Hubble-billeder: Vand vælter op fra Jupiter-månen Europa
Flydende vand fra Europas indre ocean finder op gennem revner i månens is og skaber høje springvand af damp. Sådan tolker NASA-forskere billeder taget af rumteleskopet Hubble.
Europa gejser

Forskerne forestiller sig, at vand skubbes op igennem isen gennem sprækker. De ved ikke, om vandet kommer helt nede fra det indre ocean eller fra højereliggende lommer med vand – søer i isdækket. (Illustration: NASA/JPL-Caltech)

Forskerne forestiller sig, at vand skubbes op igennem isen gennem sprækker. De ved ikke, om vandet kommer helt nede fra det indre ocean eller fra højereliggende lommer med vand – søer i isdækket. (Illustration: NASA/JPL-Caltech)

Jupiter-månen Europa rummer et indre ocean af flydende vand, og nogle gange trænger vandet op igennem månens kilometertykke isdække, så søjler af vanddamp og ispartikler rejser sig cirka 200 km op fra overfladen.

Europa gejser jupiters måne vand hubble

Vand fra Europas indre ocean kan måske trænge op gennem revner i isen. Når det flydende vand møder det lufttomme rum, forvandles det til damp. (Illustration: NASA/ESA/K. Retherford/SWRI)

Det viser billeder fra rumteleskopet Hubble ifølge forskere fra det amerikanske rumagentur NASA, der netop har afsluttet et pressemøde om opdagelsen.

Det fremgår også af en pressemeddelelse fra NASA, og resultaterne publiceres i tidsskriftet Astrophysical Journal senere på ugen.

LÆS OGSÅ: Hubble-forskere: Nu har vi fundet vand på Jupiters måne

Hvor der er flydende vand, kan der også være liv, og når vandet trænger op gennem isen, bliver det noget nemmere at tage prøver af det.

Et fremtidigt rumfartøj kan opfange vanddampen og analysere vandet for tilstedeværelsen af organiske forbindelser og måske endda for spor efter liv.

»Det mest spændende er, at gejserne lader til at komme med jævne mellemrum. Det sker ikke hele tiden. Europa er meget geologisk aktiv, og vandet er tæt på overfladen. Så er der en chance for, at man kan komme til at måle på det,« siger Christine Schøtt Hvidberg, der er lektor på Center for Is og Klima, der hører under Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet.

På centeret beskæftiger forskerne sig ikke kun med Jordens is, men også med is på andre planeter og måner.

Spor efter vand er set før

Det er ikke første gang, Hubble-teleskopet er brugt til at finde spor efter vanddamp i nærheden af Europa. I december 2012 kom der data fra teleskopet, der tilsyneladende viste vanddamp i omegnen af månens sydpol.

Denne gang benyttes en anden metode til fotografering. Selv for Hubble-teleskopet er Europa uhyre svær at fotografere i detaljer, fordi Jupiter og dens måner er så langt væk, men NASA-forskerne fandt ud af, at de kunne fotografere eventuelle 'springvand' som silhuetter i lyset fra Jupiter, når Europa bevægede sig ind foran planeten.

Tre gejsere fra Europa jupiters måne vand

Tre gange har Hubble taget billeder af skyer af vanddamp, mens Europa passerede ind foran Jupiter. Alle tre gange er gejserne tilsyneladende opstået nær månens sydpol. (Fotos: NASA/ESA/W. Sparks/STScI)

I løbet af 15 måneder brugte forskerne denne metode til at fotografere Europa 10 gange, og de tre af gangene kunne man se vandudbrud på billederne.

LÆS OGSÅ: Flydende vand på Jupiters måne Europa

Tidevandskræfter giver indre varme

Ismånen har en lys overflade med karakteristiske mørke, rødbrune striber eller revner. De ligner nærmest strækmærker og kan næsten kun være forårsaget af tidevandskræfter, der får Europa til at bøje og strække sig alt efter positionen i forhold til Jupiter og de øvrige måner.

Europa ismåne hubble vand jupiters måne

Ismånen Europa har mørke striber løbende på kryds og tværs. De er sandsynligvis dannet i forbindelse med, at månens indre er opvarmet af tidevandskræfter. (Foto: NASA)

»Europa ligger i en bane omkring Jupiter, hvor den bliver trukket lidt i af de andre måner. Det betyder, at månen ligger og rokker lidt frem og tilbage i banen, og det er derfor, striberne opstår. Der opstår varme, hvor isen bliver skubbet til og trukket sammen,« fortæller Christine Hvidberg.

Varmen kan få isen til at smelte i Europas indre, og forskerne tror, at der gemmer sig et stort saltvandsocean under et tykt dække af is. Inderst inde har månen nok en kerne af klippe.

LÆS OGSÅ: NASA-chef: Liv i rummet kan findes på tre måner og en planet

Rummissioner kan gøre os klogere

I slutningen af 1990'erne var NASA-sonden Galileo i kredsløb om Jupiter, og Europa blev passeret i afstande ned til et par hundrede kilometer.

Det er fra denne mission, vi har vores nuværende viden om månen, blandt andet at Europa har et flydende hav under isen.

Enceladus har også gejsere

Vand strømmer også ud fra ismånen Enceladus, der kredser om Saturn.

Rumsonden Cassini har taget billeder af gejserne ved månens sydpol, og den har også forsøgt at flyve igennem dem.

De nye afsløringer om vand, der strømmer op fra Europa, giver selvfølgelig nyt rygstød til rumorganisationernes planer om at sende rumfartøjer til månen.

LÆS OGSÅ: 7. december: Galileo ankommer til Jupiter

Måske kan sådan et fartøj endda flyve gennem en gejser og indsamle og analysere vandet.

Hvis alt går efter planen, vil den europæiske rumorganisation ESA opsende rumsonden JUICE (JUpiter ICy moons Explorer) i 2022. Efter en rejse på 7,6 år vil sonden gå i kredsløb om Jupiter, og så skal den bruge tre år på at studere ismånerne Europa, Callisto og specielt Ganymedes. Alle tre menes at huse et ocean under isen.

Med JUICE vil forskerne blandt andet blive klogere på, hvad der er af kemiske forbindelser på Europa – ikke mindst om der er organiske molekyler, der er essentielle for liv. Rumsonden skal også undersøge, hvor tykt Europas isdække er.

Nyt rumteleskop skal rettes mod Europa

I USA har NASA lidt mindre fremskredne planer om en Europa-mission, som tidligere gik under navnet Clipper. Her er der endda tale om at sende en lille sonde helt ned til månens overflade.

Hvis NASA's planer ender med at blive virkelighed, skal vi nok frem til den sidste halvdel af 2020'erne, før rumsonden sendes op, men måske kan de nye resultater fremskynde planerne, og så vil forskerne selvfølgelig sørge for, at sonden sendes gennem vanddampen.

I første omgang glæder NASA-forskerne sig til at bruge Hubble-teleskopets afløser, James Webb Space Telescope, til at studere Europa nærmere. James Webb sendes op i 2018.

LÆS OGSÅ: Se verdens kraftigste rumteleskop blive bygget

»Det bliver rigtig spændende at se, om gejserne dukker op bestemte steder i månens bane, og om det er samme sted på månen, gejserne dukker op hver gang. Det kan fortælle noget om den indre struktur – hvor langt der er ned til vandet,« slutter Christine Schøtt Hvidberg.

I videoen nedenfor fortæller en NASA-ansat om observationerne.

(Video: NASA's Goddard Space Flight Center/Katrina Jackson)

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk