Hvorfor elsker katte papkasser?
Katte elsker at gemme sig i papkasser. Men hvorfor egentlig det? Spørg Videnskaben har fundet et svar hos eksperterne.

En kat, der gør sit bedste for at komme ned i en papkasse... (Video: mugumogu)

En kat, der gør sit bedste for at komme ned i en papkasse... (Video: mugumogu)

Der er ikke ret meget spræl i en papkasse. Alligevel er katte ellevilde med de gråbrune kasser.

Det vrimler på YouTube med videoer af begejstrede katte, som kaster sig ned i papkasser på alle mulige utænkelige måder.

En af Spørg Videnskabens læsere har tænkt over, hvorfor der er så mange videoer af papkasse-elskende katte. Han har derfor sendt os en mail i håbet om at finde et svar.

»Jeg synes ikke at kunne finde et videnskabeligt svar på nettet om, hvorfor katte finder papkasser interessante. Så jeg håber, I kan hjælpe med at finde et svar,« skriver Søren Andersen og har sendt os ovenstående video af et papkasselegende kattedyr.

Spørg Videnskaben

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.

Du kan spørge om alt - men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.

Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk

Kattedyr kan bare godt lide at skubbe til ting

Spørg Videnskaben kaster sig fuld af gå-på-mod over spørgsmålet, og den første, vi ringer til, er professor i adfærdsbiologi på Københavns Universitet Torben Dabelsteen.

Han understreger, at han kun kan give et løst bud på et svar, da han ikke har forsket i emnet.

»Jeg tror ikke, at evolutionen af kattes adfærd har tage specielt hensyn til produktionen af papkasser,« siger forskeren og griner.

»Så om det er papkasser eller noget andet, de kan lide at manipulere med, det er der nok ikke forskel på,« fortsætter han lidt efter.

Papkassen er måske bare en tilfældig ting, som det for nogen individer er blevet sjovt at skubbe rundt med, måske fordi katten på den måde jager og leger med et fiktivt byttedyr, den er i gang med at nedlægge.

(Video: mugumogu)

Katte kan være i fred i papkasser

Katte skubber dog ikke kun rundt med papkasser. De putter sig også i dem.

»Tamkatte lægger sig jo alle mulige steder. De lægger sig der, hvor de kan hvile sig i ro – måske i fred fra husstandens små børn ligesom alle os andre – måske for at finde en læplads,« siger Torben Dabelsteen og melder pas på at uddybe svaret på kattes papkasse-fetich yderligere.

Spørg Videnskaben giver dog ikke så let op. Derfor har vi taget fat i to eksperter fra Zoo i København.

Katte sparer energi i papkassen

Zoolog Mikkel Stelvig fra Zoo har en bred viden om katte, men han skal tænke sig godt om for at komme med et bud på et svar på vores spørgsmål.

»Jeg har lagt mærke til, at huskatte godt kan lide at putte sig i papkasser. Men hvorfor de kan lide det, det er et svært at finde en adfærdsbiologisk forklaring. Min fornemmelse siger mig, at det kan være, fordi der er noget energibesparende ved at krybe ind i noget, hvor man kan holde på varmen. Katte lægger sig jo også gerne på varmeapparater,« siger han og fortsætter:

»Katte har jo som rovdyr ikke noget behov for hele tiden at have et udsyn.«

Tre typiske dyrelege

Når dyreunger leger, så er det typisk en af følgende tre lege, de kaster sig ud i:

Bytte-fangst – lege: Ungerne hopper rundt efter en død ting. Som for eksempel når en kat springer på et garnnøgle, som om det var en levende mus.

Bevægelseslege: Løb afbrudt af pludselige hop, spring og spark bagud, hvor dyreungen ofte skifter retning og kan være ved at miste balancen.

Kamplege: En social leg, hvor ungerne prøver kræfter af med hinanden i en slåskamp.

Kilde: Adfærdsbiolog Margit Bak Jensen, Aarhus Universitet

Læs mere om dyrs leg

De vilde kattedyr som tigre og løver har dog normalt ikke brug for huler at putte sig i.

Det er kun, når de skal have unger, at moderen søger for sig selv og forsøger at finde en slags hule at føde i.

Mikkel Stelvig fortæller, at hans kollegaer i Zoo måske har et andet bud på en forklaring, og inden længe har vi videnskabelig direktør hos Zoo, Bengt Holst i røret.

Huskatte opfører sig som killinger

Bengt Holst har et andet bud på et svar.

»Dyreunger har alle sammen et behov for at putte sig i noget eller hos nogen. Jo tættere de er på moderen, jo mere trygge er de. Og de putter sig i hjørnerne eller i en papkasse, fordi der er man mest i sikkerhed, i modsætning til hvis man ligger ude i det åbne,« siger direktøren og fortsætter:

»Den er en egenskab, som vi har fremavlet hos vores voksne huskatte, så de kan være kæledyr. Vi har bevaret kæleadfærden, fordi det er den, der tiltaler os.«

Huskattene har på den måde bevaret deres killingeegenskaber, mener han.

Men der findes for eksempel en YouTube-video af vilde kattedyr, som leger med papkasser (se videoen herunder). Hvorfor gør de det? De er jo ikke huskatte.

(Video: Big Cat Rescue)

»Det, du ser på videoen, er helt klart kattenes undersøgelsestrang – de undersøger et 'nyt element' og prøver det af. De kradser i det, bider i det, markerer med urin på det, og lægger sig til sidst på det. Det ville de også gøre med et kludetæppe eller lignende,« siger Bengt Holst. 

»Men huskatte vil ud over at gøre det samme i højere grad desuden benytte det som gemme- og puttested,« slutter han.

Spørg Videnskaben fandt denne gang tre gode bud fra eksperter på det store papkasse-mysterium.

Vi takker læserne for de gode spørgsmål og kvitterer med en T-shirt. Har du også et godt spørgsmål til videnskaben, så send det til sv@videnskab.dk

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.