Hvorfor kan man ikke kilde sig selv?
To læsere vil vide, hvorfor vi er kildne, og hvorfor vi ikke kan kilde os selv. Spørg Videnskaben har fundet et halvt svar.
hvorfor kan man ikke kilde sig selv

De fleste har nok prøvet at kilde sig selv og konstateret, at det slet ikke kilder... (Foto: Shutterstock)

De fleste har nok prøvet at kilde sig selv og konstateret, at det slet ikke kilder... (Foto: Shutterstock)

Et lille dikke-dik i armhulen eller et par hurtige fingerstrøg under foden kan få selv en gammel mand til at spjætte i vildskab.

Men hvorfor egentlig det? Det er jo ikke farligt at blive kildet. Og hvorfor kan man ikke kilde sig selv? Det har Teis Schnipper og Bjarne Christensen hver især spurgt Spørg Videnskaben om.

Teis og Bjarne har pirret redaktionens nysgerrighed, og vi har derfor sendt spørgsmålene videre til overlæge Troels W. Kjær fra Neurofysiologisk Afdeling på Rigshospitalet, som dog kun kan give os et halvt svar.

»Det er et lidt vanskeligt spørgsmål at svare på. Men det handler til dels om, at kroppen ikke er uforberedt på berøringen,« siger han.

Spørg Videnskaben

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.

Du kan spørge om alt - men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.

Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk

Kroppen ved besked om, hvad der skal ske

Troels W. Kjær forklarer, at hver gang vi selv laver en bevægelse, så bliver beskeden om, at kroppen skal udføre bevægelsen sendt ned igennem rygsøjlen til vores lemmer.

Samtidig bliver der lavet et præcist 'kort' over bevægelsen i hjernens pandelap, og en kopi af kortet bliver så sendt til isselappen, hvor berøringer bliver registreret - denne proces kaldes 'efference copy' på fagsprog.

Det er derfor, man ikke kan kilde sig selv, fortæller forskeren.

Kroppen er nemlig forberedt på, hvordan den bliver berørt, før den bliver det.

Vi ved ikke, hvorfor nogle er mere kildne end andre

Men det er ikke kun overraskelsesangrebet, som får os til at hoppe og danse.

Vores sansereceptorer i huden kan mærke forskel på hurtige og langsomme berøringer og på, om berøringerne er dybe eller overfladiske.

Det er de hurtige og overfladiske berøringer, som kilder.

Lægevidenskaben har desværre ikke et svar på, hvorfor den slags uskadelige berøringer får os til at reagere så voldsomt. Den kan heller ikke forklare, hvorfor nogle er mere følsomme overfor kilderier end andre.

Hvorfor er man kilden kan ikke kilde sig selv

Han: »Jeg kan godt styre, om jeg vil være kilden.« Hun: »Ok..!« Han: »HAHAHAHA!« (Foto: Shutterstock)

Kild endelig løs!

En ting er dog sikkert:

»Man kan ikke bestemme sig til ikke at være kilden. Det vil kilde, selvom man forsøger at undertrykke sin reaktion på berøringen,« siger overlægen.

Derfor er der ingen grund til at holde op med at pirke til et offer, som man ved er kildesyg, selvom offeret påstår, at han eller hun med viljens magt ikke kan mærke noget.

Som tak for det gode spørgsmål sender vi Videnskab.dk-T-shirts til både Teis og Bjarne.

Sidder du inde med et spørgsmål, du gerne vil have videnskabens forklaring på, så skriv til sv@videnskab.dk.

Eller du kan læse mange flere sjove spørgsmål og svar i vores efterhånden bugnende Spørg Videnskaben-arkiv.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk