Hvorfor henter vi ikke rumskrot ned?
Der flyver flere tusinde nedslidte og efterladte satellitter rundt om Jorden som rumskrot, og det kan blive et problem på sigt. Så hvorfor henter vi dem ikke bare ned igen?

Der flyver tusindvis af satellitter i kredsløb rundt om Jorden, men flertallet af dem er faktisk gamle satellitter, der ikke længere er taget i brug. Men hvorfor er det så lige, at vi ikke henter dem ned igen, spørger en læser? (Foto: NASA)

 

Der er i øjeblikket 1.235 aktive satellitter i kredsløb om Jorden, og der sendes hele tiden nye op. Men de gamle satellitter, der har udtjent deres værnepligt efterlades i rummet, og nu er der over 2.000 uvirksomme satellitter i kredsløb om Jorden.

På sigt kan det volde problemer for vores astronauter.

Denne problemstillinger har fået en af vores læsere til at undre sig.

»Hvorfor kan man ikke hente gamle og udslidte satellitter ned til Jorden igen?« skriver Kaj Grosen i en mail til Spørg Videnskaben.

Det gode spørgsmål har vi sendt videre til astronom Christoffer Karoff, der selv har forsket i satellitter.

»Faktisk kan man godt hente de udslidte satellitter ned igen ved at sende en rumfærge op, der kan rumme en satellit. Det er bare meget besværligt og dyrt med den nuværende teknologi, så derfor sker det ikke. Man kan dog også lade satellitterne falde gennem atmosfæren, men det er med risiko for, at de rammer mennesker og bebyggelse,« siger Christoffer Karoff, som er postdoc på Institut for Fysik og Astronomi ved Aarhus Universitet. 

Men satellitterne bliver i stigende grad et problem, så man bliver nødt til at gøre noget før eller siden, konstaterer Christoffer Karoff.

»Derfor foregår hele tiden en afvejning af risici ved at lade satellitterne være, og de udgifter der følger ved at hente satellitterne.«

Satellitter kolliderer i rummet

Fakta

Man havde overvejet at hente satellitten og rumteleskopet Hubble ned for at udstille det, da det blev forældet. Men rygterne går, at astronauterne sagde nej til at gøre det, da de efter sigende ikke ville se sig selv som skraldemænd, hvis funktion var at hente gammel og nedslidt teknologi fra rummet. Kilde: Christoffer Karoff

De mange satellitter, der er i kredsløb omkring Jorden - både udslidte og aktive - har faktisk allerede ført til sammenstød.

I 2009 kolliderede en privatejet amerikansk satellit med en gammel skrottet russisk satellit. De ansvarlige bag satellitterne havde simpelthen regnet forkert på kredsløbsbanerne, så de to satellitter kolliderede og skabte omkring 2.000 små stykker rumskrot, som nu er i kredsløb omkring Jorden.

»Der er altså en reel fare for sammenstød mellem satelitterne lige meget om de er aktive eller ej, og derfor også noget, der skal gøres noget ved før eller siden. Men lige nu har man faktisk overblik over alle satellitternes kredsløbsbaner, og man kan derfor regne ud, hvilke baner de bevæger sig i,« siger Christoffer Karoff, der samtidig pointerer, at man i dag ikke sender en satellit op, uden også at have en plan for hvordan man får den ned gennem atmosfæren igen. 

Små stykker skrot i ekstrem høj hastighed

Der findes mange tusinder små stykker skrot, og de flyver med en hastighed på over 30.000 kilometer i timen i kredsløb omkring Jorden.

Det er omkring 10 gange så hurtigt som et projektil fra en almindelig militærriffel. Rumskrottet udgør derfor en reel fare for rumstationer, konstaterer Christoffer Karoff. 

»Selvom man har styr på, hvor rumskrottet befinder sig nu, så er det bestemt ikke noget, man ønsker mere af, da det flyver med så høj hastighed, at det kan blive en fare for rumstationer. De kan nemlig ikke hurtigt flytte sig fra skrottet. Derfor undgår man helst at skyde satellitter ned, når de ikke længere er aktive,« siger Christoffer Karoff.

De større stykker rumskrot kan spores ved hjælp af en radar og følges fra Jorden, så større sammenstød kan undgås. Satellitter og raketter har motorer, så de kan fjerne sig, hvis de er på kollisionskurs med rumskrottet.

Kineserne skyder mod rummet

I 2007 skød Kina en af deres vejrsatellitter ned med en raket, og det resulterede i flere tusinder små stykker rumskrot, der nu er i kredsløb omkring Jorden.

Fakta

Begrebet 'satellit' dækker egentlig over alt menneskeskabt, der er i kredsløb omkring Jorden. Den første satellit blev opsendt af Sovjetunionen i 1957 og hed Sputnik 1. Sidenhen er rummet omkring Jorden blevet fyldt med tusindvis af satellitter. Satellitter giver os vejrbilleder, telefonkontakt, internet mellem kontinenterne og GPS-navigation. Det, vi i dag kender som GPS eller Global Positioning System, er faktisk det amerikanske militærs satellitter. Satellitnavigation spredt sig til alle dele af vores hverdag. Man finder flest GPS-modtagere i biler, men skibe, fly, mobiltelefoner og sågar motionsure indeholder GPS-modtagere nu. Kilde: Den Store Danske

»Man ved ikke, hvorfor de gjorde det og ikke bare lod satellitten være. Nogle har spekuleret i, at satellitten bar på nogle hemmeligheder, som kineserne ikke ville have, at andre skulle have fat i,« siger Christoffer Karoff.

I øjeblikket er der cirka 21-23.000 genstande større end 10 centimeter og cirka 500.000 stykker skrot på under 10 centimeter i kredsløb omkring Jorden.

Heldigvis lader det til, at rumskrottet med tiden vil blive nedbrudt, til dels når Solen har en øget aktivitet. Det får atmosfæren til at puste sig op, og det bremser og nedslider rumskrottet.

LÆS MERE: Solen fjerner rumskrot

Vi takker Christoffer Karoff for at dele ud af sin ekspertise og håber, at Kaj Grosen fik svar på sit gode spørgsmål. Som tak for den gode undren sender vi som sædvanlig en Spørg Videnskaben T-shirt med posten.

Hvis du selv skulle have et spørgsmål, der trænger sig på, og som du ønsker videnskabens hjælp til at besvare, så skriv det endelig i en mail til sv@videnskab.dk.

Hvis du ikke har et spørgsmål på sinde, men alligevel ønsker dig en Spørg Videnskaben T-shirt, så kan du købe den her.

Og hvis du mangler en god idé til mandelgaver, så kan du bestille vores nye Spørg Videnskaben-bog - Hvorfor lugter mine egne prutter bedst? - eller investere i vores populære bestseller - Hvad gør mest ondt – en fødsel eller et spark i skridtet?

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.





Det sker