Er det gyldne snit udtryk for skønhed?
Det gyldne snit er blevet kendt som en nærmest matematisk opskrift på skønhed i kunst og arkitektur. Men er det gyldne snit egentlig en sikker vej til skønhed, eller er det bare en myte?

Tegningen 'Den Vitruvianske Mand' er lavet af Leonardo da Vinci, og det har været en populær antagelse, at den er tegnet efter det gyldne snit. Vi spørger forskerne, om det gyldne snit gør folk og kunst specielt smukke. (Foto: Colourbox)

Kan vi mennesker på tværs af kulturer blive enige om, at noget er mere skønt end andet? Eller er skønhed bare en smagssag, der varierer fra person til person?

Siden 1800-tallet har det gyldne snit, som er et helt særligt matematisk forhold mellem to længder eller størrelser, været kendt for at give en objektiv skønhed i kunst og arkitektur.

Men er der noget om snakken, eller er det bare en myte, spørger en af vores læsere i en mail til Spørg Videnskaben.

»Her er et forslag til en myte, I kan undersøge; nemlig at det gyldne snit skulle være udtryk for skønhed. For nylig så jeg et program på Discovery, hvor Aston Martin fortalte, at de brugte det gyldne snit som udgangspunkt for deres biler. Men det er da noget vås,« skriver vores læser Kasper Falkenberg.

For at vurdere, om det gyldne snit er vejen til skønhed eller det rene vås, sender vi straks Kasper Falkenbergs gode spørgsmål videre til to eksperter i æstetik og det gyldne snit.

Det gyldne snit er skønt!

Vi mennesker har faktisk en tendens til at foretrække det gyldne snit, siger Martin Skov, ph.d. i neuroæstetik og forsker på Dansk Forskningscenter for Magnetisk Resonans ved Hvidovre Hospital.

»Der findes næppe universelle præferencer, som alle mennesker er helt enige om. Men der findes dog træk, som de fleste finder noget mere skønne end andre træk. Det er for eksempel symmetriske ansigter, men det lader faktisk også til, at vi har en lille præference for billeder, kunst eller arkitektur, der har en beskæring eller komposition, som passer på det gyldne snit,« siger Martin Skov, der blandt andet selv forsker i, hvad der sker i hjernen, når vi ser på kunst og arkitektur.

Fakta

Det gyldne snit findes flere steder i naturen, og nogle mener, at den menneskelige krop kan inddeles efter det gyldne snit.

For eksempel længden fra fødderne til navlen og fra navlen til hovedet i forhold til ens totale højde.

Eller forholdet mellem længden fra fingrespidserne til albue og længden fra albue til skulder.

Det gyldne snit lader også til at optræde i blandt andet galaksespiraler, solsikker og orkaner, der kan beskrives med Fibonaccis talrække.

Hvert tal i Fibonaccis talsekvens er summen af de to foregående - 0, 1, 1, 2, 3, 5, 8, 13, 21, 34, 55 … og så videre.

Det mystiske er her, at jo længere du kommer i Fibonaccis talrække, desto tættere kommer du på det gyldne snits konstant - 1,618 - når du deler de to foregående tal med hinanden.

Kilde: Livescience og Den Store Danske

Inden vi går videre, skal vi lige have slået fast, hvad det gyldne snit præcist er. Det kræver en rejse tilbage til år 300 før vores tidsregning, hvor grækeren Euklid omtaler den matematiske relation, der senere er blevet kendt som det gyldne snit, på skrift. Han skriver i bind 6 ud af sit 13 bind store matematiske mesterværk 'Elementerne' - og hold nu fast:

»Et linjestykke siges at være delt i yderste og mellemste forhold, når hele linjestykket forholder sig til det største stykke som det største til det mindste.«

Det lyder måske en anelse kryptisk, men du skal altså forestille dig at dele en linje eller en geometrisk figur i to stykker med forskellige længder eller arealer – stykke A og stykke B. Det gyldne snit opstår, når du deler linjen på en måde, så det længste stykke A har det samme forhold til det korteste stykke B, som hele linjen har til stykket A.

Det betyder, at hvis du dividerer stykke A med stykke B, så får du samme tal, som hvis du deler hele linjens længde med stykket A - nemlig konstanten 1,618. Og det er sjovt nok en konstant, der lader til at dukke op flere steder i naturen lige fra galakser til solsikker (se faktaboks).

Evolutionen skabte vores præferencer

Oplevelsen af skønhed opstår, når hjernen beregner ud fra viden, behov og lyster, hvad der er godt for overlevelsen eller videreførelsen af generne i den givne situation og forbinder det med en følelse af behag. Det er lige meget, om det er et Picasso-billede eller et glas friskpresset juice, siger Martin Skov.

