Hvorfor drejer alle vindmøllevinger samme vej?
Hvorfor drejer vingerne samme vej på alle vindmøller, og hvorfor ligger vindmøller altid på en række?

Der står kvinder bag alt: Verdens vindmøllevinger drejer højre rundt, fordi en vindmølleproducents kone satte sig igennem under en sludder i køkkenet og manede til oprør mod venstredrejende møller. (Foto: Colourbox)

Der står kvinder bag alt: Verdens vindmøllevinger drejer højre rundt, fordi en vindmølleproducents kone satte sig igennem under en sludder i køkkenet og manede til oprør mod venstredrejende møller. (Foto: Colourbox)

Spørg Videnskaben har allerede fundet svar på, hvor store vindmøller kan være, om de kan ændre på Jordens rotation og hvorfor de har tre vinger.

I tredje del af en lille vindmølleserie tager vi fat på et par nye spørgsmål fra nysgerrige læsere.

Svarene bliver leveret af seniorforsker Mac Gaunaa fra Afdelingen for Vindenergi på Risø DTU; en gang imellem med lidt skjult bistand fra kolleger fra andre afdelinger af Risø DTU.

1) Hvorfor drejer alle vinger samme vej rundt?

»Så vidt jeg har set, løber vingerne på alle danske vindmøller samme vej, dvs. med uret.«

»Jeg har forsøgt at bilde mine børn ind at det er, fordi vi har vestenvind i Danmark, og at det er omvendt i Australien, men de tror ikke på den forklaring (og det gør jeg heller ikke). Er der nogen teknisk grund til det?« spørger vor læser Birger Nielsen, der deler sin undren med en anden læser, Thomas Falstie-Jensen.

Det korte svar er: Nej, det er ikke vindens skyld, og nej, der er ingen teknisk grund til, at alle vinger drejer samme vej rundt.

»Det ser kaotisk ud, hvis vinger drejer forskellige veje rundt, når der står flere møller tæt på hinanden, så der er en visuel årsag. Men der er intet teknisk eller fysisk til hinder for, at de kunne dreje den anden vej,« konstaterer Mac Gaunaa.

Når vingerne drejer højre om (når man ser dem forfra), er det faktisk bare fordi, vinge-byggeren følte, at det var det bedste.

De højredrejende vinger har en pudsig mini-anekdote knyttet til deres fødsel. De er opfundet som en slags lille oprør mod Tvind-organisationen. Tvind er symboliseret i en vindmølle, som drejer mod venstre - mod uret - ligesom alle andre vindmøller gjorde før i tiden.

Da den første uafhængige danske vingeleverandør, Erik Grove-Nielsen, i slutningen af 1970'erne havde udviklet en større vinge, besluttede han med hjælp fra konen Tove, at den skulle dreje modsat Tvind-møllen.

Fakta

En vindmølle kan maksimalt tage 59% af den kinetiske energi ud af al vind, der strømmer gennem et areal.

Hvis man forsøger at tage mere energi (hastighed) ud af vinden, mister man elproduktion, fordi møllen bremser vinden for meget op.

I så fald smutter vinden uden om rotoren og ikke gennem den, og derfor kan man ikke udvinde energi.

 

Erik Grove-Nielsen leverede bl.a. til Vestas, og den højredrejende mølle blev mere og mere udbredt i takt med, at industrien voksede. Efter nogle år - melder historien ifølge Erik Grove-Nielsen selv - måtte lokalpolitikere indskærpe i lokalplaner, at vindmøller skulle dreje med uret, fordi det så helt forkert ud, når møller drejede hver deres vej.

I dag har den højredrejende mølle totalt udkonkurreret den gamle, venstredrejende mølle. Men derfor kan Tvind-møllen jo godt blive ved at dreje den 'forkerte' vej:

2) Hvorfor kan vindmøller ikke være i forskellige højder og stå tæt på hinanden i en vindmøllepark?

En tredje læser, Rasmus Overgaard, undrer sig over, hvorfor vindmøller står på snorlige rækker med jævn afstand i vindmølleparker. Hvorfor sætter man ikke bare nogle mindre møller op mellem de store, så man udnytter al vind?

Mac Gaunaa fortæller, at vindmøller tager energi ud af vinden, så det blæser lidt mindre bag ved rotoren end foran. Derfor giver det sig selv, at det blæser lidt mindre bag ved en mølle - den giver en slags læ, ligesom den professionelle cykelryttere udnytter på verdens landeveje.

Hvis møllerne står tæt efter hinanden, vil der faktisk være næsten vindstille ved den sidste mølle, og det kan selvfølgelig ikke betale sig.

 

»Så hvis man plastrede et areal til med mange møller, kunne man måske få mange kilowatt ud, men ejeren af mølleparken er interesseret i, hvordan investeringen giver mest muligt afkast, og det er ved at sørge for ordentlig afstand, dvs. 5-10 rotor-diametre imellem tårnene; og selv da er der stadig et tab af elproduktion i forhold til, hvad det samme antal fritstående møller ville have produceret,« siger Mac Gaunaa.

Læ-effekten bag de foranstående vindmøller - opstrømsmøllerne - kan føre flere dårligdomme med sig.

»Hvis 'hullet i vinden' fra en opstrømsmølle dækker en del af rotorarealet - det vil sige det areal, som vingerne overstryger, når de drejer rundt - giver det store udsving i kræfterne på vingerne og dermed også på resten af møllen bagved. Sådan nogle varierende belastninger har den kedelige virkning, at de forkorter møllens livstid.«

Kunne man så ikke lave markant forskellige højder, så vingerne ikke dækkede for møller bagved?

»Det kunne man måske. Man er faktisk ved at undersøge, om man kan lave vindmølleparker, hvor vindmøllerne ikke ligger i snorlige rækker i et net, som de ellers plejer i en vindmøllepark. Hvis vinden kommer præcis langs rækkerne, står møllerne jo i læ for hinanden, og så kan produktionen falde en del.« »Derfor arbejder man med, hvordan vindmøller skal placeres, hvis det ikke skal være i fine firkanter. Men det er ret komplekst, for turbulens, temperaturforhold og andre meteorologiske forhold spiller også ind.«

»Det taler imod at bygge små og lavere lillebror-vindmøller, at der er mere vind, jo højere op man kommer. På den måde giver det bedre mening at prøve at få plads til store møller i stedet for små,« forklarer Mac Gaunaa.

Så kan man spørge sig selv, hvorfor man ikke bare bygger kæmpemøller, der når helt op til skyerne. Det kan du finde svar på i en tidligere Spørg Videnskaben.

Vi siger tak til Mac Gaunaa for svarene og sender både små og store t-shirts til de tre spørgere.

Du kan selv stille spørgsmål ved at sende en mail til redaktionen@videnskab.dk eller vente i spænding i nogle uger endnu, før vi bringer en ny omgang svar på gode vindmøllespørgsmål.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.