Solen fjerner rumskrot
Solen er på vej mod aktivitetsmaksimum i 2013 og det har en gavnlig indflydelse på mængden af rumskrot omkring Jorden.

Der er trængsel i Jordens omegn. (Illustration: NASA)

Der er trængsel i Jordens omegn. (Illustration: NASA)

Solens aktivitet svinger med en periode på ca. 11 år, og næste maksimum forventes i 2013. Når Solen er meget aktiv, sker der mange udbrud på Solen, der både påvirker Jordens magnetfelt og atmosfære.

Helt konkret betyder Solens øgede aktivitet, at Jordens atmosfære puster sig op, og det kan mærkes af satellitter, der kredser tæt på Jorden. De bremses og mister hurtigere højde, end når Solen er mindre aktiv.

Solen sætter gang i nedbrydningen af rumskrot

Denne effekt har dog også en meget positiv virkning, idet den fremskynder nedbrydningen af rumskrot, der kredser tæt på Jorden.

Rumskrot - også kaldet rumaffald - består både af hele satellitter, der er holdt op med at virke, og større eller mindre dele og stumper af raketter og satellitter. Bl.a. ved hjælp af radar spores og følges de større stykker rumskrot fra Jorden, så større sammenstød kan undgås.

Rumskibe og de fleste satellitter har nemlig motorer, så de kan flytte sig, hvis et stykke rumaffald er på kollisionskurs.

Rumskort nedbrydes hurtigere frem til 2013

Et konkret eksempel på solaktivitetens gavnlige virkning er nedbrydningen af resterne af den kinesiske satellit Fengyun-1C, som Kina selv ødelagde med et missil i januar 2007 for at demonstrere evnen til at nedskyde f.eks. amerikanske spionsatellitter. Nedskydningen producerede 3.218 stumper, der siden er blevet fulgt.

Selvom kun seks procent af disse stumper er gået til grunde ved at brænde op i atmosfæren, så er ca. halvdelen blevet nedbrudt i det seneste år, fordi Solens øgede aktivitet har pustet atmosfæren op.

Denne positive udvikling - både for stumperne af Fengyun-1C og andet rumskrot - forventes at fortsætte frem mod maksimum i 2013.

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk