Er øjet virkelig 'sjælens spejl'?
Hvor meget af vores følelsesliv kan ses i vores øjne? Og er det i øjnene alene, eller er det i samspil med vores ansigtsmimik, at vi nogle gange afslører vores inderste følelser? Vi har sat eksperterne i stævne.

Vi kan aflæse en række følelser i hinandens øjne og ansigtsmimik. Det har især været smart for vores forfædre, mener forsker. (Foto: Colourbox)

Vi kan aflæse en række følelser i hinandens øjne og ansigtsmimik. Det har især været smart for vores forfædre, mener forsker. (Foto: Colourbox)

 

'Han kiggede forelsket på hende, men hun så bare iskoldt tilbage.'

Et blik har ry for at kunne sige mere end tusinde ord, og vores 'sjæleliv' - eller følelsesliv - er ikke altid lige så privat, som vi kunne håbe. Når vi er kede af det, vælter det ud med tårer. Når vi er ovenud glade, trækker mundvigen tilbage i et smil.

Men er det egentlig alle følelser, der kommer til udtryk i ansigtet, og hvad er det særlige ved øjnene, siden man kalder dem 'sjælens spejl'? Det undrer en af vores læsere sig over.

»Jeg har tænkt på nogle af de udtryk, man bruger om et blik fra en anden person. For eksempel 'han kiggede koldt', 'hun så forelsket ud' eller 'han sendte et varmt blik'. Vi har mange udtryk for noget, vi ser i øjnene hos hinanden. Men hvilke følelser kan man egentlig se i øjnene, som man jo kalder sjælens spejl? Og ses følelserne i øjnene alene, eller er det i samspil med ansigtets mimik?« skriver vores læser Solveig i en mail til Spørg Videnskaben.

Vi har sendt de gode spørgsmål videre til fire eksperter i menneskets psykologi, følelsesliv og ansigtsmuskulatur og bedt dem vurdere, hvilke følelser der kan ses i vores ansigter, og om der er noget særligt ved øjnene, som gør, at de er særligt gode til at afsløre vores følelser.

»Vi viser vores følelser til andre gennem subtile variationer i de helt små muskler i ansigtet - især omkring øjnene. Muskelsammentrækningerne sker som regel automatisk og ubevidst og kan afgøre, om vi ser triste eller glade ud ved blandt andet at styre, hvor åbne eller sammenknebne øjnene er,« siger neuropsykolog Thomas Zoëga Ramsøy, der har en ph.d. i neurobiologi og selv har forsket i, hvordan ansigtsudtryk aflæses. Han er i dag adjunkt på Singularity University i USA og direktør og ejer af Neurons Inc. Consultancy.

Pupillernes størrelse kan få kvinder til at se attraktive ud

Pupillernes størrelse betyder meget for, hvilken sindsstemning folk oplever os i. Jo mere emotionelt opstemt vi er - for eksempel seksuelt opstemt - desto større er pupillen. Og det registrerer vi lynhurtigt hos hinanden, fortæller Thomas Zoëga Ramsøy.

»Hvis man viser to grupper af mandlige forsøgspersoner en række billeder af de samme kvinder, dog med den forskel at kvindernes pupiller er manipuleret lidt større, og derefter beder begge grupper vurdere kvindernes tiltrækning, så vurderer gruppen, der har set kvinderne med de større pupiller, at kvinderne i højere grad er attraktive. Man har ikke en sikker forklaring, men man får større pupiller, når man er seksuelt opstemt - såvel som når man er bange - så jeg vil skyde på, at store pupiller kan tolkes som et tegn på seksuel opstemthed i en kvinde, og det finder manden tiltrækkende,« siger Thomas Zoëga Ramsøy og fortsætter:

»Pupillernes størrelse er en stor del af den måde, vi aflæser ansigter på, ligesom vi også afkoder, hvordan folk har det ved at se på, hvor de kigger, og hvor meget øjnene flakker rundt. Øjnene kan altså i sig selv give udtryk for følelser. Det er dog især i sammenspil med ansigtsmusklerne, at vi klart kan udtrykke en række forskellige følelser.«

Spørger man Jesper Hjortdal, der er klinisk professor og jævnligt opererer i øjne, om man kan aflæse, hvad der foregår i vores sjæl, er det klare svar nej.

»Jeg har opereret i tusindvis af øjne, og når først ansigtet er dækket af, og kun øjet er synligt, er der intet udtryk i selve øjet,« siger Jesper Hjortdal, der er klinisk professor ved øjenafdelingen på Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet.

Ansigtet kan afsløre seks følelser

Inden for psykologien er det en populær teori, at der findes seks basale følelser, som kan genkendes i ansigtsudtryk på tværs af kulturer: glæde, tristhed, vrede, afsky, overraskelse og frygt.

Teorien blev oprindeligt fremsat af den amerikanske forsker Paul Ekman og har haft en stor indvirkning i psykologien. 

»Det er basale følelser, som man mener, de fleste mennesker er disponeret til at kunne føle, og som udtrykkes ret ens på tværs af kulturer. Andre følelser - som jalousi, ejerskab og idolisering - sætter sig ikke lige så klart i ansigtstrækkene,« siger Thomas Zoëga Ramsøy.

Eeva Kalja Petersen, der er plastikkirurg og især har ekspertise inden for ansigtskirurgi og ansigtsmuskulatur, forklarer, hvad der sker i ansigtet omkring øjnene, ved nogle af de seks følelser.

»Når vi ser vrede ud, aktiverervi skråmusklerne og eventuelt også øjetsringmuskler, så øjenomgivelserne trækker sig sammen. Når vi er opmærksomme, løfter vi øjenbrynene let og får et mere åbent udtryk. Når vi er glade, løfter vi resten af ansigtet med et smil, som samen med øjets ringmuskler på siden af øjet, giver smilerynkertil siden for øjnene,« siger hun.

Vi genkender følelser dårligt

Selvom de seks basale følelser helt overordnet kan genkendes på tværs af kulturer, har et stigende antal forskere gennem de seneste 15 år sat spørgsmålstegn ved, hvor gode vi i virkeligheden til at genkende følelser i hinanden.

»Man har fundet ud af, at folk slet ikke er så gode til at genkende følelser, som vi tror. For eksempel viser undersøgelser, at folk faktisk har svært ved at skelne mellem et frygtsomt udtryk og et smil. Det lyder måske lidt absurd, men den er god nok. Nogle forskere argumenterer for, at det skyldes, at smilet evolutionært set er tæt forbundet med frygt. Smilet er muligvis opstået i evolutionshistorien som et udtryk for underdanighed. Man underkaster sig den anden med smilet, fordi man er bange,« siger Thomas Zoëga Ramsøy og fortsætter:

LÆS OGSÅ: Hvorfor griner man, når noget er alvorligt?

Vi kan ikke skjule, når vi smiler falsk

Fakta

Ansigtsmuskulaturen, små aldringsrynker og folder har en stor betydning for ansigtets udtryk og mimik. Det er dog ikke alle, der er vilde med et ældende udseende, derfor får flere og flere kunstigt ændret udtrykket omkring eksempelvis øjenomgivelserne med botox. Botox lammer overgangen mellem nervetråd og muskel, så musklerne ikke kan trække sig sammen ved eksempelvis øjnene. Men er man lidt for gavmild med botoxen, kan det give meget glat og lidt fladt ansigtsudtryk, fordi forskellige muskler ikke længere kan trække sig sammen og give ansigtet dynamik og mimik. Kilde: Eeva Kaljaja Petersen

På trods af, at vi ikke er så gode til at aflæse andres følelser, som vi tror, så er det faktisk svært - grænsende til umuligt - at narre andre til at tro på et smil, hvis man ikke rent faktisk føler følelsen, siger Thomas Zoëga Ramsøy.

»Selv skuespillere kan ikke hive et troværdigt smil frem, hvis de ikke fremprovokerer følelsen først. Folk har meget nemt ved at se, om man smiler falsk eller ej. Men det gælder også andre følelser. Vi kan simpelthen ikke fremtvinge den rette grimmasse, hvis den ikke er motiveret af en følelse. Og det siger noget om, at vores daglige ansigtsmimik i høj grad er ubevidst,« siger Thomas Zoëga Ramsøy, der selv har lavet forskning i vores evne til at genkende et ægte eller falsk smil.

LÆS OGSÅ: Hjernen lynaflæser dit smil

Faktisk har 26.000 af Videnskab.dk's læsere været med i en smile-undersøgelse - ledet af Thomas Zoëga Ramsøy - hvor forskerholdet fandt, at mænd er bedre end kvinder til at gennemskue et falsk smil.

Du kan selv tage smile-testen her og se, hvor god du er til at genkende et ægte fra et falsk smil.

Evolutionen står bag ansigtsmimikken

Årsagen til, at vores ansigt og øjne kan afsløre vores sindstilstand, skal findes langt tilbage i evolutionshistorien, vurderer Klaus Bærentsen, som er lektor på Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet.

