Hvordan undgår fugle at støde sammen?
En læser vil vide, hvorfor fugle altid når at dreje af, inden de flyver ind i hinanden. Svaret ligger så at sige ligefor, fortæller en professor i biologi.
Sort sol, Tøndermarsken, fugle, støder sammen

Forår og efterår har du mulighed for at opleve det særlige naturfænomen Sort Sol over blandt andet Tøndermarsken i Sønderjylland, hvor tusindvis af stære samles i forbindelse med træk. (Foto: pdfnet.dk)

Forår og efterår har du mulighed for at opleve det særlige naturfænomen Sort Sol over blandt andet Tøndermarsken i Sønderjylland, hvor tusindvis af stære samles i forbindelse med træk. (Foto: pdfnet.dk)

Det ser vildt ud, når tusindvis af stære letter fra jorden på én gang, eller når mursejlere farer rundt mellem hinanden for at fange insekter på aftenhimlen.

Hvis det var mennesker, som løb rundt mellem hinanden, mens vi jagtede føde i høj hastighed, ville vi uden tvivl støde ind i hinanden. Så hvordan i alverden undgår fuglene harmonikasammenstød, spørger vores læser Jonn Jonsen.

»Når man observerer for eksempel mursejlere sværme rundt i høj fart, ser det jo ret så halsbrækkende ud. Ofte ser det ud, som om to fugle har kurs lige mod hinanden, men i sidste øjeblik undviger sammenstød. Har fuglene en slags færdselsregler, som sikrer, at de altid drejer af til den sikre side? Og støder fugle aldrig sammen ved uheld?« spørger Jonn Jonsen.

Spørg Videnskaben

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.

Du kan spørge om alt - men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.

Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk

Fugle reagerer fantastisk hurtigt

Svaret er kort sagt nej. De små fugle er ganske enkelt for friske til at falde i søvn bag rattet og for hurtige til at lave dårlige undvigelsesmanøvrer.

Det forklarer biologiprofessor Jon Fjeldså fra Zoologisk Museum.

»Generelt har fugle en fantastisk hurtig reaktionsevne. Når de bevæger sig i flugt, koordinerer de deres bevægelser indbyrdes, som man kan se i flokke på flere tusinde individer. De kan nærmest vende på en femøre, og det er simpelthen, fordi de opfatter hinandens signaler hurtigt,« konstaterer Jon Fjeldså, professor i biodiversitet med speciale i fugle.

Men hvorfor er fugle så hurtige?

»Især spurvefugle og svaler har en stor hjerne, der opfatter bevægelser med det samme. Og for mursejlere kan jeg nævne helt specifikt, at den har en særlig udformning af musklen omkring nakkehvirvlen, som gør, at den kan lave meget hurtige bevægelser med hovedet. Det bruger den, når den skal fange insekter, men også til at holde øje med, hvad der sker rundt omkring. Den har muskler ned ad nakken, som har meget lange fibre, og det tyder også på tilpasning til meget hurtige bevægelser.«

»Du ser det samme, når for eksempel en musvit flyver ind i tæt buskads. Den støder aldrig sammen med en gren. Det skyldes simpelthen lynhurtig manøvreringsevne. De små fugle har kortere vej mellem sanseorganerne og hjernen, end vi har. Især hos ældre mennesker tager det tid for nerveimpulserne at nå fra hjernen og ud i lemmerne. Den lille forsinkelse eksisterer ikke i så lille et væsen som en musvit.«

Fugle bruger ikke en slags GPS eller radar, som man kender det fra flagermus?

»Nej.«

Hvordan undgår fugle at støde sammen

Den sorte, bølgende sky af stære over Sønderjylland rummer op til en million fugle, som bevæger sig mellem hinanden og uden at støde sammen. (Foto: pdfnet.dk)

Har de nogen grundlæggende sikkerhedsregler - at man for eksempel altid flyver mod højre, når man er på kollisionskurs?

»Nej, men naturligvis er der regler indenfor flokken, på den måde at de finder ud af, hvordan de bevæger sig i forhold til hinanden. I en gåseflok udnytter det enkelte individ for eksempel luftstrømmen fra individet foran, så der er altid en sammenhæng mellem deres vingeslag.«

Sort sol over sorte spørgsmål

Jon Fjeldså tør ikke byde på, om mennesker kunne lære af fuglene, så vi kunne blive bedre til at navigere - og det ligger også udenfor hans fagområde at vurdere, om mennesker helst skal have lidt pip i låget for at være hurtige som fugle.

Spørg Videnskaben laver ikke mere højtflyvende research, men siger i stedet tak for hjælpen - og for spørgsmålet, som udløser en T-shirt i samme farve som en rødkælks bryst.

Du kan læse flere spørgsmål og svar i Spørg Videnskaben eller selv stille spørgsmål ved at sende en mail til sv@videnskab.dk.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk