Mænd bedre end kvinder i smileforsøg
26.000 danskere har deltaget i det store smileforsøg her på videnskab.dk. Resultaterne overrasker: Mænd var bedre end kvinder, og unge bedre end gamle til at gennemskue et falsk smil.

Det er ikke naturgivent, at kvinder er bedre til at tolke menneskers ansigter og følelser, viser smileforsøg her på videnskab.dk. Her et af de ægte smil fra undersøgelsen. (Foto: Dansk Naturvidenskabsformidling)

Det er ikke naturgivent, at kvinder er bedre til at tolke menneskers ansigter og følelser, viser smileforsøg her på videnskab.dk. Her et af de ægte smil fra undersøgelsen. (Foto: Dansk Naturvidenskabsformidling)

Hvis du mener, at du er virkelig god til at forstå andre menneskers følelser, er der måske grund til at tro om igen. Og måske er kvinder ikke så meget bedre til det der med indlevelse end mænd. Og erfaring er ikke nogen sikker hjælp til at afgøre, om andre mennesker er oprigtige eller ej.

Med andre ord: resultaterne fra den store undersøgelse af sande og falske smil, der blev foretaget her på videnskab.dk, er kommet, og de sår tvivl om nogle af de faste opfattelser, vi har af empati og vores sociale intelligens. Mere end 26.000 danskere har deltaget i smileundersøgelsen, der er lavet i et samarbejde mellem Dansk Naturvidenskabsfestival og Decision Neuroscience Research Group på Copenhagen Business School (CBS) og Hvidovre Hospital.

»Det betyder, at selv om sådan nogle internetundersøgelser altid er usikre, har vi fået et fingerpeg om nogle sammenhænge, som det er værd at undersøge nærmere,« forklarer Thomas Z. Ramsøy, der er ph.d. og ansat som seniorforsker ved Decision Neuroscience Research Group på CBS og på Hvidovre Hospital.

Mænd lidt bedre end kvinder

Undersøgelsen bestod af en test af folks evne til at sætte sig i andres sted - deres empati, og en test, hvor man skulle afgøre om en person på et billede smiler ægte eller falsk. Resultaterne peger på tre tendenser:

Mænd var generelt en smule bedre til at skelne sande og falske smil end kvinder. Unge var en smule bedre end ældre. Folk med høj og lav score i empati-testen en smule dårligere til at skelne ægte fra falske smil end de, der havde en empatiscore i mellemklassen.

»Hvorfor det kan være sådan, ved vi ikke, men det er noget af det, som vi nu kan rette vores forskning mod at få afklaret,« siger Thomas Z. Ramsøy.

Han understreger, at resultaterne i sig selv er for usikre, til at man kan drage håndfaste konklusioner ud fra dem, men at forskerne vil bruge dem som inspiration til det videre arbejde med at finde ud af, hvad der bestemmer, at nogle mennesker er virkelig gode til at aflæse de signaler, andre sender gennem deres mimik og kropssprog, mens andre er meget dårlige.

»Vi håber med tiden at lære så meget om evnen til at genkende følelser og stemninger i andre folks ansigter, at man kan hjælpe for eksempel autister eller svært generte til at klare sig bedre i sociale situationer, hvor de ofte har det meget svært,« forklarer Thomas Z. Ramsøy.

Naturvidenskabsfestival i gang

Testen er en del af Dansk Naturvidenskabsfestival 2009, der foregår 21. til 25. september og har til formål at skabe begejstring for naturvidenskab. Det er Dansk Naturvidenskabsformidling, der står bag festivalen, og direktør Mikkel Bohm er godt tilfreds med resultatet af smileundersøgelsen:

»Når mere end 26.000 mennesker vil bruge tid på at deltage, viser det jo tydeligt, at naturvidenskab er fængende. Det er det samme, som elever i hele denne uge vil opleve, når de arbejder med et af de eksperimenter, vi sender ud, møder nogle af de forskere, der rejser rundt og fortæller om deres arbejde eller er med til et af de mange lokale arrangementer i hele landet,« siger Mikkel Bohm.

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk