Livet trives på Jorden, men vi aner ikke, om der er liv andre steder i universet. Vi ved ikke engang, om der findes liv på de andre kloder i Solsystemet.
\ Historien kort
- Rumsonden Cassini er fløjet igennem Saturns ismåne Enceladus’ gejsere og har fundet spor efter brintmolekyler.
- Det kan tolkes derhen, at der er hydrotermisk aktivitet på bunden af månens indre ocean.
- De hydrotermiske væld kan være en energikilde for liv, som de også er det på Jorden.
Men efterhånden står det klart, at der findes vand i flydende form derude. Ny amerikansk forskning viser, at der også er energi til rådighed for det liv, der måtte opstå under isen på Saturn-månen Enceladus – også selvom Solens stråler ikke kan nå derned.
Ifølge en artikel i det videnskabelige tidsskrift Science foregår der geokemiske processer på bunden af det ocean af flydende vand, der findes under månens tykke isdække. Enceladus har varme kilder.
»Det er superspændende. Det lyder plausibelt, for vi ved, at Enceladus bliver påvirket af tidevandskræfter fra Saturn. De får månen til at skifte form, og det afsætter en masse friktionsvarme,« fortæller Kjartan Kinch, der er adjunkt i gruppen for Astrofysik og Planetforskning på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet.
»Det kan give vulkansk aktivitet, og når magma kommer op fra klippekernen og kommer i kontakt med vandet, så kan der ske de reaktioner, som forskerne ser,« siger han.
Livet skal have energi
Det er svært at forestille sig liv, der kan klare sig uden en energikilde samt flydende vand. Desuden skal der være adgang til livsvigtige grundstoffer som kulstof, brint, kvælstof, ilt, fosfor og svovl.
På Jorden er der masser af flydende vand, og livet får typisk energi fra Solen. Men selv uden lys og varme fra Solen kan livet trives. Det ses ikke mindst omkring de såkaldte hydrotermiske væld, hvor varmt og næringsrigt vand strømmer ud fra sprækker i havbunden.
Bakterier, orme, muslinger og krabber trives ved de varme kilder, hvor sollyset aldrig når ned.
»Det er energi til rådighed for mikroorganismer, og der er endda et miljø, der kan minde om hydrotermiske væld – hvor nogle mener, at livet opstod på Jorden. Det er en stor nyhed.«
Brintmolekyler er afgørende
I oktober 2015 fløj Cassini gennem de gejsere, der står op fra Enceladus. Det skrev vi om i artiklen Enceladus! NASA flyver gennem gejser på fjern måne. Siden dengang har forskerne analyseret de mange data fra Cassinis instrumenter, og det er der altså nu kommet en videnskabelig artikel ud af.
Cassini-målingerne viser nemlig, at der strømmer brintmolekyler og kuldioxid op fra månen. Det tyder på, at der foregår nogle kemiske processer i det indre ocean. Vandet må hele tiden komme i kontakt med ny klippe, så jernet fra mineraler kan gå i forbindelse med det varme vands ilt og efterlade brint.
Kjartan Kinch påpeger dog, at de målinger, som forskerne har fået ned fra Cassini, er behæftet med en del usikkerhed:
»Det er lige på detektionsgrænsen. Instrumentet viser, hvor meget brint, der bliver opfanget på et givent tidspunkt, mens sonden flyver gennem gejserne. Men flere gange tæller instrumentet et meget højt antal brintmolekyler, og de målinger har forskerne ikke en forklaring på,« siger han.
Omkring halvdelen af brintmålingerne viser ret mystiske resultater, og det skal man lige have for øje, fortsætter Kjartan Kinch:
»Måske er det instrumentet, der gør et eller andet mærkeligt i de tilfælde. Men kan man så overhovedet stole på resultatet?«
Mikroorganismer bruger brint
Omvendt ved man jo, at der udvikles varme, så isen smelter tættest på Enceladus’ klippekerne. Ellers ville der ikke strømme vand op gennem revner i isen. Så det er ikke usandsynligt, at der kan finde hydrotermiske processer sted dernede.
Ved de hydrotermiske væld på Jorden findes der mikroorganismer, der forvandler kuldioxid og brintmolekyler til metan ved en proces, der kaldes metanogenesis. Måske kan det også lade sig gøre på Enceladus, nu hvor de samme stoffer er til rådighed der.
Med de nuværende data er det umuligt at sige, om metanogenesis rent faktisk finder sted, og om der er liv på Enceladus’ havbund. Der er endnu ingen tegn på biologisk aktivitet.
Ny rumsonde skal der til
\ Flere måner har oceaner
Det er ikke kun Enceladus, der menes at have et ocean af flydende vand under isen. Det samme gælder for månen Europa og måske også Callisto og Ganymedes, der alle kredser om Jupiter.
Jagten på liv kræver en ny rummission med en sonde, der har til formål at analysere vandet fra gejserne endnu grundigere, eller måske endda en robot, der lander på månen, borer sig ned til vandet og henter prøver op.
»Måske kommer der mikroorganismer med ud, når vandet står op af gejserne. Dem kunne man godt forestille sig, at man kunne samle op med en sonde, der var udviklet specielt til det,« siger Kjartan Kinch og fortsætter:
»Allerhelst skulle man sende en undervandsbåd ned og kigge, så vi kunne blive helt sikre. Hvis man kunne se orme, der kravler rundt dernede, så ville man for alvor tro på det. Men det er en kæmpestor teknisk udfordring. Forhåbentlig når vi dertil på et tidspunkt.«
Forskerne undersøger da også mulighederne for at sende nye sonder til Enceladus. Ifølge en artikel i tidsskriftet New Scientist er der foreslået to missioner kaldet Enceladus Life Finder (ELF) og Life Investigation For Enceladus (LIFE). Om de bliver til noget, må fremtiden vise.