»Når noget behager os mere end andet – lige meget om det er kunst, mad eller sex - så er det fordi vores belønningssystem i hjernen aktiveres,« fortæller Martin Skov og fortsætter:

»Behaget og oplevelsen af et skønt ansigt opstår, fordi hjernen vurderer, at personen, vi kigger på, besidder gode gener, er sund og vil være en god partner at få børn med. Derfor lader det til, at vi mennesker - under normale omstændigheder - er enige om, at bestemte ansigtstræk er skønnere end andre,« siger Martin Skov.

Fakta

Hvis du vil regne ud, om din krop har det gyldne snits proportioner, så prøv for eksempel at måle din højde og dividér den med længden fra dine fødder til din navle.

Jo tættere, du kommer på tallet 1,618, desto tættere er du på det gyldne snit.

En undersøgelse peger faktisk på, at når forsøgspersoner bliver bedt om at vurdere skønheden ved en række tilfældige ansigter, så foretrækker flertallet ansigter med proportioner, der er tæt på det gyldne snit, uden at de er klar over det.

»De fleste forskere mener, at universelle præferencer som det gyldne snit ikke vil opstå, hvis evolutionen ikke har favoriseret dem. Men hvordan det gyldne snit mere præcist afspejler en evolutionær styrke – det vides ikke,« siger Martin Skov.

Kultur kan fjerne det gyldne fra snittet

Selvom vi altså har en lille præference for det gyldne snit, så er vores æstetiske præferencer i høj grad også et spørgsmål om den information, som vi bliver givet i forbindelse med oplevelsen af kunsten.

Man kan sagtens manipulere folk til at synes mindre om det gyldne snit end andre snit, fortæller Martin Skov.

»Æstetik handler meget om de overbevisninger, man har, og de betingelser man befinder sig i. Og forskning har vist, at den samme kunst kan opleves forskelligt, når rammerne eller betingelserne ændres - lige som graden af sult kan ændre på ens præferencer for mad. På samme måde har man vist, at man sagtens kan få folk til at synes mindre om det gyldne snit end andre snit. Vores æstetiske præferencer er altså ikke særligt fast forankret,« siger Martin Skov.

LÆS OGSÅ: Arkitektur aktiverer både din 'nye' og 'gamle' hjerne

Det gyldne snit er også en myte

Selvom det gyldne snit som udgangspunkt er lidt skønnere end andre snit, så er fortællingen om det gyldne snit i høj grad en myte, mener lektor Henrik Kragh Sørensen:

De fleste forskere mener, at universelle præferencer som det gyldne snit ikke vil opstå, hvis evolutionen ikke har favoriseret dem. Men hvordan det gyldne snit mere præcist afspejler en evolutionær styrke – det vides ikke.

Martin Skov, ph.d., Hvidovre Hospital

»De gamle grækere var slet ikke så optaget af det gyldne snit, som man i mange år har troet, og det var heller ikke dem, der gav det gyldne snit dets nuværende navn. Grækerne mente ikke, at snittet var særligt skønt eller harmonisk, men tillagde det matematisk værdi, fordi det indgår i geometriske figurer. Men der er ikke belæg for, at græske arkitekter eller skulptører bevidst har anvendt forholdet i deres værker,« fortæller Henrik Kragh Sørensen.

Antikkens græske filosoffer og matematikere var optaget af at finde harmoniske forhold i naturen, som kunne udtrykkes med matematik. Men det gyldne snit blev på daværende tidspunkt ikke betragtet som værende specielt harmonisk, da forholdet gav et skævt tal – 1,618.

Det ændrede sig først i 1504, hvor den italienske munk Luca Pacioli gav Euklids forhold navnet ’det guddommelige forhold’, da det gik igen i forskellige geometriske figurer. I 1800-tallet fik forholdet så sit navn ’det gyldne snit’ og blev herefter sat i forbindelse med arkitektur, skulptur- og billedkunst og fik et ry som værende et særligt skønt forhold.

»Myten er især, at snittet skulle have været anvendt i vid udstrækning af antikkens kunstnere og skulptører. Men det er ganske simpelt ikke tilfældet. Det er meget få, der har brugt det,« siger Henrik Kragh Sørensen.

Aston Martin skal tænke sig om en ekstra gang

Det gyldne snit er altså som udgangspunkt lidt skønnere end andre snit, men det har ikke været brugt i særlig lang tid i kunsten. Og snittet kan også sagtens opfattes som alt andet end skønt, da vores æstetiske præferencer er meget påvirket af den information, vi får givet, og de betingelser den præsenteres i.

Derfor er det også usikkert, om Aston Martin vil få noget særligt ud af at designe deres biler efter det gyldne snit eller ej.

Vi takker Martin Skov og Henrik Kragh Sørensen for de gode svar og håber, at Kasper Falkenberg fik stillet sin nysgerrighed. Som tak for spørgsmålet, sender vi ham en skøn Spørg Videnskaben T-shirt.

Hvis du selv går og grubler over et eller andet, så send endelig en mail med dit spørgsmål til sv@videnskab.dk.

Hvis du ikke har et spørgsmål lige i øjeblikket, men du brændende ønsker dig en Spørg Videnskaben T-shirt, kan den købes her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.