»Vores ansigtsudtryk opstod før sproget. Det har været en måde at kommunikere og koordinere adfærden indbyrdes i gruppen på. Eller i konkurrence med andre, hvor det gælder om at aflæse hinandens intentioner. Det kan også være et rovdyrs intentioner. Hvis man er god til at aflæse, om et rovdyr vil angribe eller ej, kan det betyde forskellen på liv eller død,« siger Klaus Bærentsen og fortsætter:

»Tilsvarende i kommunikationssammenhænge. Hvis du skal samarbejde med folk, kan det være svært at forklare ens intentioner præcist sprogligt, men ansigtet og øjnene aflæses lynhurtigt og stort set automatisk gennem de følelsesmæssige udtryk.«

Vi efterligner andres ansigtsudtryk for derigennem at forstå dem bedre, siger Thomas Zoëga Ramsøy.

»I børn er det tydeligt. Der kan man se, hvordan de efterligner den, de kigger på. Men det sker også i voksne - bare på et mere mikroskopisk niveau. Når vi efterligner andres ansigtsudtryk ubevidst, sender det signal til vores hjerne om, hvordan andre har det. Det er med til at gøre os medfølende. Forskning har vist, at folk, der har fået sprøjtet meget botox ind i ansigtet og dermed lammet en del af deres ansigtsmimik, er mindre medfølende. Vores ansigtsmimik er altså også et værktøj til at forstå og sætte os ind i andres sted,« siger Thomas Zoëga Ramsøy.

Konteksten er afgørende for opfattelsen af blikke

Vores øjne og ansigtsudtryk er altså ikke bare et spejl af vores eget 'sjæleliv' - det er også et spejl af andres. Men selvom vores følelser kan ses i øjne og ansigtsmimik, er vi ikke altid lige gode til at aflæse hinanden. For eksempel betyder konteksten, man ser en person i, rigtig meget for, hvordan vi aflæser personens følelser.

»Vi ved nu, at konteksten kan være altafgørende for, hvordan vi tolker den andens følelser. Hvis man sætter en person foran krigsødelæggelser, tolker folk personens ansigtsudtryk negativt, men hvis personen bliver sat foran noget glædeligt, bliver tolkningen positiv. Vores evne til at se ind i folks følelsesliv er altså letpåvirkelig,« siger Thomas Zoëga Ramsøy.

Udtrykket i øjnene og resten af ansigtet kan også opfattes forskelligt, alt efter hvilken fortolkningen, der lægges ned over det, fortæller en plastikkirug.

»Skønlitterære forfattere foretrækker udtryk som: 'Han så på hende med et varmt blik', men her er det nok ikke så meget det egentlige udtryk, men mere den fortolkning, der bliver tillagt. En bestemt situation kan opleves meget forskelligt, og en person kan opfatte noget som et ondt blik, mens en anden opfatter det samme som et uinteresseret blik,« siger Eeva Kalaja Petersen. 

Det er derfor ikke udelukkende øjnene, som er sjælens spejl, men en kombination af både ansigtsmimik, kontekst og øjnene, der kan afsløre, hvordan vi faktisk har det.

Tak for det gode spørgsmål!

Vi håber, Solveig er tilfreds med de svar, som vores eksperter har givet. Som tak for hendes gode spørgsmål, kvitterer vi selvfølgelig med en flot Spørg Videnskaben-T-shirt.

Hvis du selv skulle ligge inde med et spørgsmål, du gerne vil have videnskabens svar på, kan du sende en mail til sv@videnskab.dk.

Hvis du bare skulle have lyst til at få fingrene i en af vores lækre T-shirts, kan du købe den her.

Du kan lære at styre følelserne

Man kan måske ikke narre verden med et falsk smil, til gengæld kan man udvikle evnen til at regulere følelser og dermed give et ægte smil. Det kan faktisk være sundt for ens psykiske helbred, siger Marie Louise Reinholdt-Dunne, adjunkt på Institut for psykologi på Københavns Universitet. 

»Man kan træne evnen til at regulere sine følelser, ved for eksempel at øve sig i at rette fokus på andre informationer. Hvis du retter dine tanker på noget, der gør dig glad, kan det være med til at regulere følelser som vrede og tristhed« siger Marie Louise Reinholdt-Dunne og fortsætter:

»Hvis man er god til at regulere sine følelser, er der mindre risiko for at udvikle psykiske problemer. Vi ved fra undersøgelser, at psykisk sårbarhed og tendenser til angst ofte er forbundet med en forringet evne til at regulere sine følelser.« siger Marie Louise Reinholdt-Dunne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.