen.

Og hvordan gør man så det? 

»Først tager man en længere uddannelse i det, for det er fandeme svært,« siger Rasmus Ørnstrup Mikkelsen.

»Arbejdet består decideret i at sætte en masse ligninger op - millioner af ligninger med millioner af ukendte variabler og så finde frem til den bedste løsning,« siger han.

Thomas Jacob Riis Stidsen tilføjer, at den ‘simple’ version af modellen fyldte 30 A4-sider, da den blev printet ud.

Rasmus måtte arbejde fra fødegangen

Selvom konkurrencen startede tilbage i 2018, nåede det danske hold først at komme i gang i februar 2019, da de ph.d.-studerende først startede her - så danskerne var bagud fra starten. 

De kom dog efter det, og i de løbende vurderinger lå de på en 2. plads i juni 2019 - lige i hælene på Kosovo. 

Og da slutspurten startede den 8. november 2019, og de sidste datasæt blev frigivet, var Rasmus Ørnstrup Mikkelsen en presset mand. For hans kæreste var højgravid og terminen var sat til den 9. november.

»Jeg skulle køre det hele i stilling, så det kunne køre automatisk, og jeg endte alligevel med at måtte gå på mobilen for lige at holde øje med processen, når jeg engang imellem skulle stille p-skiven på fødegangen,« siger fortæller Rasmus Ørnstrup Mikkelsen.

Model tog højde for studerendes ‘bløde krav’

Det giver sig selv, at en studerende ikke kan møde op til to forskellige fag i to forskellige lokaler på samme tid. 

Den slags krav kaldes også ‘hårde krav’ eller ‘lovmæssigheder’, men det danske hold tog også højde for mere bløde krav:

»Hvis du har nogle studerende, som skal have flere lektioner efter hinanden i forskellige fag, så giver det mening at forsøge at placere dem i samme lokale eller i nærheden, så de ikke skal huske så mange steder,« forklarer Thomas Jacob Riis Stidsen. 

Opgaven bestod nemlig ikke bare i at finde en mulig løsning, men også at finde den mest optimale løsning. Og her var danskerne altså bedst.

Vinderholdet har gjort DTU mere corona-venlig

Det er et stort stykke arbejde, der er lavet over lang tid. Men resultatet er også meget anvendeligt, fortæller vinderne af konkurrencen. Og arbejdet viste sig hurtigt at bære frugt i virkeligheden.

For da coronavirussen ramte, fik de til opgave at justere DTU’s skemaer, så de studerende kunne få adgang til så meget fysisk undervisning som muligt.

»Kapaciteten på lokaler blev reduceret med 50 procent, og samtidig ville DTU gerne have et større optag af elever. Og her kunne vi stort set, med nogle få justeringer, tage den model, vi havde lavet til konkurrencen, og bruge den på DTU,« fortæller Thomas Jacob Riis Stidsen.

Thomas ville planlægge bordplanen til brylluppet, men den gik ikke

Hvis du nu sidder og tænker, om ikke de her planlægnings-eksperter kan lære os andre lidt om at få bedre styr på hverdagen, så er svaret 'både og'.

»De principper, vi arbejder ud fra, er meget generelle. Mine kollegaer laver planer for Maersks sejlruter, generel trafik, sygeplejerskers arbejdsplaner og lignende, så de kan bruges indenfor mange brancher - men de kan også sagtens bruges til at organisere hverdagen. Spørgsmålet er bare, hvor vigtigt det er for dig, at dine private planer er fuldstændigt optimale. Det tror jeg sjældent, det er,« siger Thomas Jacob Riis Stidsen.

Han begiver sig sjældent ud i at bruge sine faglige kompetencer i privaten, men han forsøgte sig engang med at arrangere bordplanen matematisk til sit bryllup.  

»Men den gik ikke. Det ville min kone selv arrangere,« griner han. 

 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.